Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

09.01.2019 "I had to call someone, I picked on you..."

Kære Vinvenner,

En privat vinklub skrev og spurgte, hvad jeg kunne foreslå af vine på andre druer end de mere kendte: nebbiolo, barbera, sangiovese, pinot nero. Nemt: jeg svarede at p.t. var jeg leveringsdygtig i HVIDE: vermentino (orange), trebbiano di Spagna, ruggine, nosiola, manzoni bianco, coda di volpe, fiano greco, falanghina. ROSÉ: tosca, ciliegiolo. RØDE: nerello mascalese, raboso, sgavetta, piedirosso, olivella, cesanese, colorino, festasio, pugnitello, marzemino, teroldego, foglia tonda, frappato, alicante. Nu må vi se, hvad vinklubben vælger. Hvis der er andre vinnysgerrige, vinklubber eller private grupper af vinvenner, så skriv til mig for at aftale en vinsmagning væk fra alfarvej.

UDSALGSBLUES

Ikke, at alfarvej fejler noget: læs hvad en god vinveninde skrev om Montebetti Riserva 2014 Chianti Colli Fiorentini :

Om den kommer på udsalg? Nej. I det hele taget gør det mig lidt ondt at sætte gode vine på udsalg. Jeg kunne lade være, men så tænker jeg, at udsalg er godt både for at få ryddet op på lageret og for at lade vinvennerne prøve nogle vine, som de ellers ikke ville købe. Sådan er det sket med tre af de vine, jeg havde på smagning de sidste tre dage: Manzoni Bianco fra Maso Thaler, Pinot Bianco fra San Michele og "Aromatico" den sicilianske hvide fra Tenuta dell'Abate, der præsterer en fornem og elegant kombination af sprød tørhed og aromatik. Og hvad skulle jeg sige om den Chardonnay fra Landbohøjskolen, der kommer på smagning i morgen og frem til søndag? Gå på jagt og gør nogle hvidvinskup, som I vil blive glade for:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/27-hvidvine/

"UN VERMUTTINO?"

Det er det rituelle spørgsmål gæsterne bliver stillet, når besøget er kort men værten skal leve op til sin gæstfrihed: "En lille vermouth?" Vermouth, bianco eller rosso: sådan en har alle de italienske familiier i barskabet. Sådan en havde vi også, men jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smagt en vermouth. Jo, det var ved skydeteltene i de omrejsende tivoli: ramte man den lille flaske, var det oplagt at nyde gevinsten på stedet. Nu er det den syvende eller ottende vinven, der fortæller mig, at vor Vermouth smager faktisk ret godt. Den kom fra Sicilien som "fyld" på en palle Marsala. Der var plads på pallen og det blev til et par karton altervin, mandelvin og netop Vermouth. Efter så megen ros blev jeg nødt til at smage den og må give "eksperterne" ret: den smager meget godt. En liters flaske med skruelåg og sekstenkommafem procent i alkoholstyrke. Iøvrigt lader jeg mig fortælle, at i Italien er Vermouth ved at komme på mode igen....:

TARBJANEÌN, TREBBIANINA, TREBBIANO DI SPAGNA

Hjælp! Jeg er ved at blive afhængig af Claudio Plessis "Tarbjanein". Hjælp mig! Køb nogle flasker, fjern dem fra mit åsyn! Vinen bekommer mig i den grad, at jeg nu har "prøvet" den til så forskellige retter som fettuccine med lakseforeller, polenta med kødsauce, flødekartofler med frikadeller. "Bekommer": min krop har det godt med den, men jeg har importeret den for at sælge den og har ikke råd til at drikke den hele tiden! Uhyre lav produktion: nihundrede flasker og lige så uhyre lavt indhold af konserveringsstoffer: Claudio Plessi er registreret som økologisk producent siden 1992, året efter at loven om økologi blev vedtaget af EU parlamentet. Alkoholstyrken: 12,5%. Etiketten ser I i åbningsbilledet og vidunderet kan bestilles her:

Ciao, Carlo

PS: Hvis I vil virkelig insisterer for at gøre to kup indenfor rødvin, kan jeg foreslå to røde toskanere, hvor de "udenlandske" druer kommer under meget kærlig behandling: Pian di Contessa 2015 Merlot og Fortuni 2012 Pinot Nero:

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGERET SKOVLYTOFTEN 1, 2840 HOLTE
I mange tilfælde kan jeg være på lager udenfor følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: tirsdag den 8. januar 2019: Happy Birthday David !!!
onsdag den 9. januar 2019: ÅBENT: 14:00 til 17:00
torsdag den 10. januar 2019: ÅBENT: 14:00 til 17:00
fredag den 11. januar 2019: ÅBENT: 14:00 til 17:00
lørdag den 12. januar 2019: LUKKET
søndag den 13. januar 2019: ÅBENT 13:00 til 16:00 Smagning på lageret: vermouth, Marsala og dessertvine

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3