Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

01.03.2020 Milos to litre om dagen

Kære Vinvenner,

Det måtte komme: en hvid Lambrusco. En "blanc de noirs" hvis man vil sige det elegant, fremstillet ved at tage de pressede blå druer væk fra mosten. Vær blandt de første til at smage den:

BLØD FRISK OG HOLDBAR

Han vandt guldmedalje i både brydning og boksning, da han som blot femtenårig deltog i sine første olympiske lege. Han blev ved med at vinde i samme kategori helt indtil sin sidste deltagelse ved de 67. lege. På det tidspunkt var han blevet 38 og havde været suveræn vinder i alle de sportslige begivenheder, der blev organiseret i den fireårige periode mellem hver olympiade.

Guldmedaljer var dengang ikke guldmedaljer men laurbærkranse og naturalia. Sagen har meget lidt med en vinmail at gøre, hvis ikke det var, at den atlet der er tale om, Milone fra den calabresiske by Kremissa (idag: Crotone) drak to liter Ciró om dagen.

ER DET MEGET?

Nu vil jeg ikke have, at I drikker to liter om dagen og det kan meget vel være, at mængden hører til de mange legender omkring denne historiske figur, lige som den om at han skulle have gjort sin entré i Olympias stadium bærende en tyr på sine skuldre.

Mængden bliver dog mere sandsynlig, hvis vi tænker på, at vinen sikkert var af lav alkoholstyrke, spædet med vand (og tit alt muligt andet) i en tid, hvor der var hverken kaffe, te eller sodavand. To robuste måltider, to liter vin? Det er ikke mere end hvad Ernst Hemingway drak af Valpolicella, som var på 9-10% i alkohol og heller ikke mere end hvad den toskanske vinbonde, som jeg besøgte i Greve in Chianti, stillede på sit bord. Nå, andre tider, andre sæder, andre vine.

VINEN

Der hersker næsten ingen tvivl om, at det var Ciró han drak. Druen gaglioppo (navnet betyder noget i stil med "den flotte klase") kom fra Grækenland dengang hele Calabria og store dele af Syditalien var en græsk koloni: Magna Grecia, Storgrækenland. Vinen der blev fremstillet af gaglioppo var så berømt at den blev eksporteret i stor stil til moderlandet og blev givet som belønning til vinderne af de oplympiske lege (En tradition der blev genoptaget i 1968 da det italienske hold havde vinen Ciró med til OL i Tokyo).

Idag har Ciró fra den ældste dyrkningszone, Classico, bevaret de karaktertræk, der gjorde den berømt i antikken: sart rubinrød farve, behersket alkoholstyrke 13%, yderst poleret afstemning mellem tanniner og frugt. En vin der er drikkeklar nu og vil følge jeres hverdag de næste fire fem år.

Ved en blindsmagning vil selv trænede ganer måske gætte på en ung frugtrig og blød nebbiolo: slægtskabet mellem nebbiolo og gaglioppo har været fremhævet af mange ønologer. Ligeledes er vine fra gaglioppo blevet "hidkaldt" til Barolo og Barbaresco i de år, hvor nebbiolohøsten har slået fejl. Jeg nævner det for at understrege denne Cirós ædle snit og for at sikre mig at I ikke går glip af dette Scoop:

TØR MOUSSERENDE VIN OG PARMIGIANO ?

Ja. Det er en rigtig god kombination: boblernes friskhed balancerer, støtter og fremhæver Parmigianos saltede del. Consortiet Franciacorta har ligefrem lavet en aftale med Parmigiano Consortiet om fælles fremstød og jeg kan varmt anbefale (eventuelt!) Champagne & Parmigiano.

Endnu varmere er min anbefaling hvis det er Lambrusco og Parmigiano I ville prøve og de sidste flasker ASSIEVE 2016 vil klæde både Parmigiano og.....al anden god mad:

Ciao, Carlo

LambruscoLove© afholdes i år som en del af "italiensk vinfestival" den 27. og den 28. marts i Pressen, JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Billetter kan købes hos: https://ekstrabladetbillet.dk

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 Holte
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående åbningstider.
Ring 4585 1978 eller send mig en mail for nærmere aftale

IDAG: søndag den 1. marts: 13:00 til 16:00
Udskænkning af nyanskaffelser
mandag den 2. marts: LUKKET
tirsdag den 3. marts: LUKKET
onsdag den 4. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 5. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 6. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 7. marts: LUKKET
søndag den 8. marts: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning af nyanskaffelser

WEBSHOP!

WEBSHOP