Kære Vinvenner,

Belligenheden var ideel for alle, men den havde et minus: alle de flotte butikker, der lå omkring Porta Pia. Min mor og hendes søster Mirella kom altid hjem med begejstrede forslag " Far der er udsalg " " Far der er 50% rabat på skoene " " Far vi kan spare 30% på en flot kjole ". Det må have været en tortur for de to piger at komme tilbage fra skolen og standse foran de fine forretninger med deres lokkende vinduer.

Da nonno Stefanos standard trick efterhånden blev afsløret " Ja, vi går der og køber dem på søndag " (butikkerne holdt jo dengang lukket om søndagen), svarede han at han kendte en måde på at spare hele 100%. "Hvordan?" spurgte døtrene " Hvis vi lader være med at købe noget ."

SIDSTE FIRE DAGE

Så "grusom" som Nonno Stefano er jeg ikke: selvom det er søndag, når I læser denne mail, vil jeg opfordre jer til at nyde godt nu af de pæne besparelser I kan gøre for 4 dage endnu. Det gælder den elskede MUTINA i årgangene 2018 og 2019 samt Podere Fortunas fine pinot nero:

og

BESPARELSERNE FORTSÆTTER HÅND I HÅND MED NYDELSEN

Billedet ovenfor viser, hvad vi børn ellers forstod ved la Santa Sede, "pavestolen": et barn sidder på "stolen" og de andre to får stolen til at gynge. Barnet på stolen skal også bevæge sig. Så meget at når de andre to ikke kan holde grebet mere, skal barnet, der sidder på stolen, prøve at lade sig falde uden at komme for meget til skade. Børnenes bevægelser følger rytmen af et ret "ulæks" rim, der henviser til stolens oprindelige funktion og til pavens peristaltik. Playstation var ikke opfundet endnu. (Findes der et tilsvarende spil herhjemme?)

Jeg ved ikke om I vil prøve legen ovenfor, men der er nogle vine, som jeg vil absolut anbefale at I begynder at "lege" med. Det er gamle kendinge og nyanskaffelser. Herefter en kort introduktion.

CIRÓ

Mange af jer husker sikkert Fattoria di San Francesco fra Ciró i Calabria. Huset blev solgt for nogle år siden og vi købte hele restpartiet af gamle årgange: skidt og møg med også nogle enkelte juveler. Ejeren Francesco Siciliani kunne alligevel ikke holde sig væk fra vinverdenen og har ladet sig "hyre" af sin farbror, som er halvdelen af den ærværdige producent Caparra & Siciliani.

Prøverne er smagt, ordren er placeret og jeg tror, at appelsinen er faldet i min og jeres turban: den ganske almindelige Ciró Classico 2018 er en komplet vin: ren, fyldig, elegant, nemt drukket og lang i sin finish. Slægtskabet af gaglioppo - druen bag alle Ciró vine - med nebbiolo fornægtes ikke og jeg tøver ikke et sekund med at udnævne vine til et scoop . Se på prisen iøvrigt:

MAJNONI: Nye årgange

Herefter en hilsen fra en glad Pietro Majnoni til sine trofaste danske kunder. Det eneste han ikke er glad for, er olivenhøstem 2019: frost i april og oliefluen har skåret produktionen ned til en fjerdedel af hvad en almindelig god årgang ville yde: fra ca. 2.000 liter til sølle 450 liter.

Vor tildeling er 240 flasker, så hvis I er, lige som mig, "afhængige" af Pietros økologiske "extra jomfru", er der al grund til at bestille nu:

SARDINIEN

I har længe spurgt efter vine fra den sandalformede ø. Jeg har fundet en producent i den sydlige del, ved Carloforte, (of course...) hvor der dyrkes mindre kendte blå druer som carignano og bovale sammen med de mere kendte vermentino. Spændende sager som sikkert vil finde sine velyndere:

KAN I KLARE MERE ?

En Sankt Magdalener måske eller en Blauburgunder? Fine vine fra Sydtyrol/Alto Adige er også på vej, lige som vikingerne, der drog på togt, såsnart som foråret meldte sig. Her er der tale om vintogter med den omvendte retning og mål, vore borde:

Ciao, Carlo