Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

27.09.2017 Den gode udfasning

Kære Vinvenner

Artiskokken herover sprang pludselig frem fra en af de plantekasser, vi har stillet op i gården på lageret. Friluftsgrøntsag, som fortæller os, at september ihærdigt prøver på at råde bod på en båp båp sommer ved at forære os et dejligt og mildt vejr.

Milde er - mindst sagt - også de priser jeg kører med i forudbestillingstilbuddene. Jeg ved godt, at I ikke (kun) er interesseret i milde priser men (kun) i høj kvalitet. Det er jeg også.

DEN GODE UDFASNING

Min gode ven og leverandør og værdige fodboldmodstander Alessandro Palombo ringede for at spørge, om jeg havde noget imod, at han solgte sine gode Luiano-vine også til en af mine lige så gode danske kollegaer. "Der er ved at gå "god" i det hele men grønt lys herfra: du burde dog sikre dig, at også kollegaen kan leve med, at jeg sælger de samme vine on line."

Det kunne kollegaen ikke så gerne, da han sælger til restauranter. Restauratørerne er et slags folkefærd, der, som regel, hæger meget om deres indkøbspriser. Et forståeligt hemmelighedskræmmeri, når vinens salgspris er med til at holde restaurantens indtjening på et fornuftigt niveau.

Gæsterne reagerer ikke, når de skal betale halvtreds kroner for en øl, der koster tre kroner, men de himler, hvis de genkender en vin, hvis pris bliver ganget med faktor tre, fire eller undertiden fem. Mens jeg talte med Alessandro om denne problematik, kom jeg i tanker om den restauratør, der købte alle sine vine i den lokale Brugsen og serverede dem uden at fjerne den aftagelige prisetiket bag på flasken: "Jeg behøver ikke investere i en vinkælder, gæsterne kender vinene og de kan se, at mine priser er fornuftige." Han gangede sin indkøbspris med to komma fem.

"Vi finder ud af det" sagde jeg til Alessandro "der er alligevel ikke mange af dine vine på lageret lige nu." Hvor mange "ikke mange" er, kan I se her og "først til tangenterne først at nyde":

FB0610

Bær over med mig, hvis jeg atter engang bringer forudbestillingslisten til jeres opmærksomhed, men som regel ender det med at...... I roser vinene og siger "tak for en god anbefaling":

VIGTIGT (ISÆR FOR JER!): ET NUL FOR MEGET !

Der havde sneget sig et nul for meget i det antal flasker, der udløser rabat på vinene fra Tenuta Cucco: 120 i stedet for de korrekte 12! Rabatten er ved 12 flasker !

Sådan kan det også gå!

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG:onsdag den 27. september: 14:00 til 17:00
torsdag den 28. september: LUKKET: firmasmagning
fredag den 29. september: 14:00 til 17:00
lørdag den 30. september: LUKKET
søndag den 1. oktober: 13:00 til 16:00 Vinsmagning i gården

WEBSHOP!

WEBSHOP