Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.04.2018 Søndagsmailen nu

Kære Vinvenner,

I weekenden, idag og imorgen lørdag, er vi med til Politikens "Italiensk Vinfestival" i Pressen på Rådhuspladsen i København: derfor kommer denne søndagsmail allerede nu. Og så kan I sove længere på søndag fordi formodentligt, næsten sikkert, kommer der ikke nogen mail natten til søndag.

Der er ikke nogen, der blev fornærmet af min "spørgsmål & svar" mail. Faktisk blev jeg ringet op af det par, der havde været uheldige med deres restaurantbesøg og vi grinte af misforståelsen. En anden vinven skrev og henviste til en hjemmeside hvis indehaver benyttede sig af "preemptive strike": han skrev ned alle de umulige spørgsmål folk plejede at stille og de svar de kunne forvente. En tredje vinven skrev at der er så mange vinhandlere at lidt forvirring var nu til at forstå og han spurgte mig - af alle folk - om der virkelig er brug for så mange vinhandlere i Danmark. Jeg svarede med henvisning til dengang da censur blev afskaffet og der sprang en pornobutik op i hvert gadehjørne og nedlagt grøntsagshandel. Beviseligt er porno ikke lige så nødvendig som vin fordi på et tidspunkt gik interessen i sin mor og idag er der kun få fysiske pornobutikker. Interessen for vinen ser - heldigvis - ikke ud til at ebbe ud og landet har de vinhandlere, både fysiske og på nettet, landet har brug for.

Om I har brug for Lambrusco ved jeg ikke, men husk venligst at fristen for forudbetaling til den (meget) lille pris (59,-) udløber søndag den 8. april. Efter den dato: no mercy, no engros, no dear mother, no hensyn til mostre med skræntende helbred.

VINSMAGNINGER

Og søndag den 8. april - hvis vejret tillader det, men DMI siger OK, er også den søndag når vi genoptager smagningerne på lageret. Der er flere nyheder og ja, hvis I virkelig insisterer trækker jeg også op lidt Lambrusco fra den gyldne & kult årgang 2010,(seriøst!). Men jeg havde nu faktisk tænkt mig at checke hvordan Barolo 2012 og 2013 samt Nebbiolo 2014 og 2016 har det . Alle er velkommen.

ÆGTE LYKKEKASSER

Under forårsrengøring op til Påsken har der dannet sig 14 Lykkekasser af, som jeg skriver, "særdeles ringe karakter". Livet kan ikke være lutter lagkage det hele: husk, at det er ægte Lykkekasser. Dvs ikke noget standardvare som kan komponeres anytime af any vinhandler. Til gengæld er prisen rimelig og hvis en blind høne kan finde noget guldkorn så kan I også: de mest dristige blandt jer ihvertfald:

NON È MAI TROPPO TARDI : dvs DET ER ALDRIG FOR SENT

Måske en af de "klogeste" og mest fornuftige vintilbud i dagens Danmark: to flasker af hver af seks vine der har vakt ren begejstring hos de vinvenner, der har smagt dem. Dedikeret til alle jer, der, forståeligt nok, vil have smag for sagn.

OM HOLDBARHED

Og så en hilsen fra Luca Innocenti, Fattoria I Veroni. Han læste min præsentation af forsalget i sidste mail og brugte lidt tid med at maskinoversætte mailen. Han kom til udtrykket "rendyrket elegance" og fik en oversættelse som "eleganza raffinata". Jeg ville have skrevet "eleganza allo stato puro" lige som om en ædelmetal. I ved at jeg afskyr overdrivelser, men QUONA Riserva 2014 hører til hele Toscanas vinhimmeriget. De andre vine fra I VERONI og især 2016 I DOMI er eller ikke til at kimse ad, især hvis I tager prisen i betragtning, men det er de ...... færreste af jer, der interesserer sig for min strabadser for at holde priserne nede. Til gengæld har tre vinvenner skrevet om, at de ønsker mere præcise angivelser af vinene holdbarhed.

"Guilty as charged": jeg kunne godt forklare den tit manglende angivelse, med at jeg kommer fra en kultur hvor vinen skal nydes, ikke gemmes. Eller med den kolde kendsgerning at jeg så at I ikke gemte vinene for længe... men det vill være dårlige undskyldninger: jeg glemmer det bare og det er godt, at I holder mig til ilden. Nu er den af mig spåede holdbarhed tilføjet I VERONIS vine:

Ciao og hav en god og solrig weekend !
Carlo

PS: Glassene i åbningsbilledet er tegnet af Riedel til Lambrusco. Gudedrikken smager godt i enhver form for beholder, mener jeg, men hvis man ønsker at være lidt gennemført og lidt dekadent med sin vinnydelsesvirksomhed kan købe glassene. De koster 50,- kr. stykket, og, af praktisk grunde, kun afhentning:

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: fredag den 6. april: LUKKET: italiensk Vinfestival i Politiken
lørdag den 7. april: LUKKET: Italiensk vinfestival i Politiken TILLYKKE CHRISTINA!!!
søndag den 8. april: 13:00 til 16:00 Vinsmagning på lageret: mest Barolo og Nebbiolo
mandag den 9. april: LUKKET
tirsdag den 10. april: LUKKET
onsdag den 11. april: 14:00 til 17:00
torsdag den 12. april: 14:00 til 17:00
fredag den 13. april: 14:00 til 17:00
lørdag den 14. april: LUKKET
søndag den 15. april: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4