Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

04.03.2018 Artiskokker og de overflødige anbefalinger

Kære Vinvenner,

Siciliens sol er kun med for at varme op i vore forkølede tanker. Bortset fra at det har sneet også på Sicilien, ville jeg gerne foreslå en anden vin, der kan sprede varme på bordet og i sjælen: Barolo. Fra den gode årgang 2013. "Hver so bedst om sin gris", men jeg mener det helt alvorligt: denne gris burde I ikke gå glip af. Lad jer ikke distrahere og læg de seks flasker i kælderen: stor årgang, stor vin, nydelig nu holdbar til 2030 eller deromkring. Og så fri fragt:

KAN DET GØRES MEGET BEDRE ?

Formodentlig ja, men så skal I gøre lige som jeg gjorde: "binde an" med Tenuta Cuccos Julescoop. Som bekendt varer julen længe. Det er ikke fordi I har været karrige med bestillinger, men fordi jeg simpelthen har købt op alt det, jeg kunne købe, for at tilbyde jer den kasse, som mange allerede har købt og sagt godt for: to flasker af hver for at teste og nyde. Mange af vinene er blevet et hit og der er mere, hvor det kommer fra. I var bange for, at den nye ejer ville sætte priserne op, men som vi har sandet, er det kun kvaliteten, der har fået et skub opad:

KAN MAN DET ?

En vinven undrede sig lidt over, at jeg havde sat den gode ASSIEVE sammen med to artiskokker. Han skrev, at han havde lært, at grøntsagen indeholder meget jern og det får både vand og alle vine til at smage sødt. Det er fuldstændig rigtigt, men det må vi ikke fortælle til restauratørerne og gæsterne i Rom, hvor artiskoksæsonen netop er startet! De to viste eksemplarer er netop af den romerske "Mammolo"-art. Der dyrkes ca. halvfems forskellige artiskoktyper i Italien. Udover de superklassiske retter: "carciofo alla romana" og "carciofo alla giudia" er "carciofi con la coratella" en romersk favorit spise. Jeg tror ikke, at alle mine danske vinvenner ville kunne li' det, men det er en af de retter, man ville sælge sin mor for. Hvis man altså er romer. Opskriften kan I forlange ved at...bestille lidt vin. Eller ved at sende mig en svarmail med teksten "CORATELLA" i Emne/Subject. Dertil drikker man gerne vine, både røde og hvide, der har fylde, krop, aromatik men kun afmålt syre: ASSIEVE 2015 vil passe fint, men også typisk en traminer, en god Frascati eller en af de blidere, rundere Primitivo, som den jeg tilbyder lige nu:

Vinen findes også med fri fragt for de vinvenner, der kender den og ønsker at hamstre lidt:

DE OVERFLØDIGE ANBEFALINGER

Efterhånden har jeg dannet mig en klar overbevisning om, at meget af mit arbejde er overflødigt. Forstået på den måde, at hvis I synes godt om en vin, vender I tilbage til den og køber den uafbrudt. Uanset om jeg har anbefalet den, pushet den, overrost den eller totalt glemt at nævne den. En af disse vine er Sorbaiano økologisk Montescudaio. Før var det 2015 og nu er det 2016. Den forsvinder stille og roligt fra pallen. Og det er ikke kun pga. af dens rimelige pris. Der er en lille smule af den på lageret nu, men hvis I er hurtige, kan jeg nå at skaffe en palle eller to fra Sorbaiano. Vi går ind i den sidste uge for forudbestilling af Rosso delle Miniere og Pian del Conte og denne lille juvel kan nå at være med:

Ciao, Carlo

PS: Trænger I alligevel til lidt siciliansk sol, har jeg et lille parti Nero d'Avola sendt fra Alagna sammen med sine gode Marsala. Det er en fin lille sag, af en rødvin: lige så langt fra de bedste som fra de dårligste. Den kommer ikke til at vippe Tenuta dell'Abate fra sortimentet, og jeg har i realiteten kun taget den hjem, fordi det er god skik at importere lidt af alle produkter, som en ny leverandør fremstiller. Det kunne også være, at der var noget virkelig interessant. Det er ikke mange flasker og derfor sætter jeg den i et...... utidigt udsalg:

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: søndag den 4. marts: 13:00 til 15:00
mandag den 5. marts: LUKKET
tirsdag den 6. marts: LUKKET
onsdag den 7. marts: 14:00 til 17:00
torsdag den 8.marts: 14:00 til 17:00
fredag den 9. marts: 14:00 til 17:00
lørdag den 10. marts: LUKKET
søndag den 11. marts: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7