Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

11.11.2018 Mest om forudbestillinger og kønskvotering

Kære Vinvenner,

IDAG: søndag den 11. november: udskænkning af "andegnede" vine på lageret med smagsprøve på Mortens and à la italiano

"Signor Merolli !!" - hos Maura Schiavenza er jeg enten Merolli eller Signor Merolli. Merolli ret og slet når alt går godt og vi er i en venskabelig situation. Signor Merolli når hun skal være formanende og vil signalere, at kridthuset ligger langt væk fra hvor jeg står. "Signor Merolli, jeg har sagt allerede tre gange: der er ikke flere flasker og dem, der er tilbage, skal vi selv bruge eller er lovet bort til andre importører. Jeg skal nok sige til, hvis der sker noget og De er den første vi kontakter, fordi De er den første, der har forstået kvaliteten af vore Barolo 2014."

Det var engang i september ifjor og jeg havde opgivet håbet om en tillægstildeling. I torsdags kom der en mail fra Walter, Mauras svigersøn, der skrev, at hvis jeg var hurtig, var der en lille portion af både Serralunga, Broglio, Cerretta og Prapo'. I det år der var gået, havde flere og flere opdaget kvaliteten af Schiavenzas Barolo 2014, og Cerretta blev endda kåret blandt Italiens halvtreds bedste vine af en eller anden kendt og velanset italiensk vinskribent. "Ah, jeg var lige ved at glemme det: min svigermor siger, at for at undgå at have Dem i telefonen i tide og utide har De også "preferenza" på valget af de Barolo 2015, vi frigiver engang i marts næste år." Det var fru Mauras måde at sige tak for, at jeg var den første, udover familien Schiavenza selv, til at tro på deres Barolo 2014. En Barolo-producents Barolo. Er I gået glip af Schiavenzas gode og meget fornuftigt prissatte Barolo, kan I nå det nu. Inden Jul endda.

FORUDBESTILLINGER

Udover Schiavenza: på nedenstående link har jeg samlet de vine, som er på forudbestilling. Denne måde at sælge og købe på har vist sig at være velkommen hos jer, fordi den giver en konkret lavere pris på kvalitetsvine.

Særlig opmærksomhed ønsker jeg at tiltrække på magnumflasken i åbningsbilledet. Det er en af jeres foretrukne vine, den NIZZA Barbera d'Asti 2012, der stjal kirsebær fra de store navnefæller, der kostede fire gange så meget. Nu er årgang 2012 udsolgt hos Franco Mondo, men han havde otteogfyrre magnum af samme årgang og dem har jeg nappet. En perfekt vin, der kræver lidt hurtig reaktion fra jeres side: 48 magnum kan meget hurtigt forsvinde...

Og når vi snakker om vine, som I har været begejstret for, er der også en lille reminder om SARNUM, både 2011 (de sidste 200 flasker) og den af jer også blåstemplede 2015:

Ikke vin men også en favorit af jeres er Balsamico: jo ældre jo dyrere og den kvalitet I er vant til er udtaget fra fade, der indeholder tolv til femten års balsamico. En anden storfavorit er den hvide eddike nu omdøbt AGRODOLCE ("Sursød") og består af 95% hvid eddike og 5% hvid druemost.

ADVENTENS KØNSKVOTERING

Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men man skal ikke være lukket overfor nye ideer. Selvom jeg altid har drillet de kollegaer, der holder kvindeaftener, vinklubber kun for kvinder og især begrebet "en feminin vin", lod mig overtale til at sammensætte en Adventsgave til ham og en Adventsgave til hende. Mine indsigelser "Hvorfor skal kvinderne nyde en flaske mindre end mænd?" og "Forstærker vi ikke billedet af kvinden-i-køkkenet ved at vælge en flaske olie i kvindens Adventsgave?". Min kønspolitiske korrekthed blev ganske hurtigt manet til jorden med en lang belæring om, hvem der vælger vinen i familien og lige så vigtige statistiske tal om noget, jeg ikke rigtig husker lige nu. Så, nu har vi to sæt gaver, en til ham og en til hende? Jeg frygter, at jeg kommer til at høre fra mennesker fra LBGT, der føler sig diskrimineret.....og skal til at sammensætte en ny Adventsgave. Hvilket jeg vil selvfølgelig gør med glæde....

Til hende: en lyserød Franciacorta Castelvedere, en tør sprød og letaromatisk Nosiola hvidvin, en flaske af den yderst velsmagende naturvin "Danza del Fauno" (den med den lille dille, men godt ord igen!) og til sidst en flaske af Majnonis extra jomfru olivenolie. Nissepigerne ser ud til at spærre øjnene op for, at al den velsignelse af varer, efter en rabat, der er større end mændenes gave, kun koster femhundrede kroner.

Til ham har vi valgt flotte traditionelle røde vine og der er selvfølgeling ingen hindring for, at hun og han finder sammen for at nyde Adventsøndagene sammen. Hans bidrag er ikke til at kimse ad, og prisen er den samme:

En Brunello, en vintervin Marinus, en Negroamaro som begynder at folde sig ud på den flotteste og mest klassiske måde og en Barolo 2012 der siger bare: drik mig! Vi pakker gerne gaven ind i en fire-styks gavekarton med italiensk tricolore silkesløjfe. Uden merpris, giv blot besked ved bestilling:

UTÅLMODIGE VINVENNER

Til jer, der vil ha' det hele og med det samme, er der de to fornuftige tilbud, som er begyndt at hitte:

OLIVENOLIE

Elsker I olivenolie og vil I gerne vide mere om kvaliteten, så er denne aften det helt rigtige sted for jer. Vi smager på forskellige typer olivenolie af vidt forskellig kvalitet. Glæd jer især til at smage nypresset, lysegrøn olivenolie fra årets høst, serveret helt enkelt med ristet brød og salt. Vi har nypresset olie fra Majnoni, Gualandi og Erik Banti, to olier fra liguriske olivenlunde, en ved kysten og en indenlands samt olie fra, Molise, Gardasøen, Grækenland og Spanien. Hvis I er blevet klogere på den geniale olivenolie og bliver bedre i stand til at læse etiketterne når aftenen er ovre, så vil det være en vellykket aften:

JULESTUEN: SØNDAG DEN 2. DECEMBER PÅ LAGERET

Jeg ved ikke, om vi kan nå at skænke Schiavenzas Barolo til Julestuen, men jeg vil sikkert finde nogle gode flasker af deres Barbera, som jeg havde gemt til mig selv. Og mon ikke der er et par andre gode vintervine vi vil trække op? Vi afholder julestuen på lageret søndag den 2. december og vil vise hvad vi foreslår af vine til den kommende højtid. Lidt til ganen og søde sager er en selvfølge.

KLOKKESTRENGE: KRITERIA FOR VURDERING

Udstilling, konkurrence, præmier, ja men hvad er kriterierne, som den.... strenge men fair jury bedømmer ud fra? Her kan de afsløres: der gives point for længde, identitet, motiv og beslag. Længde, det siger sig selv. Identitet: klokkestrenge, der viser tekst, årgang og navn, hver for sig og helst alle tre hiver en del points hjem. Motiv: der er allerede indleveret en klokkestreng, der viser seks flasker vin, hvoraf de fem er bastflasker! I kan selv se, at nominering er garanteret: jo mere personlig motivet er, jo flere points. Beslag kan også skaffe nogle tillægspoints, da der findes nogle fint bearbejdede messingbeslag med motiver og årstal på. Hænger der også en klokke, det vi kalder en "funktionsdygtig klokkestreng", er ekstra points sikret.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER på lager SKOVLYTOFTEN 1, 2840 HOLTE
Udenfor nedenstående åbningstider: send en email eller ring 4585 1978

I DAG:søndag den 11. november: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning af "andegnede" vine og smagsprøver af Mortens And à la italiano
mandag den 12. november: LUKKET
tirsdag den 13. november: LUKKET
onsdag den 14. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 15. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 16. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 17. november: LUKKET
søndag den 18. november: ÅBENT 13:00 til 16:00 Udskænkning af Etna Rosso og Gualandis Danza del Fauno

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10