Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

24.04.2019 DMI og Distant Friends

Kære Vinvenner,

Lad os starte med at tænke på Distant Friends idag. Alle jer, der ikke kan (vil?) deltage i LambruscoLove@aka Gudedrikkens Festival få her en chance for at indhente det mere eller mindre frivilligt forsømte: 18 forskellige Lambrusco fra festivalens program leveret med gratis fragt og til en pris der vil få selv afholdsfolk og de mest inkarnerede Lambruscoforagtere til at slå til:

Sådan ! Og nu er der fem dage tilbage til begivenheden. Hvad siger Dansk Metereologisk Institut ? "Søndag: Nogen eller en del sol, men i løbet af dagen mulighed for regn eller byger rundt omkring. Dagtemp. mellem 10 og 15 grader. Let til frisk vind fra syd og sydvest." Bliver det Lambruscovejr ? DET ER ALTID LAMBRUSCOVEJR!! (Bortset fra det har jeg altid undret mig, over, at selv når solen står højt i himlen bliver der sagt "en del sol". Aldrig "en hel sol" men altid "en del". Siger det noget om danskernes forhold til vejret ?)

HVAD TESTKASSEN KAN BRUGES TIL

Saml nogle ligesidede venner og hold jeres helt private Lambrusco festival, tænd for grillen, lav en lasagna og nyd foråret mens I bliver kloge - engang for alle - på verdens mest underholdende vin. Udover det lad os sige pædagogiske i sådan en kasse er der også andre mindre umiddelbare fordele: hvis I skulle ønske at afbryde bekendtskabet med visse naboer og venner, er testkassen det ideelle redskab. Det er en kendt sag, at flere langvarige venskaber er kommet til ophør efter sådan en privat Lambrusco vinsmagning. Den oplagte vinsmagning for at blive uvenner for stedse med svigermødre usympatiske naboer og ditto kollegaer. Visse tilfælde af skilsmisse er også blevet registreret, mest fra mandens side dog, da kvinderne generelt er meget glade for Lambrusco.

SVAR PÅ TILTALE

"Kære Carlo" (det er altid godt når en mail starter med "Kære Carlo": afsenderen er positiv stemt. Næsten altid og også denne gang) "Jeg bliver lidt forvirret af dine mange forudbestillingstilbud. Ville gerne købe nogle vine men har ikke mange penge, så ville jeg gerne have dit råd. Højst én vin, som du mener jeg vil blive meget glad for."

Bedre assist kan man ikke forlange som vinhandler: "Kære XXXX, Tak for din mail. Jeg har det lige som dig: er både forvirret og har ikke mange penge. Lige som dig bliver jeg også konstant angrebet af mange gode vintilbud fra italienske leverandører og har svært med at vælge. Ak! det du beder mig om, er lige som at fortælle dig hvilken af mine børn elsker jeg mest .....men det rørstrømske til side er der én vin som er en sikker satsning, uafhængigt iøvrig af prisen: 2016 Assieve:

Jeg ville gerne have anbefalet også 2009 Rosso delle Miniere og 2014 Riserva Montebetti som ligeværdige alternativer, men siden det skulle være kun én....Hvis vinvennen skulle ændre mening er alle forudbestillingerne til at finde her:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: onsdag den 24. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 25. april: Åbent 12:00 til 14:30 Forårssmagning hos ALLER. Tillykke Carlo!!!
fredag den 26. april: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 27. april LUKKET. Tillykke Theodor !!!
søndag den 28. april LUKKET LambruscoLove@
mandag den 29. april: LUKKET
tirsdag den 30. april: ÅBENT 13:00 til 16:30
onsdag den 1. maj: 13:00 til 17:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9