Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

26.06.2019 Den sejrende Negroamaro

Kære Vinvenner,

En af de vine, der mest har overrasket, både jer og mig, er ENNE, den rene negroamaro fra La Torretta. Overrasket fordi den startede lukket, vanskelig at forstå og for at sige det som det er, svær at sælge. Jeg "brokkede" mig overfor producenten, Fulvio Rapaná. Han svarede noget, der på dansk kan oversættes som: "Spis brød til". Jo det gør jeg gerne og jeg ved, at mange vine har brug for tid for at folde sig ud, men "Fulvio, jeg er ikke i den alder, hvor man gemmer og venter. Og det er de færreste af mine kunder, især når jeg foreslår en vin fra Apulien..." Det var årgang 2013 vi talte om og de vinvenner, der har købt og smagt ENNE, vil give Fulvio ret: det er først i de sidste to-tre år, at ENNE er begyndt at fremvise al den stof og al den klasse, der kendetegner en meget flot vin.

ENNE: NEGROAMARO DET KAN BETALE SIG AT VENTE PÅ

"Hvordan er den så, den nye årgang du sender nu: skal jeg også vente to, tre år til fra nu, før den kan nydes?" "Nej" - svarede Fulvio - "fordi du har været langsom med at sælge, kan du nu modtage årgang 2014, som begynder at vise al sin pragt nu. Og nej, hernede og i hele Syditalien faktisk har 2014 været en rigtig god årgang. Drikkeklar nu og holdbar de næste seks otte år. Smag på vareprøven og hvis du ikke kan sælge den, køber jeg den tilbage, når du vil og du får dine penge tilbage".

Bedre garanti kan man næppe få, så jeg har bundet an med 600 flasker af ENNE, som står for NICKÉ: Nické betyder "sejr" på græsk. Vinen er ikke en sprinter men en langdistance løber. I har sagt godt for den nu udsolgte 2013. Jeg siger godt for denne 2014: den vinder!

FUÈ: dvs "FUGGITO": DEN ROSÉ DER STAK AF

Sammen med NICKÉ kommer der også en pæn portion lyserød negroamaro FUÈ 2018. Denne gang var det Fulvio, der havde problemer med at sælge sin tidligere årgang. I Italien i hvert fald. "Forbrugerne idag foretrækker den sarte lette farve og min FUÈ var for mørk og for kraftig. I år har jeg lavet den, som I vil ha' den: kun 12,5% og med den lyse farve."

Jeg har faktisk været glad for den mørke rosé, netop fordi den var forskellig fra alle de andre og der er flere af vinvennerne, der har sat pris på dens robuste karakter. "Vil det sige at i år er FUÈ ikke "stukket af" (dvs har haft en lang kontakt med drueskindene)?" "Nej i år er den lysere i farven og lettere i alkohol men smagen fornægter sig ikke: det er en negroamaro fra gamle vinstokke, tooghalvfjerds år gamle, og den smager som en drøm..."

(Billedet er fra den tidligere årgang, da den tilsendte vareprøve formåede at..... afdampe før den kunne fotograferes...)

I finder flere informationer om disse to vine ved at klikke på linket i bunden af denne mail (*), men først kast et blik på de tiltalende forudbestillingspriser:

RIFERMENTATO IN BOTTIGLIA

Den vin I ser bagetiketten af i åbningsbilledet er Grasparossa 2018 Rifermentato in bottiglia. Flere har spurgt om den nye 2018 Grasparossa ville kunne serveres til jordbær. Jeg har pligtskyldigt udsat mig for eksperimentet og resultatet er: ja, hvis I ikke har anden vin ved hånden og hvis I absolut skal drikke vin til de fine danske jordbær. "Rifermentato" er rund men den har ikke nær så megen restsødme som fx Mutina og derfor ville den være bedst velegnet til "regulær" mad.

Prisen er en testpris, så tøv ikke med at fouragere og fortælle mig, hvad I synes om den: jeg samler jeres indtryk og fortæller Anselmo Chiarli, om vi også er med på næste høst, høsten 2019.

I finder den mørkerøde Rifermentato som den første i en lille perlerække af vine, som venter på at gøre jer selskab resten af...året:

Ciao, Carlo

(*) Mere info om denne volumemæssigt lille med kvalitetsmæssigt store vinproducent finder I her:
http://www.vinilatorretta.it/index.php?option=com_content&view=featured&Itemid=127&lang=en

PS: Jeg burde ikke rykke jer mht. denne forudbestilling, men det er nok én af de bedste Amarone Riserva ever. Fristen udløber søndag den 30. juni:

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: onsdag den 26. juni: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 27. juni: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 28. juni: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 29. juni : LUKKET
søndag den 30. juni: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOP!

WEBSHOP