![]() |
Vidste I, at de gule peberfrugter er de mest modne og derfor nemmere at fordøje? Dernæst de røde og til sidst de grønne? Det vidste jeg nemlig ikke og jeg vidste heller ikke, at hvis man skærer dem på langs, så bryder man cellulosefibrene og gør dem mere fordøjelige? I Italien er "il peperone" en sommerafgrøde, som kan købes frem til slutningen af oktober, hvis sommeren har været lige så varm som i år. Dog må jeg indrømme, at det er netop om vinteren, at peberfrugterne bringer godt humør og høj madglæde i køkkenet med deres farver. En af mine favorit- retter er "peperonata": en af disse retter, der er så nemme at lave, den passer sig selv og kræver ingen specielle køkkenfærdigheder. Derfor får I ikke opskriften. I hvert fald ikke lige nu. Og I skal heller ikke høre om vin. Ikke før vi har talt om....:
Flere og flere af jer har lært Giusti's hvidvinseddike at kende og lært at sætte pris på den. I realiteten er det ikke en eddike. Det er en "Condimento Bianco", en hvid dressing bestående af 95% hvidvinseddike og en 5% druemost. Det er en mindre aggressiv form for eddike, som er ideel til fiskeretter og til grøntsagsretter. Engang man er begyndt at bruge den, finder man flere og flere anvendelser for den. Som alle "krydderier" er den meget drøj i brug og få dråber er nok til at pifte en grøn salat op. Ideel som værtindegave:
Jeg har købt en del af den, fordi den er noget af den bedste og mest anvendelige "dressing" jeg har smagt længe. Har også købt en del vine fra Tenuta Cucco, hvilket kan bevidnes af alle de vinvenner, der kommer forbi lageret. Købt på eget initiativ, ja, fordi der er gods og kvalitet i de vine. De nye ejere var ikke så meget for at sælge til det, som I kalder "fornuftige priser": jeg måtte forpligte mig til en vis volumen, og efter en fire måneders tovtrækkeri blev vi enige og vinene er nu her, direkte fra vingården i Serralunga. "Ny kost fejer bedst" gælder også for de nye ejere, der har ansat en ny vinmager, ryddet op i vinmarken og i kælderen og er i gang med at konvertere produktionen til økologi.
Nu har jeg gjort mit og I skal bare gør jeres: priserne er ikke betinget af "ved køb af tolv" eller af andre former for hallucinerende rabatter. Prøvekøb en flaske af hver, nip og test og kom tilbage. I de to følgende link finder i både vinene og en november kalender med de vinsmagninger, hvor vi vil skænke disse små juveler fra Serralunga:
Et godt forslag ville være følgende, men som sagt er der frit slag på alle...pallerne:
![]() |
De små flyvende smagninger, som vi holder på lageret om søndagen, er ikke noteret på ovenstående kalender, da de afhænger af vejret og de vil altid blive meddelt i bunden af den seneste mail, hvor I også finder de aktuelle åbningstider for den relevante uge.
Har lige talt i telefon med Pietro og han siger, at han kommer til at overholde planen for aftapning af den nye olie og levering til os olietørstende folk. Jeg måtte sende fruen forbi Cibi & Vini, som stadigvæk har nogle flasker til salg. Hun mener - og det gør jeg også - at salater ikke smager som de plejer, når vi bruger en anden olie end Pietros. Nok hver so bedst om sin gris, men jeg mener det seriøst og håber, at I vil give mig ret. Olien og Julebasten© kan I bestille her:
De ville begge være "SCOOPS", hvis der var rigelig af dem, men det er der ikke, derfor er en hurtig bestilling tilrådelig. "SCOOP" er til gengæld Franco Zanovello's etablerede skønhed af en rødvin, den med skriften, nej ikke på.......væggen men på etiketten. Der kommer 1.200 flasker af den: årgang 2015's kvalitet og prisen og antallet løfter vinen op i den højere SCOOP-enhed. Bestil den her og anbefal den til dem I kender: de vil være jer evig tak skyldig:
Udenfor ovenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978
< Forrige | Næste > |
---|