Kære Vinvenner,

Ferieperioden (jeres) til trods skulle der ikke mere end en titel "engros" for at vække flere af jer til tangenterne. Imponerende! Hvis jeg havde vidst, at der skulle så lidt til, ville jeg have startet langt tid før. Det mest interessante er, at der er virkelig mange, der har spurgt om den og den vin: "Kan man få den engros?"

ENKLE REGLER

Det er ikke alle vine, der kan fås engros, af den simple grund, at det er ikke alle vine, jeg har nok af på lager eller kan fremskaffe. De vine der er, kan alle bestille: minimumkøb er 120 flasker og dét, gerne blandet. Dvs. I kan blande så tosset som I vil, blot det antal bestilte flasker er lig med 120.

ENGROS FRAGT

Det er...gratis at hente på lageret, men det koster noget at få vinen sendt. Fragtpriserne finder I i den særlige "region" ENGROS FRAGT, linket der fører jer dertil, står ved alle vinene på hjemmesiden. Nå, så tror jeg, at der er nok at kigge på og studere her. Der vil senere komme flere vine på listen, men tøv ikke med at skrive tilbage, hvis der er spørgsmål:

Åbningsbilledet viser en særdeles velsmagende "riso con fave e prezzemolo". Det er fruen, der har kokkereret og derfor er "velsmagende" det rigtige tillægsord. "Fava" - i flertal: "fave" - er de danske hestebønner. De kan købes hos velassorterede grønthandlere eller gårdbutikker. Det er en delikatesse, både når de er unge og møre som nu og senere på sæsonen, når de bliver større og noget sejere. Hestebønner har været en af de væsentligste ingredienser i antikkens madlavning. Man har fundet rester af hestbønner i egyptiske grave fra 2.400 år f.Kr. Der fortælles, at den græske filosof Pythagoras fra Siracusa på Sicilien befalede sine elever at holde sig fra hestebønnerne. Det blev opfattet som et eller andet indviet kostråd, men i realiteten var det en formaning om at holde sig fra det politiske liv: hestebønnerne blev nemlig brugt som stemmeseddel. Familie- og drengenavnet Fabi, Fabio, skyldes også denne dejlige bælgfrugt, som kan spises både frisk og tørret. Når de tørres, kan "fave" bruges som basis for alle de retter, hvor man ellers ville bruge bønner. Hver italiensk region har sin specielle ret med "fave". I Rom er der tradition for at spise den møre unge "fave" med pecorino, fåreosten, anden Påskedag. Den viste "dagens ret" hos Merolli kunne minde om en toskansk "risotto alla paesana" (ris à la bondemand/-kone) og derfor blev der valgt en toskansk vin.

ROSÈ BÅP BÅP

Det er Pietro Majnonis helt unge økologiske Ciliegiolo. Der står rosato på bagetiketten, men jeg ville anbefale den som let rødvin. Servér den kølig og nyd. De 14% den indeholder gør ikke vinen tung men understreger sikkert dens ambition i retning af rødvin. Flere vinvenner har sagt god for den og efter min første skuffelse over farven, tilslutter jeg mig også koret af roser. En meget tilfredsstillende (sommer)vin.

Fornyligt har der været noget røre omkring rosé og et par vinskribenter har knyttet en del - ret dumme in my honest opinion - mere eller mindre seksuelt orienterede bemærkninger om rosévine. Alle har dog glemt at fremhæve, at rosé er ikke bare rosé: det er en verden af smag og farver, der går fra de sarte løgskal farvede til de mørke kirsebærfarvede og yderst anvendelige som denne overraskende gode økodreng:

DEN NÆSTEN UOVETRUFFELIGE FORUDBESTILLING

"Næsten" fordi jeg har ikke haft mulighed for at "studere" vinen nok: den eneste flaske, der kom som vareprøve, forsvandt..... for hurtigt. Bolgheri distriktet i Toscana er kendt for sine lidt pebrede priser, hvor kvaliteten ikke altid lever op til prisskiltet. Eller kan det være, at jeg er mindre vant til de druer, der bruges i Bolgheri DOC: cabernet sauvignon, cabernet franc, merlot, syrah, petit verdot, malbec. Lad mig sige det kort og kodt: denne 100% merlot kan nemt være undtagelsen, der bekræfter reglen.

DEN UOVERTRUFFELIGE FORUDBESTILLING (gentagelsen, der fremmer....... forståelsen)

Tilbuddet kunne sagtens finde plads under engros, så godt er det. Ikke bare fordi jeg siger det: der er også nogle objektive "kvalitetsvinkler", som for eksempel beviset på, at den røde Nero d'Avola ikke behøver at være en wishy-washy rødvin, der kan drikkes og glemmes. I de rigtige hænder og når druerne dyrkes på bakkerne, giver Nero d'Avola vine, der både kan holde og udvikle sig gunstigt over en periode på ti-femten år. Kvaliteten i de sicilianske hvide kan bide skeer med de norditalienske ditto: overbevisende resultater med de indfødte druer Inzolia og Grillo, den sidste i et særdeles vellykket ægteskab med viognier. Syrah er den mest plantede drue på Sicilien og den giver dybde og holdbarhed til producentens topvin: Giffarró. "Gi' far ro" og giv jer selv en pæn portion drikkeglæde til de uovertrufne forudbestillingspriser. Vælt jer i de små mirakler, som traminer druen skaber på bakkerne i det centrale Sicilien og fortæl mig, hvor finder man ellers en hvid af traminer, sauvignon og viognier, der smager så henrivende godt:

Ciao, Carlo