![]() |
Mens Virum er dækket af et lag sne, der er en hvid Jul værdig, galopperer vinhandlerens tanker mellem det halvmelankolske og det hyperaktive. Hvis I kunne se inde i mit hoved lige nu ville I finde så forskellige emner som: hvad skal jeg lave af mad til min datter og barnebarn, gad vide hvad der er sket med min teenager kæreste Tania i Livorno, på hvilken dato skal vi holde Lambrusco Festival, husk at blive klippet, forbered dig til WineClass undervisning på onsdag, husk at smage på den vareprøve på Governo alla Toscana Chianti, se om jeg kan komme til at besøge Sjælsmark, finde en god billet til Rom, skrive færdig den artikel om olivenolien... Det hele i et sammensurium, sikkert lige så meget som det sker - med andre emner - også i jeres hoveder.
Men der er ikke mange af jer, der, samtidigt med alt det andet, skal tackle og tæmme den tilbagevendende opgave, primus motor af hele molevitten: salget. Hvilken måned er bedre end Januar for at sætte skub i salgsfantasien ? Det er nu ikke sikker, at tiltaget er genialt, men det er i hvert fald ikke prøvet før. Testmailen den 13. januar vakte et par distant friends (Randers og Hobro: tak !) fra det hvide vinterhi og nu har jeg fået lidt mod på at prøve dette nye tiltag.
Vinene er gode, priserne (kan være) lave men det kræver hurtig handling fra jeres side: eksperimentet - auktionerne - slutter den 24. januar. Om øvelsen vil vare længere end januar afhænger af jeres respons. Jeg har gjort mit og nu kan jeg gå tilbage til de andre sysler (til barnebarnet ender det nok med hendes favoritte maccheroni al sugo di salsiccia e pomodoro.......):
< Forrige | Næste > |
---|