![]() | ![]() |
Kosmetikbranchen har friere vilkår, når det gælder om at finde navne på deres produkter. Bare jeg kunne kalde en 2009 Amarone for "High Impact", en Barolo for "Lasting Radiance", en Mutina for "Activating Serum" og en Etna for "Million Lashes"! Det ville sætte fantasien i gang. Ved ikke om det ville lyde lige så stimulerende på dansk: "Milioner af Øjenbryn" eller "Vedvarende Udstråling". Måske. For de to ovenstående juveler, begge Riserva, den ene fra den præmierede 2015 og den anden fra den også i Toscana perfekte 2016 høst ville jeg vælge navnet: "Dramatically visible difference" eller bedre sagt "Dramatically tastable difference".
2016 mere reserveret, traditionelt ophøjet, med adelige tanniner fra Rufinas bedste årgange og med en attitude, der lige som siger: "Jeg kommer ikke til dig, du skal komme til mig: kom med rødt kød og lagrede oste. Eller bliv ved med at komme de næste fem-seks år: jeg har ikke travlt."
2015 er mere jovial, trind, kødfuld, nærmest tygbar, med polerede tanniner og silkeflot florentinsk elegance, selvbevidst men ikke arrogant, verdensvant men lige i sit es ved mere rustikke sammensætninger. Det er ikke et tilfælde, at denne årgang blev tildelt de eftertragtede 3 røde glas i Gambero Rosso vinguide.
Hvad ville jeg vælge, hvad ville I vælge? Det er to lige gode Riserva, hver i sin stil. Erfaringsmæssigt ville de fleste vinvenner gå efter den vin, hvor rabatten er størst.
En klassiker, men i dette tilfælde har vi to vine, der er så tilpas forskellige, at mit råd er, at I deler sol og vind i lige dele. Nogle dage ønsker jeg mig en vin, som jeg kan "bokse" med, en vin der giver lidt modstand i starten og kræver lidt tålmodighed mens den udvikler sig i glasset. En holdbar kælderværdig, traditionel Chianti Rúfina. Det er 2016'eren.
Andre dage har jeg lyst til en vin, der stryger mig med håret, et godt glas der hverken byder mig på ventetid eller kræver, at jeg skal vente eller tænke på en særlig menu for at lade sig ledsage. En vin hvis klasse ligger netop i denne tilsyneladende nemhed, men som kan stå distancen og intet savner, som flere vinvenner iøvrigt allerede har sandet. Det er 2015'eren.
Flotte, klassiske, kælderværdige, etablerede skønheder til en forudbestillingspris, der sætter drømmene og planlægningerne i gang:
På søndag den 26. udløber fristen for at forudbestille den nye årgang 2019 af Pinot Grigio og de andre vine fra Landbohøjskolen:
Det hele startede med Franco Mondos LE ROSE Nizza Barbera d'Asti Superiore 2012. En ny vinven spurgte, om denne vin var lige så god som Bolognas Bricco dell'Uccellone. Der er mange lys men ikke en skæppe at se på mit lager: dog af kærlighed og respekt for salig Giacomo Bologna svarede jeg, at hvis Bricco dell'Uccellone var en 10 på en ti-skala, var Le Rose en sikker 8,50. Til en fjerdedel af prisen, vel at mærke. Vinvennen prøvekøbte og vendte tilbage med beskeden, at jeg var alt for beskeden med mine vurderinger: han genkøbte og har igen købt årgang 2013 (nu udsolgt), 2014 (få flasker på lager) og vil sikkert forudbestille den nye årgang 2015.
Ja, producenterne kan ikke blive enige med sig selv, om det er 2015 eller 2016, der er den bedste årgang. Valerio Mondo hilser og siger, at 2015 er en "ypperlig årgang" og at den vareprøve, jeg fik for et par måneder siden, nu er etiketteret og klar til at blive sendt. Han havde planlagt et besøg i København i juni "men nu kan jeg lige så godt bruge rejsepengene til promotion af vinen til mine kunder". Spær gerne øjnene op, fordi det er en klassevin som I - og jeg - kan li' den: fløjl fløjl fløjl, kærtegnende fløjl i en robust struktur. Universel i sin måde at blive "like'd" og ultralokal barbera, hvad typicitet angår:
Skønheden ser sådan ud (her i årgangen 2012):
![]() |
Det vil sige at Quercecchios Brunello 2015 og Rosso di Montalcino 2018 er nu på lager. Til Distant Friends starter forsendelsen på mandag.
Næste uge, onsdag den 22. april, har speditoren lovet levering af:
Schiavenza: Barolo 2016 m.m.
Podere Fortuna: Magnum
Rinaldi: Brachetto, Barbera Rioglio, Celle Cabernet
San Michele: hvide og røde
Governo Chianti 2018.
Med fri fragt (undtagen ikke-brofaste øer):
< Forrige | Næste > |
---|