Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

19.02.2020 Giv far ro

Kære Vinvenner,

Her er en vin, der fortjener al jeres opmærksomhed.
Den fik min, da jeg under RYD20 i januar gik hele sortimentet igennem.

Giffarró er en gammel kending fra vinmarkerne omkring Caltanissetta, hvor Siciliens feriebilleder af sol og strand fortoner sig i frodige men barske bakker. Ved flækken Giffarrone dyrker Luigi Romano denne, hvad skal vi kalde den? supersicilian? af cabernet sauvignon og syrah. Giffarrone, forkortet Giffarró, ligger væk fra alfarvej i et naturligt amfiteater, hvor der også dyrkes nero d'Avola, chardonnay, mandler og oliven.

AV! EN PRISSTIGNING!

Første gang jeg importerede Giffarró, var jeg lidt skeptisk over for dette ægteskab mellem Siciliens mest plantede drue, syrah, og hvad-laver-den-her cabernet sauvignon. Min skepsis over denne potente (14,5%) australske-Amarone af en art blev gjort til skamme først af jeres begejstring og senere af min søn Giuliano, som tog denne vin til sig og ændrede navnet til "Giv far ro": det glas vin han nød, når arbejdsdagen var omme, børnene lagt i seng og han skulle være god ved sig selv.

Siden den første import har Giffarró været en fast del af sortimentet og fundet sine velyndere. Var vi i Toscana, ville vinen være mere efterspurgt og mere berømt, men produktionen hos Luigi Romano er ikke særlig stor og både han og jeg er tilfreds med salget. En flot vin, der kan både nydes solo og ledsage de fleste retter. Suveræn til kødretter, bare vent til sommergrillen er tændt. Masser af frugt i en rank adræt krop og med den lange finish, der kendetegner de bedste og fineste vine.

Sådan var mit indtryk og den efterfølgende begejstring i hvert fald, da jeg i januar smagte årgang 2014 af Giffarró for at se, om jeg skulle "slagte" prisen og sætte den i RYD20. Godt jeg ikke gjorde det, at slagte prisen! Det ville have været en skarnagtig beslutning og en fornærmelse af den gode producent Luigi Romanos arbejde.

Der er ikke mange flasker af den, og jeg synes at den skal have en værdig afgang: en opgradering, en symbolsk pristigning, der kan signalere denne vins høje kvalitet. Hvis I mod al forventning ikke kaster jer over denne vin, er der min søn og mig, der er parate på sidelinien for at få "afsat" denne ro-givende, fyldige og elegante sicilianer:

FORUDBESTILLINGER

Jeg må have gjort noget rigtigt, siden et par kollegaer har ringet og forespurgt om muligheden for selvimport af nogle flasker af årgang 2016 fra Schiavenza, mest til privat brug. Klik jer til "lufthavnstavlen" for at se, hvad der er tilbage og priserne på Barolo fra Schiavenza, Tenuta Cucco, Pinot Nero fra Podere Fortuna og på Mutina:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 Holte
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående åbningstider.
Ring 4585 1978 eller send mig en mail for nærmere aftale

IDAG: onsdag den 19. februar: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 20. februar: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 21. februar: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 22. februar: LUKKET
søndag den 23. februar: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning af nyanskaffelser

WEBSHOP!

WEBSHOP