![]() |
Flere af jer har spurgt, hvad Le Sassine er og her kommer, sammen med et godt tilbud, også historien om vinen. Anledningen er, at det er 50 år siden, at den første Le Sassine så lyset, selvom det var under et andet navn.
Le Sassine ("de små stenede vinmarker") er den vinmark, som salig Arnaldo Galli købte i 1967 og historien om købet kommer lige om lidt. Rent geografisk er Le Sassine en del af Montericco (Monterico på de ældre kort) bakke og Montericco var også det første navn, vinen herfra fik. Sangiovese producenten Pasolini Dall'Onda i Romagna gjorde indsigelse mod navnet, da han selv havde en vin af samme navn Montericco, og familien Galli indvilgede i at skifte fra Montericco til Le Sassine, da navnet også findes på de ældre kort.
Arnaldo Galli solgte udstyr til vinproduktionen og kom en meget varm julidag forbi Le Sassine. Han stoppede og spurgte den vinbonde, der sad udenfor døren, om der var mulighed for at få et glas vand. Bonden var fra Calabria og sammen med vand tilbød han et glas vin og noget tørt. Arnaldo smagte på vinen og spurgte, hvor vinen kom fra. "Herfra" svarede bonden og pegede på bakken og vinmarken bag huset. Arnaldo, der havde været formand for vinkooperativet i Monteforte d'Alpone og i Bardolino, blev imponeret af vinens kvalitet: da det i løbet af samtalen kom frem, at vinbonden gerne ville tilbage til Calabrien, tilbød Arnaldo at købe stedet og handlen blev afsluttet med et håndslag.
Man kan spørge, hvordan det kan være, at ingen andre var interesseret i vinmarken. Man må huske på, at helt op til halvfjerdserne var Italiens vinproduktion drevet af volume-mantra'et. Det var de tider, da kooperativerne fra Soave og Valpolicella sendte vognlæs efter vognlæs af solide konsumvine til stort set hele verden. Både på flasker og gerne i bulk.
Jorden hos Le Sassine, udover at være meget stenet (som navnet jo siger), lå på en meget stejl bakke: det krævede hårdt arbejde og udbyttet var ikke på det fjerneste sammenligneligt med, hvad vinmarkerne længere ned af dalen og på flatlandet kunne yde. I værste fald taler vi om 6.000 kilo mod 40.000 kilo druer pr. hektar. Desuden var størrelsen af druerne langt mindre hos Le Sassine end på sletten. Alt sammen tegn på kvalitet men på det tidspunkt var markedet ikke nævneværdigt interesseret i kvalitetsValpolicella.
Arnaldo tog dog ikke fejl af stedets frodighed og objektive kvalitet: hældning, ventilationen, jordbundens komposition: alle elementer, der garanterede prima afgrøder: druer, oliven, fersken, kirsebær.
Le Sassine havde været beboet siden bronzealderen (der er fund derfra i Veronas "Museo di storia Naturale") og i hovedbygningen kan man stadigvæk se en kælder fra 1700-tallet. Senere, efter Anden Verdenskrig, var der ikke mandskab til at dyrke den magre jord og arbejdet i industrien lokkede de bondefamilier, der havde levet af små husmandssteder, som fx Le Ragose.
I de første mange år efter handlen boede familien i Verona og pendlede frem og tilbage til Le Ragose. Arnaldo fremstillede Amarone og Valpolicella Classico Superiore men fra plottet Le Sassine kun en "Rosso di Montericco Vino di propria produzione". Efter navneskiftet fra Montericco forblev Le Sassine en Vino da Tavola helt til ultimo 1980.
I 1990 meldte Le Ragose sig ind i Consorzio della Valpolicella og vinen blev til Valpolicella Classico Superiore.
Ripasso-teknikken blev anvendt men den blev skrevet på etiketten først i 2009.
Paolo kommer måske til at fjerne benævnelsen fra etiketten fra årgang 2018 af Le Sassine, da der, efter hans mening, er for megen turbulens omkring navnet og dets ripasso-sounding efterligninger: vinen vil igen blive markedsført som Le Sassine Valpolicella Classico Superiore.
I de senere år er der kommet et © på etiketten efter navnet Le Sassine. Registreringen af Le Sassine som varemærke har to formål: 1) at beskytte Le Ragoses ejendomsret til navnet 2) at spare en del ekstra arbejde og omkostninger, fordi der har været en ændring i vinloven: for at kunne skrive cru-navet "Le Sassine" på etiketten skal høst, fremstilling og lagring holdes separat fra godsets andre vine. Dette er både fornuftigt og nemt gjort for en stor producent, men for en forholdsvis lille azienda agricola som Le Ragose ville det kun medføre omkostninger og ekstra arbejde uden videre fordel eller gevinst. Samme løsning har været valgt af flere andre små og mellemstore producenter i samme situation.
Le Sassines årlige produktion svinger mellem 8.000 og 10.000 flasker og 600 til 800 magnum. Le Ragoses samlede årlige produktion af Amarone, Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Cabernet Sauvignon, Recioto, Valpolicella Marta Galli, Amarone I Galli og netop Le Sassine er på ca. 130.000 flasker om året. Le Ragose er en af de kun fem vingårde i hele Valpolicella, der hverken køber eller sælger druer.
![]() |
Ovenstående et billede af Le Sassine, da navnet stadigvæk var Montericco, og herunder årgang 1969 "Rosso Montericco Vino di produzione propria":
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|