Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

24.12.2017 Fra en svunden tid

Kære Vinvenner,

Så er det "Glædelig Jul" med nogle kort fra en meget svunden tid. Det var dengang, da man på adressedelen af kortet kunne læse adresser uden gadenummer eller postnummer eller bare: Fru Laursen, Langagergaard pr. Oksenvad. Hverken den mangelfulde adresse eller regn og slud voldte problemer for de dygtige og dedikerede embedsmænd fra Den Kongelige Post. Modtageren blev fundet i løbet af de to og endda tre daglige ombæringer. Var det bedre tider? Næppe, fordi man havde hverken Prosecco eller Lambrusco-til-Vinterpriser til at hjælpe sig med at fejre det nye år. Derfor går jeg direkte videre til...

BOBLERNE

Man kan få vinene til at boble på fem seks forskellige måder. De to vigtigste er: 1) Metodo Tradizionale, den samme metode som man anvender i Frankrig for landets fornemmeste mousserende vine: Champagne og 2) Tryktankmetoden, som også kaldes Charmat metoden, fra navnet på den franske ophavsmand til metoden, Eugene Charmat. I realiteten blev metoden opfundet tolv år før, i 1895 af den italienske vinprofessor Federico Martinotti, men Charmat udviklede og patenterede den i 1907.

RANGEN STRIDIG? WHO CARES !?

Mange har i tidens løb prøvet at fremstille Metodo Tradizionale, som kan rivalisere med Champagne. Det er lykkedes flere steder i verden både hvad pris og kvalitet angår. Dog har ingen - endnu - kunnet gøre Champagne rangen stridig hvad ry og charme angår. Derfor ser vi ofte, at forbrugerne vælger (og betaler mere for) en middelmådig Champagne frem for en bedre Metodo Tradizionale fra Italien, Spanien, England, Californien og andre lande. Sådan er verden skruet sammen og derfor vil jeg ikke vade mere i det, men henviser straks til andre bobler, aka "Gudedrikken", der udtrykker lige så megen livsglæde og hvor I betaler for smagen og ikke for ry'et. Charmen får I næsten gratis med, ihvertfald til vinterpriser:

Og hvis efter at have serveret STOPAI til flæskesteg (det rimer også) I tænker på at hilse det nye år velkommen med en Lambrusco, for eksempel MUTINA, så husk på at I vil hverken være de første eller de sidste: "stadset" er faktisk blevet ret populært, året rundt, faktisk:

EN ENKEL BAROLO

Iøvrigt har alle de, der har smagt Tirelli's Prosecco, som vi skænker på lageret i disse dage, straks købt mindst en flaske. De fleste en hel kasse. Kun én kunne ikke li' den og her vil jeg benytte mig af disse linier for at sende en varm julehilsen til den pågældende, Anne: undtagelsen der bekræfter reglen:

Sneen er ikke fotoshoppet, men den eneste vi har haft indtil nu. Bliver det en hvid Jul, ville det være rart med en Barolo. Onsdag den 27. får jeg sekshundrede flasker af en Barolo 2013er, som har fascineret mig. Jeg ville have købt flere, med partiet var afsat. Hvad er det, der fascinerede mig ved denne Barolo? Et eller andet, et udefinerbart minde fra en svunden tid. Lige som dengang jeg smagte Pietro Majnonis Chianti eller Marta Gallis Valpolicella første gang: enkel og ligetil. Og så velsmagende! Det er ikke en stor Barolo: men den minder mig om en af mine første Barolo, en 1978 jeg fik serveret på albergo ristorante Italia i Serralunga. "Det er min svigersøn, der laver den...Nej, der er ikke nok til at sælge ud af huset, vi bruger det hele til restauranten her og i vores selskabslokale, det tjener vi meget mere på og har ikke bøvl med bureaukratiet (det var i 1980, idag er forholdet til papirarbejdet sikkert et helt andet)...men jeg vil gerne forære Dem en flaske..."

1978 var en stor årgang, så stor at som Riserva blev den den første DOCG. Jeg nåede ikke at tage vinen med til København men trak flasken op og delte den med nogle venner i Rom ugen efter. "Har du kun en flaske?...". Det skete igen: vennerne kunne godt lide at drikke og spise godt men havde - og har - intet begreb om Barolo. Dog ramte vinens enkelhed og smag dem lige som den havde gjort med mig.

Vinen er fra Giorgio Barbero, chefvinmager og medindehaver af Gemma i Serralunga: "Carlo, du burde vente, både med at drikke den og med at sælge den. Et par år mere på flaske ville gavne...." " Giorgio, ordet "ventetid" er faldet ud af min ordbog. Denne Barolo smager godt nu og jeg vil nyde den nu, hver dag, hvis jeg må.....og iøvrigt har jeg allerede ventet længe nok på Tabui Riserva 2011...." Mit svar bragte en kort telefonisk pause:" Ja, ja men hvad var det du sagde? Til havregryn om morgenen? Det mener du ikke vel?...I danskere....."

Nåh, nu kommer den 2013'er enkle Barolo på lager onsdag den 27. december og mon ikke vi trækker en flaske eller to op og smager den eksportvognkold, sådan mens den prøver at møffe sig frem mellem en Mutina og en Prosecco? Her kan I se den med prøvetiketten, som endte med at blive den valgte etiket: enkel og ligetil, lige som vinen. Det er lige før, at jeg tør vædde på, at den vil falde i smag også hos de vinvenner og vinveninder, der plejer at sige "Uhh, jeg kan ikke lide Barolo....":

Ciao, Carlo

PS: Julescoop©: Nebbiolo 2014 er nu udsolgt og erstattes af Nebbiolo 2016, derfor prisstigningen i noget som må siges til stadigvæk at være det bedste Piemonte køb i Kongeriet:

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

fredag den 22. december: 13:00 til 18:00
lørdag den 23. december: 13:00 til 16:00
søndag den 24. december: LUKKET Glædelig Jul!!!
mandag den 25. december: LUKKET Buon Natale!!!
tirsdag den 26. december: LUKKET
onsdag den 27. december: 13:00 til 18:00 Vinsmagning af Barolo 2013
torsdag den 28. december: 13:00 til 18:00
fredag den 29. december: 13:00 til 18:00
lørdag den 30. december: 14:30 til 17:00 Vinsmagning af Prosecco og...andre perlende vine
søndag den 31. december: 12:00 til 15:00 Vinsmagning af Prosecco og...andre perlende vine

Udenfor ovenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

WEBSHOP!

WEBSHOP