Kære Vinvenner,

Kreativitet er ikke en mangelvare blandt jer vinvenner og vinveninder. Det var netop en af vinveninderne , der underskriver sig "Vinvalkyrie", der skrev på en bramfri og humoristisk måde, at det var fint nok med vinterpriser på Lambrusco, men hvad med vinterpriser på Barolo "som er kongen af vintervinene"?

Før jeg gav et brugbart svar, tillod jeg mig at spørge, hvorfor hun havde valgt det "kampnavn". "Klart: lige som valkyrierne valgte de krigere, der skulle dø i kamp, vælger jeg de flasker, der skal lade livet i mit glas." Konfronteret med sådan en beslutsom indstilling turde jeg ikke andet end at love at vende tilbage. Det ville ikke nytte noget at fortælle hende, at god Barolo ikke har så kort et liv som Lambrusco (hvilket heller ikke passer helt), at der produceres langt færre Barolo end Lambrusco og at jeg har en forkærlighed for Lambrusco og prøver at omvende hele den danske befolkning til Gudedrikken. Nej: jeg kiggede i mine gemmer og så, at der var 80 flasker 2015 Barolo di Serralunga fra Schiavenza, som måske kunne friste Vinvalkyrien. Hun nappede seks af dem og det lykkedes mig også at lade hende vælge seks Lambrusco.

De resterende 74 flasker Barolo di Serralunga 2015 tilbydes nu til de vakse blandt jer til samme pris og tilbuddet gælder kun til på søndag:

Det var ikke nemt at overtale Vinvalkyrien til at købe lidt Lambrusco, og jeg tænkte, at de nedsatte priser gjorde det nemmere og håbede så, at hun vil prøve at forlene sig med drikken: "Nej: det er til mine børn og børnebørn...." skrev hun tilbage, den betænksomme valkyrie:

Blandt de Lambrusco, som hun købte, var der én af mine favoritter, Lambrusco Mantovano fra Tirelli. Hvis I ikke har været i Mantova endnu, bør I skrive navnet på byen som jeres næste turistmål. Ikke kun for Lambrusco men for kunst, landskab og gastronomien. Byen var et selvstændigt Storhertugdom i næsten firehundrede år og er en sand perle. Christian den 1. gjorde ophold i byen i 1474 på vej til Rom og blev portrætteret på et frescomaleri, som man stadigvæk kan se i byens Doge Palæ. Palazzo del Te, hertugens retræte, landsbyen Sabbioneta, vandet der forsvarer byen fra tre sider er alle oplagte rejsemål.

Lambrusco Mantovano er en af de mindste denominationer, rent mængdemæssigt. Selvom vi er i Lombardiet, overlapper madtraditionerne dem fra nabo regionen Emilia. Mantovano er lige som skabt til at klare det fede køkken, hvor smør og svinekød er i hovedsædet. De mest anvendte er druetyperne: maestri, ruberti og salamino. Farven er næsten brombærmørk og smagen meget saftig.

Den hestetrukne karet, der er afbildet på etiketten, er ikke blot romantik: det er et foto af Pino Tirellis far, der i 1941 distribuerede Lambrusco på den måde. Græskaret på billedet hentyder til byens signaturret: tortelli alla zucca.

TORTELLI DI ZUCCA

Chancen er, at I ikke vil synes om den, fordi det smager sødt. Sådan er det første impakt med Mantovas nationalret. Det er pastapuder, som er fyldt med et mix af kogt græskarkød, makroner, sennep, grana og muskatnød. Ved servering omhældes de med rygende varmt smeltet smør med salvie og drysses med grana. Hvis kokken rammer den perfekte balance, vil det saltede i osten og det stærke i sennep'en kunne give en dejlig modvægt til græskarets sødme og til makronernes bittersødme. Reaktionerne, også mine, går altid fra "særpræget" til "vidunderligt": alt efter kokkens præstation. Under alle omstændigheder, en egnsret som ikke er til at komme udenom, når man er i Mantova.

FRA DEN SENESTE MAIL: DE ANDRE FORUDBESTILLINGER:

Mailplatform, der sender mine mails til jer, skriver: "Vi har fået melding, at TDC har haft udfordringer i weekenden og derfor har vi haft svært at ved at levere mailen". Derfor er der cirka en fjerdedel af mails, der er kommet tilbage som uanbringelige. Herefter den del af mailen, som jeg ved, at I ikke ønsker at gå glip af (hele mailen er dog opdateret på www.carlomerolli.dk):

I har lidt mere tid, til den 15. september, for at sikre jer nogle scoop-vine jeg har gjort mig umage for at skaffe jer til en meget lav pris. Jeg ville ikke gøre det, dette her forudbetalingscirkus, hvis det ikke vandt genklang hos jer. Men det gør det, og jeg har med glæde set skærmen flashe frem med navne og adresser, som havde levet indtil nu et "skjult" og godt mailliv. Det er vinvenner, der har sans både for kvalitet og kan deres matematik. Jeg har for nemheds skyld samlet alle disse tilbud her:

Blandt disse forudbestillinger er der én vin, der fortjener jeres opmærksomhed: ASSIEVE 2016 Toscana IgT. For mange vinvenner er det ikke en ny vin, da vi har haft den på listen før. Det nye er, at produktionen vil blive discontinueret. Den aktuelle sammensætning (80% merlot 20% pinot nero) vil om få år blive til 100% pinot nero: jeg har fået en pris, som råber vagt i gevær. For 95,- kr. (og endda 90,- kr. hvis I køber 24 flasker af den), vil I kunne stille på bordet og nyde en vin, som mange af jer har haft rosende vendinger om også da den kostede 149,-. Lutter franske druer? Ja men lækker toskansk smag: en kombination, der er så vellykket, at jeg ikke rigtig kan forstå, hvorfor der skulle laves om på den. Forklaringen fik jeg fra Alessio Calerini: "De ny ejere har luksushoteller i Miami, Dubai, Hong Kong og ønsker kun at fokusere på pinot nero, som jo er en international kendt drue, mens sammensætningen merlot-pinot nero har en slags lokalkolorit, der er svær at kommunikere til dem, der ikke kender vinen eller har smagt den i forvejen. Formodentlig vil også navnet blive skiftet..." Heldigvis har vi smagt den og de første sekshundrede flasker er allerede forudbestilt:

Ciao, Carlo