Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

25.11.2018 Numero Uno

Kære Vinvenner,

Hvis I husker det, lod jeg mig fornylig (*) inspirere af situationen (det sker engang imellem når man er i vinbranchen) og skrev nogle - for de fleste nok uforståelige - vers som hyldest til en bestemt vin. Nu skal man tro hverken på mig eller på det, der står i bladene, men når samme vin modtager den ene guides maksimale tre glas og en anden guide vælger den blandt verdens hundrede bedste vine, så begynder det at ligne et kraftigt fingerpeg. Og glæden ved denne vin bliver endnu større:

Jeg taler om årgang 2016 men lur mig, om ikke årgang 2017 snart får den påskønnelse, den også fortjener. Hvis I ønsker at smage vinen i tre forskellige årgange, vil I også få bevis på de gode udviklingsmuligheder for en flaskegæret Sorbara. ("Jo Sorbara er en Lambrusco!" "Blandt verdens bedste 100 vine?" "Jeps.")

NEDTÆLLINGS UR

Flere steder på nettet anbefales, at der bruges en nedtællingstimer, når det handler om tidsbestemte vintilbud, lige som dem jeg ofte kører med. Nu bilder jeg mig ind, at jeg har med voksne, fornuftige vinvenner at gøre og det byder mig imod at smække sådan en timer op, der tæller ned med timer, minutter og sekunder, som om det var "the final countdown" til dommedag. Eksperterne siger, at det virker, fordi det spiller på vores "fomo", fear of missing out, angsten for at gå glip af noget. Det lyder meget fornuftigt, men jeg bryder mig ikke om det: "Der kommer altid en sporvogn og en pige til". Det, der ikke kommer igen dog, er de priser og de vine jeg har fået fra fru Maura Schiavenza og fra Guido Lucarelli, to af jeres favoritter. Jeg foretrækker derfor at skrive til jer nu og fortælle, at mandag den 26. november udløber fristen for forudbestilling og forudbetaling af Barolo fra Schiavenza og af Sarnum fra Lucarelli. Superlækre sager, hvis jeg må selv sige det - og de vinvenner, der har smagt vinene, giver mig ret. Schiavenzas Barolo her:

og Sarnum her:

OG FOR JER DER SPØRGER OM TORSKEKÆBER HAR BEN

Det kom som er overraskelse for mig, at der var hele tre af jer, der spurgte, om der er ben i torskekæber. Nej, det er der ikke. Rent fiskekød, der kan lynsteges og serveres både solo og som tilbehør til pasta, brød, ris og kartofler. De ser sådan ud og:

udover Riesling fra Trentino er der en anden vin jeg kan anbefale, der har fylde og elegance, med let krydret snit i sine fyldige 13,5%. Det er en Manzoni Bianco fra 2016. Vinen stammer fra en drue, der er en krydsning mellem riesling og pinot bianco. Vinen produceres af Maso Thaler i lokaliteten Glen lige udenfor Bolzano. Vinmarken ligger 650 meter over havets overflade og et af karaktertrækkene ved denne gode hvide er, at den er ret holdbar: den bliver ved med at udvikle sig op til fem år fra vinhøstens år. Tilegnet alle dem, der kan lide gode hvide vine og til de få af jer, der ikke endnu har forlenet sig med samme:

Ciao, Carlo

PS: Tak til alle der var forbi i anledning af Klokkestrenge Dag i fredags. Der kom et filmhold forbi og der vil snart komme en lille video om begivenheden, der har vist sig at vække mere interesse end først antaget. OK: den gennemsnitlige alder af gæsterne og deltagerne bliver her forbigået i tavshed, men jeg samler, for så at sige, tråden op og er allerede i gang med forberedelserne til næste års Klokkestrenge Dag. Vinderne er fundet og de modtager direkte besked i denne uge.

PPS: Iøvrigt: sidste 60 flasker af denne scoop-legende:

ÅBNINGSTIDER på lager SKOVLYTOFTEN 1, 2840 HOLTE
Udenfor nedenstående åbningstider: send en email eller ring 4585 1978

I DAG: søndag den 25. november: ÅBENT 13:00 til 16:00 Udskænkning på lageret
mandag den 26. november: Åbent 14:00 til 17:00 og WineClass Olivenolie kursus fra 19:00 til 21:00
tirsdag den 27. november: LUKKET
onsdag den 28. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 29. november: LUKKET Allers Julemarked
fredag den 30. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 1. december: LUKKET
søndag den 2. december: ÅBENT 12:00 til 17:00 Julestuen

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10