Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

08.04.2020 Pinot Grigio og lidt jalousi

Kære Vinvenner

Listen over bøgerne om italiensk madlavning er nu færdig og sendes gerne til de vinvenner, der rekvirerer den ved at sende mig en svarmail med teksten "SI" i Emne/Subject.

Tilsyneladende vil mere have mere, fordi jeg blev forleden spurgt om, hvilke er mine ledestjerner, når det gælder dansk mad. I vores multietnisk romersk-sønderjyske familie er vi højtspecialiseret, dvs når det gælder dansk mad har jeg...folk til det. Jeg kan godt håndtere danske råvarer, især fisk og (lamme)kød, men det, der havner på tallerkenen kan næppe tilskrives dansk statsborgerskab. De få gange jeg har prøvet at lave noget rigtig dansk, er aftnen blev reddet af gæsternes høflighed og..... vintilbehøret

Naturligvis er der på min bogereol både Fru Nimbs "Kogebog", Ingeborg Suhr's "Mad" og Grethe Grummes "Eftersmag" sammen med de moderne klassikere af Camilla Plum, Claus Meyer, Katrine Klinken og Nanna Simonsen, men når det gælder det sidste ord, Højesteretten, er Dansk Husmoder Leksikon den bog jeg vender tilbage til: ægte dansk fra før balsamico, soltørrede tomater og caffelatte invaderede landet (undskyld!).

Ja, jeg vender altid tilbage til Dansk Husmoder Leksikon, lige som I altid vender tilbage til Pinot Grigio!

LIDT JALOUSI

Bortset fra at 600 flasker er hvad I, Pinot Grigio-tifosi og jeg, kan likvidere i løbet af et par raske weekender, så imponerede det mig, da Giggi og Paolo fra Landbohøjskolen ved San Michele all'Adige overraskede mig med netop deres tildeling af Pinot Grigio, Riesling Renano og Gewürztraminer i den nye og gode årgang 2019: netop 600 flasker.

Jeg skyndte mig at takke og spurgte diskret, om den mængde de beskrev som "uhørt og næsten ubegrænset" ("inaudita e praticamente illimitata") skyldtes de nu beklagelige aktuelle tilstande i Italien. "Nej, overhovedet ikke. Du ved hvor lille produktionen er af hver vin og p.t. har vi intet problem med afsætningen. Det er bare det, at du har plaget os i årevis og vi har set, at du er begyndt at importere de samme vintyper som vi har, fra den gode Wilhelm Walch. Vi besluttede os at give dig en chance for at vise, hvor meget krudt du har i rumpen og om dine kunder virkelig kan købe så meget Pinot Grigio."

For at vise deres gode hensigter fik jeg også stillet til rådighed en tildeling af de økologiske Navicelle Rosso og Bianco, af den sjældne dessertvin Prepositura og af den endnu sjældnere Metodo Classico Edmund Mach i rosé udgaven.

Lad os vise Giggi og Paolo hvad vi kan! Priserne er inciterende og stimulerende lave og I har til den 26. april for at hamstre. I finder Pinot Grigio 2019 og alle vinene her:

Speditøren har lovet Majnonis nye vine på lager tirsdag den 7. april efter kl. 14:00. Jeg påbegynder forsendelserne til Distant Friends med det samme, men vinene bliver nok leveret efter Påske. Local Friends kan hente deres bestilte portion både onsdag og Skærtorsdag. Tíntero er desværre ikke med i denne ombæring men den nye olie er, så der er god lejlighed til at bestille alle ingredienser til at "dressere" en god salat:

Og hvis der er nogen af de nye vinvenner, der ikke kender Pietro majnonis vine, værsgo':

MAJNONIS TESTKASSE

WILHELM WALCH

At de gode Giggi og Paolo fra Landbohøjskolen taler.... pænt om Wilhelm Walchs Sydtyrolske vine, er en bekræftelse på kvaliteten af hvad dette Alpehus sender på markedet. Flere vinvenner har også bekræftet det og der er nu kun 13 testkasser tilbage på lageret:

BUSINESS AS USUAL

Fri fragt har som formål at mindske den interpersonlige fysiske kontakt. Den vil være gældende uden tilbagevirkende kraft fra nu og til den dag (forhåbentlig snart), hvor disse "undtagelsestilstande" ophører. For forudbestillinger gælder fri fragt dog ikke.

Lageret holder åbent som sædvanlig (se venligst åbningstiderne i bunden af mailen) og vi passer på hinanden:

A) på lagergulvet er det tegnet runde "hinkefelter", som er placeret med 2 meters afstand til hinanden. Stil jer på et felt og afvent betjening.

B) jeg kommer gerne ud til bilen med kasserne

C) hvis I fortæller mig hvilken dag I kommer og numret på jeres bestilling, vil jeg sørge for, at vinen er stillet forrest på lager klar til at blive hentet

D) der er handsker og desinficeringsmiddel tilgængelig ved indgangsdøren og ved dankortapparatet.

E) håndtering af vinkartonnerne og al ekspedition foretages med engangshandsker på.

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager både før og efter nedenstående tidspunkter: ring gerne 4585 1978 eller send en mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

tirsdag den 7. april: ÅBENT 13:00 til 17:00 Tillykke Christina !!!
onsdag den 8. april: ÅBENT 13:00 til 17:00
torsdag den 9. april: kun åbent efter forudgående aftale senest onsdag den 8. april
fredag den 10. april : LUKKET
lørdag den 11. april: ÅBENT 12:00 til 16:00
søndag den 12. april: ÅBENT 13:00 til 16:00 GOD PÅSKE!
mandag den 13. april: LUKKET
tirsdag den 14. april: ÅBENT 13:00 til 17:00
onsdag den 15. april: ÅBENT 13:00 til 17:00
torsdag den 16. april: ÅBENT 13:00 til 17:00
fredag den 17. april: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 18. april: LUKKET
søndag den 19. april: ÅBENT: 13:00 til 16:00

WEBSHOP!

WEBSHOP