![]() |
En ny kunde fra omegnen af Aalborg skrev, at han havde fået mig anbefalet af en af sine gode venner, men - tilføjede han - "...er generelt ikke glad for italienske vine og nærer ellers mistro til vine, hvis rabatterne er for store...."
Tja, hvordan besvarer man sådan et oplæg? Min første reaktion var at skrive, at indtil nu har han måske købt sine italienske vine det...forkerte sted. På den anden side lever vi i "krænketider" og jeg ville ikke risikere at genere en eventuelt god kollega og det med priserne, ja,.....pris pris pris..... Det endte med at jeg skrev:
Tak for din henvendelse. En anbefaling fra, formoder jeg, en af dine gode venner burde være nok, da han sikkert kender os fra den gode side. Jeg ved ikke hvilke italienske vine du er blevet.... udsat for, men godt du er havnet her: ikke alt er tabt! Skulle jeg prøve at overtale dig over på vores side, har jeg en velkomstkasse med tolv forskellige (røde) vine, der vil repræsentere vort arbejde på den bedste måde. Prisen er en ren promotionspris, langt lavere end summen af de enkelte tolv vine, netop fordi det er den måde jeg prøver at bevise vores vines værd over for nye kunder. (*)
Så er der det med prisen: du har ret. Nettet er en jungle og der kan være tusinde årsager til, at en vin bliver tilbudt til en suspekt lav pris nedsat fra en lige så suspekt før-pris. Det er ikke til at komme udenom, der er er dog én grænse: der er et "jerntæppe" mellem industrivine og landbrugsvine.
Landbrugsvine er vine med høj landbrugsidentitet: du kan finde alt om producenten og han/hun vil til enhver tid kunne vise dig, hvilken vinmark druerne til netop din vin kommer fra.
I Europa er produktionsomkostningerne sådan, at selv ved store vinbrug kan priserne fra en vingård, der kun laver vin af egne druer, aldrig være helt billige. Industrivine, fra professionelle aftappere, er der mange af: vin er en "commodity", en varegruppe, produktionsomkostningerne er lavere og priserne reguleres af helt andre kriterier.
Til sidst vil jeg tilføje, at hvis det er mig, der anbefaler en vin, kan du altid returnere den, hvis du ikke kan li' den: uden omkostninger for dig og diskussionsløst. Du kan forlange pengene tilbage eller bruge pengene på andre af vore vine. Er det dig, der har valgt vine fra webshoppen, har du stadigvæk returret men skal selv betale for returfragten.
I de sidste par år har jeg kørt med forudbestillingspriser (**). Det hjælper netop med at holde priserne markant lavere selv på gode landbrugsvine. For eksempel er Celle cabernet sauvignon fra Piemonte til 65,- kr. og Elacaia fra Toscana til 64,- kr. to gode eksempler på, at det kan lade sig gøre at levere gode landbrugsvine til en lav pris.
Forudbestillingssystemet, som flere og flere vinvenner har taget til sig, er specielt fordelagtigt, når det gælder store dyre vine: Barolo Broglio 2015 og Riserva Amarone Classico 2008 er to eksempler på vine som byder på skønne oplevelser til en meget konkurrencedygtig pris (249,- kr.), en pris der tåler sammenligning og reelt er lavere end lignende kvalitetsvine fra andre gode kollegaer.
Den aktuelle omgang af forudbestillingsvine slutter nu på søndag den 17. november: tøv ikke med at skrive tilbage, hvis du har spørgsmål eller ønsker nogle anbefalinger!
(*)
(**)
< Forrige | Næste > |
---|