Kære Vinvenner,

Der skal lige understreges, at det er ikke min skyld, men der spises mere pasta en kartofler i Danmark. "Fy fy" ville jeg sige, hvis jeg var dansker. Men jeg er nu engang italiener og vil derfor blive ved med at gøre mit, for at vægtskålen tippes til pastaens fordel. Interessen for pastaen er dog høj, fordi siden omtalen af bronze vs teflon i den seneste mail, har jeg modtaget flere mails med spørgsmålet om hvordan man kan genkende en god pasta.

Se, det spørgsmål har jeg aldrig stillet mig selv, fordi jeg spiser kun pastaen fra Martelli og that's it. Dog er det et berettiget spørgsmål fordi kan man virkelig se forskel mellem en god pasta og en mindre god en ? Igen har jeg spurgt mig til råds hos folk der ved noget om emnet og har forberedt en lille skrivelse om den. Den er lidt for lang for mine traditionelt....... korte mail og derfor vil jeg sende den separat fra på mandag til de vinvenner, der måtte være interesseret i det og sender mig en mail med teksten "Pasta" i Emne/subject.

BASSEN

Nej det er ikke en stavefejl for BASTEN. "Bassen" må være kælenavnet for den 2liters bastflaske økoChianti fra 2016, som Pietro Majnoni har lige sendt. Se hvor smuk den er !

Nogen vil måske spørge: "Hvad er pointen med bastflasken?" Toscana har en lang og flot tradition for glasværk. Bastflasken opstod dengang alle flasker var mundblæst og derfor både skrøbelige og lidt skæve i formen. Noget, der ikke kan stå kaldes stadigvæk for en fiasco, også på dansk. Siden, og lidt uforsætligt kan man sige, er bastflasken gået hen og blevet en verdensucces. En succes, der endte med at kvæle den kære beholder, da "opfindsomme" vinproducenter aftappede al mulig vin i den, vin der tit kostede mindre end selve bastflasken. I de senere år oplever bastflasken en lille renæssance, da flere toskanske vinproducenter har reflekteret på, at det er en ægte del af deres toskanske tradition, et flot stykke håndværk og en hyggelig, forbrødrende beholder. En "urtoskaner". Stearinlyset i billedet er noget vi har i køkkenet og skal derfor ikke ses som en opfordring til at bruge den tomme bastflaske som lysestage. På den anden side: jeg kommer ikke hos jer og checker!

CARLOMAGNO = KARL DEN STORE

Karl den Stores tropper havde et forsyningspunkt og en lille kirke lige udenfor Luianos gård i Chianti Classico. Jeg synes, det er et sympatisk navn for en halvandenliters Chianti Classico fra den gode årgang 2015. Jeg nævner det her, fordi der er flere (alt flere end to er "flere") der har spurgt hvad er forskel mellem Majnonis Chianti og Luianos Chianti. Hvis vi ser bort at de begge koster 199,- kr. er der tale om to forskellige vine hvad druesammensætning, jordbund, oprindelse og lagring angår. Groft sagt: Majnonis "Basse" til alt, gerne afkølet. Luianos Classico til grillstegt kød og hvor vinen skal byde på lidt flere sammensatte indtryk. Holdbarheden burde også være længere for Luianos Classico: 2015 til 2012-2022 mens Majnonis Superiore 2016 til 2020.

Begge vine er på smagning idag søndag i gården.

LIDT OM PRISEN

Som købmand kan jeg ikke undgå at fremhæve at Majnonis Superiore har en pris, der svarer til 74,25 kr.ved en almindelig trekvartliters flaske mens Luianos pris ville være 99,- kr. for en tilsvarende beholder. Det er ikke mange basseøre for to vine med en flot landbrugsidentitet. Decideret mere koster en vin som få af jer har haft "mod" til at stifte bekendtskab med. Jeg tror dog, at det ikke kun er prisen, men den sjældne kombination af barbera og merlot, der måske, har holdt mange væk fra at bestille. Ingen grund til at frygte det: kombinationen er vellykket lige så vellykket som nebbiolo og merlot i succesvinen Mermet. Ved "Colpo d'Ala" er smagen mere raffineret, på den fornemme og lidt "upper class" barriquelagring måde, som - når det lykkes, lige som her - er ikke så ringe endda.

Ciao, Carlo