Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

28.11.2018 Varme himmelstrøg

Kære Vinvenner,

Lad mig starte med en "varm" tak for sidst til de heltemodige tyve vinvenner, der fandt vejen til lageret i mandags for at deltage i WineClass kursus om olivenolie. Heltemodige fordi lageret er uopvarmet og tanken om de varme lande, som olivenolien kommer fra, var eneste varmekilde. En lille smule hjalp det på den indre temperatur, da jeg skænkede den fyldige Langhe Rosso 2016 DOC fra Cascina Cucco. Som jeg kunne se, vakte emnet (olivenolie, altså) stor interesse og WineClass har lovet at gentage kurset både under lunere forhold og senere varmere himmelstrøg. Kurset vil formodenlig blive udvidet til at inkludere både olivenolier af ringere kvalitet og et par små retter, hvor olien er en væsentlig ingrediens.

Under smagningen blev ideen om en ostesmagning løftet og ideen er hermed givet videre. Ostesmagningen blev nævnt, da Parmigiano Reggiano kom på bordet, stadigvæk i et forsøg på at give lidt kilojoule til deltagerne. Distant Friends kan bestille den varmegivende (15%) Langhe Rosso og Parmigiano Reggiano i webshoppen (*), mens Majnonis nye olivenolie er lovet på lager uge 49, sammen med Julebasten©.

KÆLDERMESTERENS FEJL

De 300 Julebast© var meldt udsolgt og faktisk havde jeg ikke engang en eller to til familiebrug her. Så skete det, at mens Pietro Majnoni var i Milano til en vinudstilling, tappede Pietros kældermester hele beholdningen af Riserva 2016 på vores bastflasker, også de sidste ethundredehalvtreds liter som Pietro havde tænkt at gemme til sit "arkiv". Pietro skulle skynde sig til Firenze for at købe de sidste 73 DOCG banderoler og kældermesterens fejl er godt for os, fordi der kommer 60 Julebast© Chianti Riserva 2016 DOCG. Good news for mig og de vinvenner der forgæves havde bestilt:

Som sagt: på lager uge 49/50.

Den vin, der til gengæld er lovet på lager idag, er Franco Mondos "Le Rose" NIZZA Barbera d'Asti Superiore 2013 DOCG. "Oh my my oh my my": efter de første forsigtige bestillinger af årgang 2012 - I kendte ikke vinen - kom I til at rydde lageret og flere har spurgt om den siden. Årgang 2012 er udsolgt også fra producenten. Nu var årgang 2013 klar: man skal altid passe på med forsøg på at gentage en succes. Jeg udbad mig vareprøver på 2013 og min forsigtighed blev gjort til skamme. 2013 er så god, at jeg har bestilt den hjem og har også ryddet Valerios lager for alle hans magnums af samme årgang.

JULEVIN ?

De, der kender mig, ved at jeg er nogenlunde græsk katolsk mht. hvad I drikker til Jul eller i det hele taget. Bare I har det godt med det og vinen helst.....er købt hos mig. Lige som med olivenolien igår: der var nogle deltagere, der elskede den krydrede stærke toskanske og andre der foretrak den blidere, mere frugtigere liguriske eller den mere delikate fra Gardasøen. Alt efter hvad I stiller på jeres julebord, har jeg anbefalet Barolo, Amarone og sågar Lambrusco (der kommer næppe nogen JuleLambrusco i år desværre). Til spørgsmålet om, hvorvidt Franco Mondos "Le Rose" 2013 er velegnet til traditionel dansk julemad, er svaret et rungende JA! I vil elske den: før, under og efter Jul. Magnum flasken er superoplagt som gave og som gemmevin: holdbarhed 2013 til 2023-25.

HVAD DRIKKER VINHANDLEREN SELV TIL JULEMADEN?
JULESTUEN OG ADVENTGAVEN

Formodentlig en Julebast© hvis jeg kan redde et par til mig selv. Når børnerne er med, plejer menu'en at stå på gås og gammeldags hvidkål. I år ved vi det ikke endnu. Kommercielt er det nok et handicap, men jeg begynder først at gå i juletanker senere end andre kollegaer og ihvertfald ikke før 1. søndag i Advent. Apropos det holder vi JULESTUEN netop søndag den 2. og vi udskænker de (røde) vine, som jeg vil foreslå netop til Jul - spisebordet og gavebordet. Lidt sødt og tørt til ganen vil ikke mangle. Det er et kom & gå arrangement og jeg kan allerede nu sige, at ABC-klassikerne (Amarone, Barolo, Chianti) allerede er på plakaten. Til de vinvenner, der vil betænke andre eller sig selv med lidt godt, er der her et forslag om en Adventgave: til hende og til ham:

Ciao, Carlo

(*) Langhe Rosso 2016 DOC Tenuta Cucco hitter - også pga. prisen ved seks flasker:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/26-roedvine/2998-2016-langhe-rosso-doc-tenuta-cucco-/

og det samme gør vor Parmigiano Reggiano:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/7-emilia-romagna/2533-parmigiano-reggiano-aaa1/?completeurl

PS: Åbningsbilledet viser den legendariske årgang 2007. Årgang 2010: der er på lager de sidste 60 flasker af denne scoop-legende:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/26-roedvine/2246-2010-rosso-delle-miniere-montescudaio-doc-fattoria-di-sorbaiano-hhh/

ÅBNINGSTIDER på lager SKOVLYTOFTEN 1, 2840 HOLTE
Udenfor nedenstående åbningstider send en mail eller ring 4585 1978

I DAG: onsdag den 28. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 29. november: LUKKET Allers Julemarked
fredag den 30. november: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 1. december: LUKKET
søndag den 2. december: ÅBENT 12:00 til 16:00 Julestuen

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10