Kære Vinvenner,

Vinen er italiensk og formodentlig én af de bedste - hvis ikke DEN bedste - Rosso di Montalcino, når vi taler om forholdet mellem pris og kvalitet. Smagen er heller ikke til at.....kimse ad:

Charcuteriet er dansk og af sådan en kvalitet, at det kan tilfredsstille selv en kræsen romer. Danske svin af økologisk avl, urøget det hele og uden nitriter: en smag så delikat som man kun sjældent møder i udenlandsk charcuteri og det beviser, at man ikke behøver at gå over åen efter vandet. Det var det samme, jeg tænkte på, da vi kørte rundt på et solbeskinnet Lolland i weekenden: en italiensk turist ville blive henrevet af det smukke landskab, stokroserne, de udstrakte marker, de yndige bindingsværkshuse. For ikke at nævne det lokale udbud af fisk, kød, ost, jordbær, men det er en anden snak......

KÆRT LONZA HAR MANGE NAVNE....

Stykket til venstre i billedet er luftørret svinefilet. På italiensk hedder det "Lonza". Lonza er et andet gammelt navn for vildkatten los, men hvis I spørger efter "lonza" i Italien, får I forskellige svar, alt efter hvor I befinder jer. I Norditalien er det lige som i Danmark og det, I ser på billedet: svinefilet - luftørret og kun med en kant af fedt. I Rom og hele Centrumitalien er "lonza" en form for pølse, lavet af svinekød men med en del marmorering. Sydpå ville svaret være "Ah, De mener "longa", som er den samme som i Rom, blot med et andet navn. For at komplicere det hele, så tager mange - også italienere - fejl og sammenblander "lonza" med "capocollo", som er et stykke charcuteri af svinens nakkestykke. Det siger en del om, hvorfor det politiske liv er så kompliceret i Italien.

I midten i billedet ser I et stykke krydret og saltet svinebryst. Det endte sine dage på en pande til en matriciana og til højre for det to ølpølser af modnet svinekød. Urøget, uden nitritter og med tilført hvidskimmel. Godkendt hvidskimmel beskytter kødet fra harskning og bidrager også til smagen. Det behøver man ikke, og hvis man ikke synes om hvidskimlen, kan man blot vaske pølsen i lidt hvidvin.

(VIN)GAVER MODTAGES MED KYSHÅND

Til at vaske de to ølpølser, som her fungerede som vinpølser, brugte jeg en sjat af en Jura Savagnin hvidvin, som jeg havde fået foræret af en god svensk vinven. Måske tænker man, at det er for oplagt og for fantasiløst at forære vin til en vinhandler. Den slags skrupler skal I ikke have med mig. Jeg smager alt og nærer ingen diskriminerende følelser for vine fra andre lande. Således blev den bemeldte Savagnin og en græsk Orgion, der ledsagede nævnte amatriciana, tilberedt med det danske svinebryst. Jeg ved det godt: det burde have været luftørrede svinekæber, men som bekendt skal man ikke skue en given hest i munden og som sagt passede svinebrystet perfekt til formålet:

"For the record": begge "udenlandske" vine havde karakter og god smag. Den hvide Jura måske en anelse mere velegnet til matriciana og til alle retter, hvor vinen skal være tør, saftig og noget neutral, dvs. uden aromatiske strejf af eksotisk frugt, citrus o.lign. Den røde ufiltrerede Orgion fortjener et stykke kød, noget ost og en bedre opmærksomhed end den, man kan give den ved aftensmaden en almindelig mandag. En god weekendvin hvor håndværket er lige som drikbarheden i højsædet. (Tack så mycket, Niklas!). Gode bekendtskaber!

FLERE GODE BEKENDTSKABER...

...finder I her:

og naturligvis også her:

Ciao, Carlo