![]() |
"Hvis man en dag kommer i den mærkværdige situation, at det er svært at beslutte sig om måltidet bør ledsages af Rosévin, Champagne eller Lambrusco - så bør eller skal der vælges Cleto Chiarli Lambrusco, Del Fondatore. En skøn nydelse, som vi foreløbig holder for os selv og til enkelte udvalgte familemedlemmer eller gæster - som har gjort sig fortjent hertil. Venlige hilsener Per"
Så er jeg i hvert fald ikke den eneste, der synes at Il Fondatore lever op til mange forskellige "madsituationer".
![]() |
Også gæsterne på vinsmagningen i Esbjerg - tak for sidst - "syntes godt" om vinen, der "beklageligvis" ikke bliver indrullet - eller kun delvis indrullet - i den skare af Lambrusco, der bliver ramt af vinterpris om føje dage. En anden vin, der hittede, var Broglio 2015, enkeltmarken Barolo fra Schiavenza. Jeg nåede lige at (gen)smage den og selvom jeg godt vidste, hvordan den smager, blev jeg alligevel imponeret af den blide elegance, der er tilstede i vinen, en nydelsesgrad der ikke stjæler noget fra holdbarheden. "Imponerende" må være ordet og igen var jeg ikke alene om det: vestjydernes "det ku' være værre", en variant af "den er ikke så ringe endda" varslede flittig brug af dankort og mobilepay. Der er derfor ikke så meget Broglio 2015 tilbage, men I kan nå at forudbestille den i det magiske set, som fru Maura har tilbudt mig:
København har modtaget vinbønderne fra Italien ved at vise sig fra sin bedste side. Idag, søndag, afvikles smagningen med seks af mine leverandører og jeg er meget spændt på at se, hvordan gæsterne vil tage imod vinene: der er stor spændvidde fra, for eksempel, Podere Fortunas "klassiske" pinot nero til Guido Gualandis "arkæologiske" vine, små produktioner, der vil gøre sig godt både i de mange hippe naturvin winebars og på et velspækket bord med traditionelt toskanske specialiteter.
De toskanske specialiteter er netop dem gæsterne vil få serveret på onsdag den 28. hos La Vela i Vedbæk. Menú'en står på crostini ai funghi porcini, pasta gratinata alla marinara, vildsvin og cantuccini. Det er ikke sikkert, at professor Gualandi vil billige brugen af sin Vinsanto fra 2011 til mandelkiks, men sådan er nu engang traditionen, i Danmark. Pasta'en og brødet til maden fremstilles med mel fra antikke toskanske kornsorter, som Guido Gualandi researcher i og underviser om. Maden vil blive ledsaget af Chianti Montebetti i årgangene, 2010, 2014 Riserva og den nyankomnne 2017. Til vildsvinet en vertikalsmagning af Foglia Tonda og Gualandis sangiovese i forskellige årgange. At sangiovese også kan fremstilles som dessertvin à la Recioto er der ikke mange der ved eller fremstiller: Gualandis Cipresso 2011 vil dyste med Vinsanto om rollen som foretrukne dessertvin:
![]() |
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|