Kære Vinvenner

Da han kom tilbage fra krigen, fandt min far arbejde hos en antikvitetshandler i Via Francesco Crispi i Roms centrum. Han gik til hånde, holdt butikken ren og hvis arbejdsdagen var lang, sov han på en drømmeseng i bagbutikken, mest for at spare pengene til busbilletten hjem til Tufello, hvor han som ungkarl boede med sine forældre og et par søstre. Det var i 1946, min far var 25 år gammel og i de efterfølgende år lærte han sig faget.

HVILKEN FEST ?

I 1949 etablerede far sig som selvstændig og i det år blev jeg født. Kanonårgang også for Barolo, iøvrigt. I de første år af hans virke var min fars indtægter i bedste fald ujævne: havde han solgt godt, var der lidt ekstra penge, havde han ikke, så skulle vi spare eller bedre sagt, lade være med at spendere. Jeg har aldrig manglet noget og det skylder hele min familie min mor, en sand økonomiminister. Hendes kreative forklaringer om, hvorfor vi skulle eller ikke skulle købe noget, fortjener en mail for sig, men hun styrede os alt i alt med glæde, god mad og ferm hånd gennem smalhans årene i Roms lower lower middle class.

BEDRE TIDER

Efterhånden blev min fars kundekreds større, Italien oplevede det økonomiske mirakel og indtægterne fra min fars arbejde blev højere og mere stabile. Jeg må have været en ni-ti år gammel, da jeg hørte min mor sige til min far, med lidt forsigtig stemme: " Nu hvor vi har lidt flere penge, skulle vi måske tænke på at tegne en forsikring, en livsforsikring, hvis der skulle ske dig noget... ". Fornuftigt forslag også i betragtning af at min far var ti år ældre end min mor. Min far fortrak ikke en mine og svarede: "Når jeg er død, er festen forbi."

Jeg glemmer aldrig min mors forundrede og opgivende smil, da hun som et stort spørgsmålstegn kiggede på mig og sagde " Hvilken fest?"

EFTERSLÆGTEN ?

Nu er Barolo ikke nogen livsforsikring, højst en flot investering, men hvis I er den slags forældre og bedsteforældre, der vil have det godt nu, men også videregive noget godt og værdifuldt som jeres eftermæle, så er Schiavenzas Barolo 2016 ikke til at komme udenom. Festen begynder her:

Ciao, Carlo