Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

04.03.2020 Brunello 2015 og mine bøffer

Kære Vinvenner

Mine bøffer har intet med oksekød at gøre men snarere med det jeg skriver. Overraskende nok er der faktisk nogen, der læser mine mails igennem og fanger mig offside, for så at sige. Derfor de rettelser, som I finder i bunden af denne mail. Rettelserne med behørig tak til indsenderne må vige plads for fire tilbud, som kræver al jeres opmærksomhed.

Det er 4 forudbestillinger. Brunello di Montalcino 2015 og Rosso di Montalcino 2018 tilbydes med en kortere frist for forudbestilling, fordi der er stor efterspørgsel på denne årgang 2015.

Jeg tilslutter mig den almindelige begejstring: i de Brunello jeg har smagt var der en rød tråd af tilgængelige civiliserede tanniner og lige den fløjl, der elskes af Brunello-elskerne. Man (jeg) kunne have en smule forbehold for holdbarheden men 10 år fra skrivende stund er no problem for de 2015, jeg har smagt.

For de andre to tilbud er fristen lidt længere. For Lenós 2016 og M di Sorbaiano 2017 har jeg fået en virkelig fin pris: det er to vine med godt tegnet smagsprofil, flere klasser bedre end deres salgspris skulle henlede en til at tro. Som hverdagsvine er de højt hamstrelige:

RETTELSERNE

1) gaglioppo, druen bag Ciró-vinene, er ikke i familie med nebbiolo men med sangiovese. Indfødt eller som visse tekster noterer "af mulig græsk oprindelse". Dog: det er stærkt usandsynligt, at gaglioppo kom over med grækerne. Rent genetisk har man ikke fundet nogen druesort i Grækenland, som er tæt genetisk relateret.

2) Kremissa er nutidens Ciró, ikke Crotone. Bilernes nummerplade for Crotone er KR: byen hed dengang Kroton.

3) der er undersøgelser i gang for at finde ud af, hvilken europæisk landsdel producererer mest pinot nero: Bourgogne, Champagne eller Oltrepo' Pavese? Det er ikke kun et spørgsmål om arealer, Bourgogne er størst med 11.000 hektar, mod Oltrepo' Pavese's kun 3.000, men også om udbytte dvs. kilo druer per hektar. Jeg vender tilbage, når sagen er afklaret.

4) Wikipedia har andre meninger om, hvor megen vin Milo fra Kroton drak: helt op til 9 liter for at skylle de enorme mængder mad han spiste ned. Jeg holder mig til de 2 litre, som er en.....fornuftig daglig mængde.

Og apropos Milos vin, en ting er sikker: det var vin fra Kremissa, altså Ciró Classico, som han nød i sobre mængder. Heldigvis er det ikke mange kroner I skal bruge for at gøre ham kunsten efter:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 Holte
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående åbningstider. Ring 4585 1978 eller send mig en mail for nærmere aftale

IDAG: onsdag den 4. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 5. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 6. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 7. marts: LUKKET
søndag den 8. marts: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning af Brunello 2015 Frassina

WEBSHOP!

WEBSHOP