Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

19.08.2018 Vine jeg burde "pushe" lidt hårdere

Kære Vinvenner

Mens jeg gik rundt på lageret i fredags tænkte jeg på, hvad jeg ville skrive om i søndagsmailen. Minder og historier fra Det varme Land er der nok af, lige som for eksempel dengang jeg, lige som mange andre børn i mit kvarter, var alterdreng. Nej, jeg må skuffe jer: hverken mine kammerater eller jeg blev antastet af pateren, Sandro. Han var en moderne præst med kørekort og egen bil. Det rygtedes, at han var en smule for forstående og næstekærlig overfor konerne, der biktede hos ham. Det blev dog ved rygterne og i hvert fald der var ingen dame, der protesterede. Større skandale var det, da man opdagede cigaretter i hans bil og at han holdt sig i form med dengangs nymodens djævleri: en hula-hoop.

Så jeg må have hørt til det heldige mindretal, der slap godt fra den pædofili, som skulle senere blive afsløret som nærmest epidemisk blandt de katolske præster. Der var ellers et par af de yngre nonner, som vi alterdrenge ønskede gerne måtte have rodet lidt med vor spirende og urolige pubertet, men det blev ved den syndige tanke. Men det gider I ikke høre på og så er vi tilbage til vino vino.

DÅRLIGT SALGSARBEJDE

Så mens jeg gik rundt kom jeg i tanker om, at der var mange vine, som jeg ved smager godt, at de er god valuta for pengene og som har en fin historie at fortælle, men som mangler, fra min side, den sidste præsentation, det sidste skub. Jo, de er i webshoppen, men det er lige som om at jeg glemmer at fortælle jer, at de findes og hvorfor. En form for dårligt salgsarbejde, som jeg vil prøve at rette op på med de tolv ovenstående vine. Naturligvis kan vinene købes hver for sig, men der er gratis fragt ved køb af hele kassen, lige som foreslået:

Kort fortalt, vil I finde: den Barbera 2013 fra Villa Fiorita, som måske er den bedste i hele det sortiment, som jeg lige har modtaget fra Huset: den hvide sicilianske SP 68. Navnet står for Strada Provinciale nr. 68, som løber ved siden af kultproducenten Arianna Occhipintis vinmarker. En noget overrated hvid, hvis I spørger mig, men vinelskere står i kø for hendes vine. Lidt mere sjælden er Le Sassine, en adræt, intens og kærtegnende Ripasso fra Le Ragose's allerførste vinmark. Produktionen er ret begrænset og derfor finder I ikke Le Sassine andre steder. Så er der fire røde fra Landbohøjskolen i San Michele all'Adige. I kender Husets hvide: de rødes kvalitet er på samme niveau: Castel San Michele (merlot & cabernet sauvignon), producentens toprødvin, og tre karakterfulde og runde Pinot Nero, Merlot og Cabernet Sauvignon. Alle i den funklende gode årgang 2015. Fra samme sted en Brut mousserende som er i verdensklasse. I år har tildelingen været hele 60 flasker og derfor er den med. I de andre år var tildelingen kun mellem 24 og 36 flasker. Fås også som Magnumflaske. I kassen vil I finde den i Danmark forholdsvis sjældne Taurasi - af 100% aglianico: sydens Barolo, samt en flaske af den hvide tørre Greco di Tufo: en meget tilfredstillende hvid der åbner med en duft af citrus og salvie for at slutte med en ret rund og cremet finish. Bardolino er med, fordi det er en af jeres favoritter. Mens sommeren er her, men også om vinteren, nydes den kølig (14-17 grader) som den fine allrounder, den er.

HVIS DET GODE VEJR SKULLE FORTSÆTTE....

Der er stadigvæk få kasser tilbage af de 12 Rosé og nogle kasser af de 24 hvide: begge sammensat på forlangende af to gode vinvenner.

Og jeg vil ikke fornærme nogen, når jeg skriver, at kassen med de 24 hvide er nok Danmarks mest interessante og rimeligt prissatte vintilbud. Hvis I altså synes godt om hvide vine:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGERET beliggende Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: søndag den 19. august: ÅBENT 13:00 til 15:00
mandag den 20. august: LUKKET
tirsdag den 21. august: LUKKET
onsdag den 22. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 23. august: ÅBENT 14:00 til 17:00 Tillykke TRISTAN !!!
fredag den 24. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 25. august: LUKKET
søndag den 26. august: ÅBENT 13:00 til 15:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9