Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

12.08.2018 Den blomsterrige villa

Kære Vinvenner,

Om et par uger modtager jeg et lille parti toskanske vine fra en meget dedikeret og dygtigt vinmager Andrea di Maio fra Castellina Marittima i Pisa provinsen. (Nej, det er ikke flasken ovenfor, men kan I genkende den?) Det vil dreje sig om fire vine, to røde, en hvid vermentino og en rosé. Grunden til at jeg omtaler vinene nu, er fordi alle vine følges af en meget detaljeret beskrivelse. Jeg ved, at der er flere blandt jer, der ønsker en lignende præcis beskrivelse for alle vine i min webshop. Noget som jeg burde følge op på og leve op til. Men læs følgende fordi jeg vil stille et spørgsmål bagefter:

KAPPA 2016 IGT TOSCANA ROSSO
Druer: 45% CABERNET FRANC, 35% SYRAH, 20% CABERNET SAUVIGNON
Udbytte: 4.500-5.000 kilo pr. hektar (meget lavt)

Produktion: 18000 flasker om året
Aftappet: maj 2018

Vinmarkens areal: 9,5 hektar
Vinstokkenes gns. alder: 18 år
Vinplanter pr. hektar: 4000-7500
Jordbund: ler-kalk (50-350 o.h.o.)

Fremstillingsmåde:
• Håndhøstet i 15 kilos kasser
. Mosten rinder pr. tyngdekraft
. Klaserne afstilkes med presses ikke
. 20% af druerne gærer med stilken
. Håndsortering af de enkelte druer
. Druerne presses med fødderne
. Gæring vha. druens naturlige gæring uden temperaturstyring
. Daglig omrøring af fadene
. Mostens kontakt med druernes solide dele: to til fire uger alt efter vinhøstens karakter
. Lagring i brugte 500 liters barriques for 18 måneder, dernæst i beton for seks måneder
. Aftapning uden filtrering eller klarering
Så: lille produktion, druer presset med fødderne, naturlig gæring, ingen filtrering, ingen klarering af vinene. Meget fint det hele, men - så kommer spørgsmålet: står der nogen steder, hvordan vinen smager, at vinen smager godt? Nej vel?
Indrømmet: jeg burde skrive mere om vinenes tekniske data men vil helst koncentrere mig "om hvad vinen giver mig af oplevelser".
Mere om vinene fra Fattoria Kappa engang de er på lager. Lige nu vil jeg lige fortælle jer om en mail, jeg fik fra en god vinveninde:

"Kære Carlo,

En lille hilsen fra en vinveninde, der elsker rosé, og som - måske lidt egoistisk - tænker: Ville det ikke være rimeligt at give rosévinene (for ikke at tale om dine roséelskende vinvenner) lidt af rampelyset ved at lave en lignende udvalgskasse af rosévine? Du har skrevet om flere spændende nyankomne rosévine på det sidste, og det er så svært at skulle vælge. Help me please."

I de gamle dage kunne man skrive, at ønsket "kommer en postgang for sent". Idag, når "for sent" er Postnords standard (men hvem er skyld i det?) kan jeg kun bebrejde mig selv, at jeg ikke har været lidt vaksere og tilbudt rosévine i en af de tidligere tres solskinsdage.

LIGE SOM "THE NEW YORKER"

Dog er der en bestemt charme ved ikke at være absolut på beat'et. Måske lige så meget charme som at være "in". Hvem ved? Hvorfor har jeg ikke tænkt på en rosé kasse før? Fordi jeg var fuldt optaget af at sælge Mutina og Barbera d'Asti og fordi I har tømt lagret for fx Pinot Bianco og for de andre gode hvide fra Landbohøjskolen San Michele. Lige som The New Yorker, der ikke beskæftiger sig med de sidste hotteste nyheder, men venter nogle uger for at gå i dybden med begivenhederne. Det samme her: I kan gå i dybden i rosévinens mange facetter. Til vinvenindens tilfredstillelse, håber jeg. Fordelen ved at temperaturerne ikke længere er terrassevenlige er, at priserne for rosé er pengepungsvenlige. Og fragten 0,- kr:

DEN BLOMSTERRIGE VILLA ?

Min gamle ven Francesco Rondolino ringede og inviterede mig til at holde en weekend i sin gamle Villa Fiorita: "Så kan vi smage de nye vine og du kan slappe lidt af fra alt det skriveri, som ingen alligevel kan forstå her i Italien....." Han følger nemlig med i mine mails og han har også prædikatet "Poor" ved siden af sin adresse i min database. "Poor" refererer kun til, hvor ofte man åbner mine mails: det har intet at gøre med om man køber eller ej. Der er faktisk flere vinvenner, der kun skimter titlen og billedet og så kommer på lageret for at købe.

Nå, men jeg lovede at besøge ham senere på et tidspunkt, når vejret genoptager sin vinterulidelighed. "Lige nu har vi det så godt, at du ikke kan forestille dig det...men jeg vil da gerne smage på de nye vine." Francesco sendte hurtigt nogle smagesprøver og der skulle ikke meget mere end et par slurke til for at overbevise mig om, at han var tilbage til sin glansdage. Han ville gerne være med til at sponsorere lidt salgsfragt og se hvilken dejlige testkasse der er kommet ud af Villa Fiorita.

Hvordan oversætter man så Villa Fiorita til dansk? Ordbogen siger "blomsterdækket", "blomstrende", men Fiorita betyder at der vokser mange blomster ved villaen: det er ikke murene, der er blomsterdækket eller blomstrende men haven omkring Villaen. Jeg ville sige "blomsterrig", men hvilket tillægsord forklarer bedst den italienske mening? Se sådan nogle sprogproblemer har I ikke i det daglige. I får heller ikke problemer ved at nyde Francesco's fire vine:

VERMOUTH ? ROSSO eller BIANCO ?

Tro mig: det er de eneste to vine i hele mit sortiment, som jeg ikke har smagt endnu. Jeg støtter mig til de to vinvenners anmeldelse. Det var dem, der fik mig til at genbestille. Nu - fra onsdag den 16. august - er de her igen:

Ciao, Carlo

PS: Gamle vinvenner vil sikkert nikke genkendende til NERO DI VILLA, Pinot Nero i åbningsbilledet. Nu kommer den i den forrygende årgang 2010 men kun tres flasker af den. Pinot Nero elskere burde skynde sig at bestille:

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGERET beliggende Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: søndag den 12. august: ÅBENT 13:00 til 15:00
mandag de 13. august: LUKKET
tirsdag den 14. august: LUKKET
onsdag den 15. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 16. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 17. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 18. august: LUKKET
søndag den 19. august: ÅBENT 13:00 til 15:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9