Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

07.05.2019 Nattogbus fra Slagelse

Kære Vinvenner,

Et par portugisiske broarbejdere på vej til hovedstaden, en junior executive med jakkesæt og firmaets roll up, begge åbenlyst malpalceret på nattogbussen fra Slagelse til Borup Station. "Sporarbejde" og så er gode råde billige men langsomme: chaufføren i den mageligt affjedrede turbus viser stor respekt for hastighedsgrænserne, for stor respekt mener de måske skæve eksistenser på de bagerste sæder, øllet har ikke været en mangelvare. En unge pige, en studine?, klynger sig til sin taske med en træt og vagtsom mine. Fartøjet glider gennem den vestsjællandske nat gennem de tomme gader, enkelte firmaer lader lyset brænde hele natten, som en reklame og de belyste store lokale tilføjer fra afstand mere solitude til landskabet. Ringsteds outlet - Ringstedet - virker som en anden månebase, der ligegyldigt venter på mennesker eller space invaders. Bussen lader det hurtigt bag sig og rejsen fortsætter mens stemmerne fra bagsæderne har dæmpet sig og kun en ung fan peger begejstret mens vi kører forbi en grå parkeret bus "Supra societatem nemo", "Ingen vigtigere end klubben": vestegnen melder sig med den lærde sætning og endestationen er i sigte. Jo, natturen mellem Slagelse og Borup Station burde måske være obligatorisk for alle, der sværger til eksotiske rejsemål og burde anbefales til alle, der for eksempel rejser over Atlanterhavet for at opleve Route 66 og al den Greyhound romantik......

ANBEFALINGER

Anbefalelsesværdige er også ugens...anbefalinger. Og nu at solen skinner, ærgrer I jer, at I ikke har fyldt vinkøleskabet med en god portion Mutina, aka Gudedrikken. Heldigvis for jer er der åbent på lager imorgen fra 13.00 til 16.00 og den nye årgang kan både købes og smages, når vi rundhåndet skænker den i de originale Lambrusco krystalglas tegnet af Riedel. Hvis solen skinner, kan det så blive meget bedre?

Nu er der flere af jer, der foretrækker Mutinas "mor": GALA og den har jeg også taget med: Hvilken smager bedst? Forskellen er minimal og her er det virkelig et spørgsmal om personlig smag

SCOOP'ET "DER ER IKKE RINGE"

Anbefalingerne fortsætter med 2009 Rosso delle Miniere. Igen en favorit også i Smilets By (tak til alle, der var med i Turbinehallen i torsdags). Rigets næststørste by ønsker sit navn stavet Aarhus og har sans for gode vine. Efter at have smagt den og med en positiv overrasket mine spurgte en deltager "Hvor ligger Sorbaiano?"

I noget af den bedste toskanske vinjord, ved de gamle romerske miner, hvor jorden er rød af jern og vinens mineralitet..... stop en kende: det med mineralitet er ikke noget man kan smage i vinen. Syrligheden, friskheden, aroma alt det I vil men mineralitet? Det er kun en stiltiende aftale mellem smarte vinskribenter og travle vinhandlere. Ingen kan smage mineralia i vinene, det er et modeord og fred være med det. Vi må tage emnet op en anden gang: lige nu ligger det mig på sinde at fortælle, at Rosso delle Miniere 2009 er lige ti år gammel og har mindst tre til fem gode år foran sig. Til forudbestillingsprisen 95,- kroner er det noget, der burde vække selv de mest forsigtige vinvenner til dåd. Når jeg skriver det, er det fordi flere af jer har sagt, at selv til den almindelige webshoppris (155,-) er det et godt køb. Et Scoop er det, uanset hvad:

En anden vin, der hittede i Arhus (men det gør den også i resten af landet), er Langhe Rosso 2016 fra Tenuta Cucco. Jeg nævner den her, fordi fra og med årgang 2018 (som IKKE er på lager endnu) vil Tenuta Cucco være certificeret økologisk og de første vine vil være Langhe Nebbiolo, Dolcetto d'Alba og Barbera d'Alba 2018. Lige nu kan I stadigvæk nyde godt af godsets velafstemte vine: til Påskebordet? Ja, absolut men også til de bryllupper, konfirmationer, studenterfester og grillaftener, som er på vej, er Langhe Rosso en oplagt...deltager:

MED TIL SVERIGE: TORPARE'S VALG

Ingen har endnu gættet navnet på den svenske by, der optræder i billedet på kassen "Med til Sverige", men I har været meget flittige med at bestille den blandede kasse: en slags "overlevelses sæt" tiltænkt alle jer, der skal til Sverige eller til sommerhuset nu i Påsken. Alle kan måske bruge den og der er også en ren hvidvinskasse. Mange af de hvide vil vi skænke på lageret idag søndag den 7. april:

Ciao, Carlo

OBS! Minus 21 dage til LambruscoLove@

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: Søndag den 7. april: ÅBENT 13:00 til 16:00 TILLYKKE Christina !!!
Udskænkning af Mutina, Gala og Maso Thalers sydtyrolske hvide vine
mandag den 8. april: LUKKET
tirsdag den 9. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
onsdag den 10. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 11. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 12. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 13. april: LUKKET
søndag den 14. april: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 15. april: ÅBENT: 14:00 til 17:00
tirsdag den 16. april: ÅBENT : 14:00 til 17:00
onsdag den 17. april: ÅBENT: 14:00 til 17:00
torsdag den 18. april: Åbent for afhentninger efter nærmere aftale på 4585 1978
fredag den 19. april: LUKKET Åbent for afhentninger efter nærmere aftale på 4585 1978
lørdag den 20. april: LUKKET Tillykke Marco !!!
søndag den 21. april: LUKKET
mandag den 22. april: LUKKET

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6