Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

21.10.2018 Lidt nostalgi og en lækker, varm vintervin under spættens vinge

Kære Vinvenner,

Tag det som et tegn på min uhelbredelige romanticisme - det har kostet mig før og det vil det sikkert også gøre nu - men da jeg så, at den producent, hvor jeg havde købt en virkelig varm og lækker Rosso Piceno Superiore, også havde en "novello", kunne jeg ikke stå for det! Novello! Årets nye vin! Hvem kan ikke huske al den hype, der var omkring Beaujolais Nouveau og alle de gode italienske "Novello"-vine? Var det i firserne? Da typens popularitet var på sit højeste, gjaldt det ikke om at få god vin hjem, det gjaldt om hvem der kunne komme først til butikkerne. Alt kunne sælges: fra det mest rærlige ufærdige sprøjt til de fine runde og frugtige nye vine, hvis liv ville vare et par år efter vinhøstens år. Heldigvis for os har jeg Maras, producentens datters garanti: "Vor Novum har sangiovese rygrad og jeg garanterer vinen et godt liv frem til ultimo 2020".

SUPERIORE

Nå: det hele startede med en ordre på en vin, som jeg er bomsikker på, at I vil synes om. Så sikker, at jeg også har bestilt nogle magnum af den: det er en Rosso Piceno Superiore. Jeg har før haft Rosso Piceno men næsten aldrig i Superiore udgave. Tillægsordet "Superiore" dækker over flere faktorer: a) området: mens Rosso Piceno kan fremstilles stort set i hele Marche regionen, mellem floden Metauro i nord og Tronto i syd, kan "superiore" kun fremstilles af druer fra tretten kommuner i den sydlige del af Marche. Desuden b) er udbyttet lavere og c) loven kræver en lagring på minimum et år fra høstens år. Rosso Piceno er i sin basis udgave en dejlig vin i forvejen og derfor er det sjældent, at der er "brug for" at anskaffe sig en Superiore udgave af samme vin. Det gjorde jeg denne gang og mand er jeg glad for det......Marinus' "Rosso Piceno Superiore"....Piceno?.....

UNDER BESKYTTELSE AF SPÆTTEN

Hvis I undrer jer over, hvad Piceno betyder, så kan jeg tilføje, at det gjorde jeg også. Jo, jeg vidste godt, at det er navnet på et forromersk folk, der beboede regionen. Men selve navnet? "Piceni"? Det viser sig, at navnet betyder "Spættens folk". Af en eller anden uforklaret grund valgte en spætte at sætte sig på vandrestokken hos lederen til den befolkning, der pga. hungersnød vandrede fra Sabinebjergene lige syd for Rom til Adriaterhavets kyst. Det skete for tretusind år siden, så I skal ikke spørge mig om en "fact-checking" men regionen Marche har valgt netop en spætte som sit bomærke:

Hvis I kan tyde det, er der en spætte, der danner det ene ben af bogstavet "M" for Marche. Det hjælper at se, at det er en spætte, hvis man ved det i forvejen. Spætte, "picus" på latinsk, blev så vejviser, beskytter og symbol for et folk, der har efterladt mange vidnesbyrd om en høj civilisation. "Spætte" på italiensk er "picchio" (udtales "pikkio") og "picchiare" betyder "at slå": så mon ikke fuglen blev valgt som symbol, fordi den er vedholdende med sine robuste vingeslag?

Varm, "vedholdende" rund og robust er også den Rosso Piceno Superiore, som jeg har valgt til jer, og en smule til mig selv. "Smygende", kærtegnende", "rund", "dyb", "intens", "bærrig", ja: I kan rolig tage hele repertoiret i brug. En rigtig vintervin, der vil behage jer både når I serverer den til vinterens retter og når I får lyst til et glas for sig. Navnet Marinus er navnet på producenten Marino. Vinen kommer i to udgaver: almindelig flaske og magnum. Nyd godt af den sædvanlige forudbestillings- og -betalingsrabat og I vil ikke fortryde det:

INGEN FORTRYDELSE MEN....

Noget I sikkert vil fortryde er, hvis I kommer til at gå glip af Tenuta Cuccos virkelig velgørende vintilbud. Jeg taler ikke kun om de tre 2014: Barbera Superiore, Langhe Rosso og Nebbiolo Langhe men også om scoop'et 2014 Barolo di Serralunga. Find dem her og nyd:

Scoopet Barolo 2014 er her:.

EN CHARMERENDE PROFESSOR OG HANS GODE CHIANTI

Når vi taler om rigtig gode vine til en menneskelig pris, må vi ikke glemme MONTEBETTI 2016. Har prøvet den igen og er overbevist om, at til pengene er det noget af den bedste Chianti i kan komme i nærheden af. En WineClass-gruppe fra Danmark har netop i torsdags den 18. oktober - besøgt producenten Guido Gualandi og er blevet charmeret af mennesket, hans vine og især denne 2016. Jeg arbejder for, at Guido kan besøge os for at præsentere sine vine. Imedens må vi "nøjes" med hans 2016 økoChianti Colli Fiorentini DOCG af gamle vinstokke af sangiovese, malvasia, canaiolo, trebbiano og colorino. Femten måneders trælagring og 13,75% af ren nydelse. Produktion på 8.800 flasker.

Skal vi hive 10% af produktionen til Danmark? Vi har tid til den 29. oktober for at forudbestille og -betale:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER på lager SKOVLYTOFTEN 1, 2840 HOLTE
Udenfor nedenstående åbningstider: send en email eller ring 4585 1978

IDAG: søndag den 21. oktober: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning på lageret Montescudaio, Brunello 2012 Magnum og 2013, Sarnum 2015 Magnum
mandag den 22. oktober: LUKKET
tirsdag den 23. oktober: LUKKET
onsdag den 24. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 25. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 26. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 27. oktober: LUKKET
søndag den 28. oktober: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning på lageret af Vine fra Tenuta Cucco samt Brunello 2012 Magnum og 2013, Sarnum 2015 Magnum og 2017 årgang af Nosiola, Pinot Bianco, Moscato Giallo fra San Michele

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10