Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

13.03.2020 Pietros forklaring og fri fragt

Kære Vinvenner,

OBS! Denne mail kommer allerede idag, fredag, da det er på søndag, at fristen for at sikre sig Brunello 2015 og Rosso di Montalcino 2018 til den fordelagtige forudbestillingspris udløber.

Nedenstående billede viser de nye vine fra Sardinien.

Da han engang så mig tøve ved at sælge mere vin til en kunde, der efter hans opfattelse ville være modtagelig for at købe flere flasker, sagde min gamle læremester: "Husk Carlo, at vin er ikke lige som toiletpapir, hvor man kun bruger den mængde man skal bruge. Vin bruger man mere af, når man har den i huset." Derfor undrer det mig, at folk har hamstret blandt andet.....toiletpapir.

Til en vis grad kan jeg forstå hamstring, hvis man skal opholde sig indendørs i en længere periode, som myndighederne anbefaler, men hamstre store mængder af toiletpapir? Er det en "mavefornemmelse" eller bare den betragtning, at det er ikke fordærveligt gods ?.....

FRI FRAGT OG "BUSINESS AS USUAL"

Vin kan eventuelt ende som "fordærvelig gods", men det kræver en del tålmodighed fra forbrugerens side, før en vin er helt fordærvet. For langt de fleste vine, gode konsumvine, kan man roligt regne 5-6 år fra vinhøsten. For bedre vine som Barolo, Brunello o.lign. er 10 år fra vinhøsten et minimum. Visse vine længere, alt efter årgang, vintype og ikke mindst opbevaringsforholdene hos forbrugeren.

Så længe kommer "Danmark er lukket" forhåbentlig ikke til at vare, men fra i dag og i hele perioden er der fri fragt over hele landet med den sædvanlige undtagelse af de ikke-brofaste øer. Og det er ikke småting I kan lægge i kælderen:

Brunello di Montalcino 2015 og Rosso di Montalcino 2018:

Pietro Majnonis økologiske Chianti:

Schiavenzas ugåglipbare Barolo 2016:

Charli 1860
med nyhederne Lambrusco Bianco og Gala

Samt nogle "testkasser" med fuld valuta for pengene og høj "uddannelsesværdi":

Toscana Toscana:

Sydtyrol:

Cesanese:

Sardinien:

Denne her kender I godt: hamstrelig.....

.....ja: Superhamstrelig!

DERFOR SMAGER PIETROS CHIANTI SÅ GODT:

Spørgsmål (fra mig til økobonden Pietro Majnoni):

Caro Pietro, jeg er lige ved at afslutte forudbestillingerne og flere vinvenner spørger til din årgang 2017, som flere steder i Toscana ikke regnes for en topårgang. Jeg har smagt vareprøven og synes, at den er din sædvanlige gode Chianti. Intet spor af en ”mindre årgang”. Hvordan kan det være?

Svar:

Det er rigtigt at, dér hvor jordbunden er stenet og har pæn hældning, har man oplevet høst af mere mager karakter. Hos hos er der mere ler i jorden og vinstokkene har haft adgang til mere næring og dermed har de ikke lidt under den tørke, der flere steder i Toscana varede fra februar til november. Jeg har blot valgt ikke at lave en Riserva, hvilket betyder at selv de bedste druer er blevet brugt til den ”almindelige” Chianti og til Superiore. Desuden har vi høstet i to ombæringer: først de klaser, der ikke lovede godt med henblik på modning, og femten tyve dage senere de klaser, der lovede bedst. Derfor den kvalitet du har ”opdaget” i vareprøverne på 2017 og som har undret dig lidt.

Hvad 2018 og 2019 angår, har vi haft perfekt modne druer af flot kvalitet, men netop på grund af tørken året før er det ikke alle planter, der har båret frugt. Derfor kommer vi til at aftappe færre flasker, men vi vil have en Riserva, og jeg er meget stolt af den Superiore 2018 jeg er ved at aftappe for dig.

Det er iøvrigt vores måde at pleje vinmarkerne på og vi, lige som mange andre samvittighedsfulde vinbønder, høster kun de mængder druer, der garanterer for en god vin. "Semplicemente cosí" afslutter Pietro, en sætning som på godt dansk betyder "Meget længere er den ikke".

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 Holte
Undertiden er jeg på lager både før og efter nedenstående åbningstider. Send en mail eller ting venligst 4584 1978 hvis I har brug for at komme forbi.

lørdag den 14. marts: LUKKET
søndag den 15. marts: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning af vinene fra Sardinien
mandag den 16. marts: LUKKET
tirsdag den 17. marts: LUKKET
onsdag den 18. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 19. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 20. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 21. marts: LUKKET
søndag den 22. marts: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning af Ciró vine

WEBSHOP!

WEBSHOP