21.07.2019 Sidste tolv dage og en skål

Kære Vinvenner,

Der findes en application, der viser folk, hvordan de vil se ud som gamle. Uden frygt for at tiltrække mig russernes eventuelle dataphising eller FBIs overvågenhed, viser jeg herover et billede af mig i en stærk forynget udgave. Det er den application mange af os har brug for! Pigen kan jeg ikke huske, men vinen i glasset..... ......jo: jeg husker både pigen og vinen men pointen er en anden: lad være med at gemme vinene alt for længe, lad os nyde livet mens vi har det og husk mit standard svar: "Sæt skub i jeres selskabsliv!" til de vinvenner, der beklager deres manglende køb med et diplomatisk: "Jeg har for mange vine i min kælder".

Den virtuelle skål er tilegnet jer alle, men især en god bekendt, en ven af huset, en rejsekammerat, der har forladt os i utide. Folk fødes og dør hver dag, men denne bortgang har ramt mig lige så hårdt som den har ramt alle de, der kendte Andreas Harder. Sorg, ja, men også en dyb fornemmelse af uretfærdighed: man kan ikke dø som 55 årig, for øjnene af ens familie, mens man nyder en fortjent ferie på sit elskede Sardinien. Uretfærdigt. Dybt uretfærdigt.

Andreas betegnede sig selv som eddikebrygmester: han var meget mere end det. Han forenede et omfattende kendskab til den italienske gastronomi, og gastronomi i det hele taget, med en praktisk sans for madlaving og fremstilling af alt spiseligt. Ikke en eneste gang har jeg hørt ham prale eller docere om det emne, som han vidste meget mere om end os andre. Altid åben for mulighederne, inge fordomme eller forudindtagede meninger, det hele krydret med en grænseløs nysgerrighed for mad og vin. Aldrig stresset, altid til rådighed for en snak, et eksperiment, noget nyt. Skål Andreas, hvor end du er nu!

Her burde ugemailen slutte, fordi nogle gange ville det være passende at aflyse "the show" og fordybe sig i noget andet. På den anden side er det ikke i min stil og gad vide, om Andreas ville synes om det......

ITALIENSK UDSALG

"Ret genialt" - sagde en ny kunde, der bestilte på en anbefaling af en af vore gode vinvenner. "Så er man fri for at stå og vælge og iøvrigt kender jeg meget lidt til italiensk vin." Ja, udsalgets kasser kan også bruges til at smage italienske vine, man ikke kender. Udsalget fortsætter juli-måneden ud, dvs. 12 dage endnu:

2008 AMARONE RISERVA DOCG "I Galli"

Den eneste acceptable grund til, at I ikke har bestilt endnu, er at I ikke har været opmærksomme på tilbuddet. Fristen for forudbestilling er den 31. juli - dvs. om sølle 12 dage. Det kan nemt gå hen og blive et af jeres bedste vinkøb "ever":

REN SANGIOVESE ?

"Er det nu 100% sangiovese?" Jeg må indrømme, at jeg blev lidt usikker på druesammensætningen. Vinen fremstår noget mørkere i farve og har en lækker druesødme, der er helt ualmindelig for de unge Chianti. Så da Vino Vibbe sendte en mail for at stille samme spørgsmål, ringede jeg til Sticcianos ejer for at få et svar. Svaret er interessant og fortjener en oversættelse:

"Buonasera Carlo,
"Ja: Chianti er 100% sangiovese. Restsukker er 0,17 gram pr. liter og derfor næppe mærkbart. Sulfitter: i alt 49 mg/lt og fri sulfitter 15 mg/lt: de sidste tilsættes under aftapning og vil fortage sig med tiden. (Hvis det ikke siger jer så meget: prøv at sammenligne indholdet af sulfitter med andre røde vine)

Jeg tror, at vinen opfattes som meget rund, blød pga. både jordbund, årgang og vor fremstillingsteknik. Jordbud: Sticcianos vinmarker er plantet på bakker fra den plioceniske alder, som er rig på ler og sand, det giver en sangiovese med godt indhold af glycering og lige så god alkoholstyrke. Syrligheden er begrænset, farven dyb. På minus siden er der holdbarheden: selv mine bedste riserva Chianti når ikke mere end ti-femten år fra vinhøsten.

Årgang: 2018 har været en meget harmonisk årgang med fin balance i alle af druens parametre.

Vinfremstilling: det er nu seks eller syv år at jeg giver mine unge Chianti en ret kort kontakt mellem most og drueskallerne. Det giver en vin med mindre garvesyre: jeg mister noget i holdbarjed men vinder i drikbarhed. I hvert fald bruger jeg hverken arabisk gummi eller husblas (som bruges for at gøre vinen klar og samtidig - arabisk gummi - for at afrunde smagen noget).

"Mysteriet" er nu løst og denne 2018 økoChianti er en vin, I vil komme til at elske og nyde spandevis, engang I har smagt den:

MØD VINBØNDERNE

Har de noget at fortælle disse vinbønder? Ja, afgjort og udover at skænke deres bedste vine, vil de give os en indsigt i et vinliv lidt udenfor alfarvej: Guido Gualandi er en "event" værd i sig selv (og det er derfor at vi også holder en wine maker dinner kun med ham), Giorgio Chiarli, fra Tenuta Santa Croce i de lidet klendte bakker omkring Bologna, er en pignoletto specialist: vær med før de hvide vine fra denne drue "invaderer" Danmark og bliver så populære som de er nu i Italien. Paolo Gotti løfter arven fra Grazia Picciolini og re-lancerer de gode vine fra Sorbaiano. Andrea Rinaldi kender alle de vinvenner, der var med i årene 2008-2011, da Andrea var i sin spæde start på sit eksport eventyr. Idag er Andrea et af de store navne, når det gælder især Moscato og Brachetto i USA: vi smager de to vine og også hans Barbera d'Asti, fra det navnkundige vinmark La Bricca (ex Sísula). Sidst men absolut ikke mindst vil Erik Banti skænke vine, der forklarer hvorfor han kaldes for "il Signore del Morellino". En søndag, søndag den 25. august, som I burde krydse af og reservere til dette møde:

Ciao, Carlo