Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.11.2018 Taskekrabbe.... taskegodt

Kære Vinvenner,

"Hvis der var én eneste spaghettiret, jeg skulle leve af resten af mit liv, var det denne her". Når både ens datter og ens svigersøn erklærer det næsten enstemmigt og uopfordret, så ved man at man ikke har levet forgæves. Som oftest med det italienske køkken er det hele i realiteten idiotproof, blot man sørger for de bedste ingredienser. Selvom vi er i andestegens og ovnstegte retters tid på året, så synes jeg, at I skal have denne opskrift. Også fordi det giver mig anledning til at omtale den skønne Riesling fra Landbohøjskolen, som jeg havde i køleskabet og som blev nydt til retten.

KRABBEKØD

Når man handler om lørdagen, lige før lukketid, er fiskehandleren mere inklineret til at give en smule rabat eller et godt ovenikøbet på de fisk, der efter hans erfaring ikke vil overleve weekenden. Det er et gammel husråd fra min mor, som altid handlede ved lukketid og plejede at komme hjem med valuta for pengene og som oftest også med en posefuld ukvemsord fra de handlende, der ikke delte hendes syn på varernes holdbarhed.

Brian fra "Dagens Fisk" på Østerbrogade i København ved, at jeg plejer at komme sent om lørdagen, og udelukkende fordi det er efter fodboldtræning og ikke fordi jeg vil spekulere i prisnedsættelser pga. weekenden. Det var måske derfor, at jeg udover en god pris for de to moppedrenge og som ekstra service fik hele kødet pillet ud og pakket særskilt. Hvis I ikke er ferme til det, er det bedre at lade fiskehandleren klare pilleopgaven: det gør jeg og får mere krabbekød i posen end når jeg gør arbejdet selv.

MARSALA?

Start med at varme panden op, tilsæt en smule olie og en håndfuld saltede kapers. Smid de ureeller rester af krabbens skaller på panden, dem hvor alt kødet er pillet ud. Fuld blus og efter et par minutter kom et halvt glas vand og et halvt glas Marsala ved. Skru ned for blusset, og lad det hele simre videre den tid det tager Spaghettini at koge. Jeg skriver Spaghettini med stort "S", fordi de eneste der dur hjemme hos mig, er brødrene Martellis Spaghettini, men uanset hvilket mærke I bruger, så sørg for at det er de tynde spaghettiini, fordi pastaens smag skal ikke overdøve skaldyrets delikate kødsmag. Hak lidt persille. Intet salt: hverken i kogevandet eller i panden. Stol på at saltet fra kapers kan klare den smagsgivende opgave. Når spaghettini er al dente, tag al den solide del af krabben ud af panden og tilsæt de siede spaghettini, hæld krabbekødet og den hakkede persille i og rør raskt rundt. Hvis I har ramt balancen mellem pastaens "søde" gluten og skaldyrets og kapers "salte" tone, får I også ros fra jeres datter og svigersøn.

VINEN DERTIL

Ros fik også Riesling Trentino DOC 2017 fra Landbohøjskolen i San Michele all'Adige. Jeg kan ikke få mig selv til at kalde producenten ved sit nye - faktisk gamle - navn MACH, men den riesling, der produceres dér, er en rheinriesling, fordi skolens grundlægger Edmund Mach i sin tid, i 1874, valgte en riesling type fra det land, som instituttet sorterede under, dengang var det Østrig-Ungarn. Med tiden har vinstokken "integreret" sig og har tabt den snert af petroleum, som mange er så vilde med i de tyske riesling. Adelsmarket i denne 2017 stammer fra den intense og vedvarende druesmag, som slutter med en delikat bitter bid. En perfekt vin til al fisk og gerne solo. Vær ikke bange for holdbarheden: der er ægte riesling rygrad i denne 2017 og den vil holde sig i god form over de næste fire fem år. Den 2016, som jeg også foreslår her, viser kun tegn på sprødhed og friskhed. Jeg burde foreslå de hvide fra Landbohøjskolen lidt oftere, men det er kun i de nyere tider, at min tildeling er blevet lidt mere generøs:

Til retten brugte jeg også et halvt glas Marsala, en hedvin der optræder i flere italienske opskrifter. Lidt uortodokst i min ovenstående skaldyrsret men uundværlig i saltimbocca alla romana, tiramisú og zabaione. Alagna fremstiller alle typer Marsala fra den almindelige og gode Fine til den sjældnere Vergine. Den, jeg bruger i madlavning, er den halvtørre S.O.M. Superior Old Marsala, men Fine-typen vil også kunne gøre det. Hvis I ikke kender Marsala eller ikke har smagt den længe, så kom ajour med følgende veloplagte tilbud. Den åbne flaske vil holde sig i god form over de følgende fire til seks-otte måneder:

FORUDBESTILLINGER: JERES - OG MINE - FAVORITTER

Det er nu, at I skal ile til tangenterne for at sikre jer gode priser på gode vine. Jeg har samlet alle jeres - og sandeligt også mine - favoritter under det følgende link. Særlig opmærksomhed henledes på Schiavenza's nye tildeling og Sarnum 2011 og 2015. Fordyb jer, vælg, spar penge og nyd:

OG ENDELIG: VINTERPRISER PÅ LAMBRUSCO

På en måde gør det mig ondt, men heldigvis (eller uheldigvis - det kommer an på hvordan man ser på det) - er der ikke forfærdeligt mange flasker tilbage af Gudedrikken. Jeg har gjort vold på mig selv, slagtet prisen og samlet "ofrene" under følgende link, som også omfatter Riedels særlige Lambrusco-glas:

ERIK BANTI OG ETNA ROSSO

Vinene er lovet på lager idag onsdag den 14. november. Aitalás Etna Rosso vil blive udskænket søndag den 18. sammen med prøver af Erik Bantis olivenolie fra den nyligt overståede høst 2018.

Ciao, Carlo

PS: Om de sidste spaghettini i gryden var der slåskamp!....

ÅBNINGSTIDER på lager SKOVLYTOFTEN 1, 2840 HOLTE
Udenfor nedenstående åbningstider: send en email eller ring 4585 1978

I DAG: onsdag den 14. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 15. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 16. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 17. november: LUKKET
søndag den 18. november: ÅBENT 13:00 til 16:00 Udskænkning af Etna Rosso, Erik Bantis Ciabatta og olivenolie fra høsten 2018 samt Barolo 2012 og 2013.

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10