14.08.2019 Om orange og andre vinfarver søndag den 25. august

Kære Vinvenner,

Det er ikke den slags vin jeg sælger mest af, men når hele tre vinvenner spørger, så tænker jeg, at måske er der flere af jer, der er interesserede i at få lidt klarhed om begrebet orange vine.

KORT OG GODT

Der er én menneskerace på kloden: mennesket. Så er der forskellige farvevariationer, der afhænger af, hvem ens forældre er og hvilken del af verden man kommer fra. Det samme gælder druer: der er én race - der er godkendt til vin: vitis vinifera. Så er der et utal af nuancer og vinens farve stammer fra, hvor meget farvestof der er i drueskindet og hvor længe drueskindet gærer i kontakt med mosten. Nogle druetyper har mindre farvestof (fx pinot nero, nebbiolo, nerello mascalese), andre har mere farvestof (fx merlot, primitivo, ancellotta).

De grønne druer har synligt færre farvestoffer i deres skind. Hvilket er meget praktisk, når man ønsker at lave hvidvin. Når nu man kan fremstille hvidvin af blå druer ved hurtigt at fjerne drueskallerne fra mosten, kan man så lave en rødvin af hvide druer?

Nej, det kan man ikke, men ved at lade druerne gære længe og uden temperaturkontrol "afleverer" de grønne druer al den smule farve, der også sidder i deres skal.

Vinens farve ville så blive det, vi har valgt at kalde "orange", selvom nuancerne kan gå fra guld-farvet, til mørk gul og til ravfarvet. Jeg synes "orange" er et fint valg for et ord, der kan kommunikere typen.

"Orange" vine indeholder lidt mere garvesyre, de er som regel lidt tørrere end almindelige hvidvine og både i duften og i smagen byder de på indtryk, der kan minde om citrus, honning, valnødder, hasselnødder, dadler, svesker, tørrede æbler og tørret frugt i det hele taget. Mange (ikke blandt jer naturligvis!) er "bange" for orange vine, fordi det første indtryk - nemlig netop farven - kan henlede tanken på gamle, oksiderede vine, noget i stil med Sherry og lys Marsala. Det er naturligvis forkert: orange vine er godt nok en "acquired taste", noget (forholdsvist) nyt og som man "skal" vænne sig til, men de er "friske" dvs uden tegn på oksidering.

For dem - som for alle andre af verdens vine, naturlige, orange, barrique-lagrede, amphora-lagrede eller kaffekolbe-lagrede vine - gælder regel nummer 1, som er den eneste regel i vinens verden: de skal smage jer godt.

VINE, DER VIL SMAGE JER GODT

Som sagt har jeg ikke dyrket emnet orange vine nok, ikke endnu i hvert fald, men jeg har nogle kanonvine på vej af høj nydelsesgivende kvalitet. Producenterne vil skænke dem søndag den 25. august.

Turen for en kort introduktion er nu kommet til Podere Fortuna og Sorbaiano, begge fra Toscana. Sorbaiano har leveret vin til os de sidste 40 år og navne som Pian del Conte, Rosso delle Miniere, Montescudaio og Febo har altid glædet vores borde. Gården var faktisk solgt til en engelsk hotelgruppe, men Brexit ændrede planerne og Grazia Picciolini, den historiske ejer og leder af Sorbaiano, blev nød til at glemme alt om et velfortjent otium og starte forfra. Nu har hun overladt styringen til barnebarnet Paolo Gotti og det er ham, der vil skænke godsets gode vine og fortælle om produktionen og planerne for fremtiden på smagningen 25. august.

Fremtiden tegner lyserødt for Podere Fortuna: vingården "specialiserer" sig i pinot nero og navne som Coldaia, Fortuni og 1465 (MCDLXV i romertal) har fundet mange tifosi blandt vinvennerne. Alle vine er til smagning søndag den 25. august ("Mød vinbønderne") og måske vil det også være sidste chance for at smage Assieve. Assieve fremstilles af 80% merlot og 20% pinot nero og I har kåret den som en af jeres favoritter. "Sidste chance" fordi planerne er at erstatte merlot delen med 100% pinot nero. Et projekt jeg støtter og har derfor lovet at købe op restpartiet af ASSIEVE 2016. Det vil ske også som følge af jeres "domme", da vinen som sagt vil blive skænket ved smagningen søndag den 25. august.

Erik Banti, Guido Gualandi, Paolo Gotti, Andrea Rinaldi, Giorgio Chiarli og Alessio Camerini er kampklare og glæder sig til mødet med jer og at lade jer smage deres mange nye og gode vine. Der er kun elleve dage til dato: bestil jeres plads nu:

FOR EN SIKKERHEDS SKYLD....

Mit spørgsmål er nok overflødigt, men hver gang denne vin bliver genbestilt, spørger jeg: "Syntes I godt om den?" Selvfølgelig fordi ellers ville I ikke købe den igen og igen, men jeg spørger for at høre, om det er på grund af prisen eller fordi der er en sand begejstring for vinen. Prisen ved køb af seks flasker er 59,- kr. og det forklarer en del, men det gør svarene også, der altid bliver givet med glade miner: "Ja, den er virkelig fin, både alene og til maden". Bedre svar kan jeg ikke ønske mig:

Ciao, Carlo