Kære Vinvenner,

Den dag i dag mener mange sicilianere, at de aldrig har været så godt styret og fremgangsrige, som dengang araberne og efter dem normannerne herskede over øen. Objektiv set, har de noget at have det i. I "mori", araberne, efterlod varige og positive ændringer i arkitektur, landbrug og kultur, herunder religiøs tolerance. Blandt de mange overleveringer og legender fra dengang er der en historie, som har efterladt konkrete beviser i en meget populær og helt siciliansk pyntegenstand: blomstervaserne, der har form som en kvinde, prinsessen - og en mand - il moro.

Omkring året 1100 boede der en pige i Palermos Al-Kalsa kvarter. Enten af eget valg eller fordi faderen var som man siger, at sicilianske fædre også er i dag, levede pigen et ret isoleret liv og tilbragte dagen på sin balkon og plejede sine blomster. En dag kom der en arabisk prins forbi og straks han så pigen, blev han lynforelsket. Mod al fornuft, brug og skik klatrede han op på balkonen og erklærede pigen sin kærlighed.

Pigen var så overrumplet og smigret af mandens iver, at en love story startede lige på stedet. Prinsen havde seriøse intentioner og spurgte pigen, om hun ville med tilbage til Algier for at være "prinsessen" i hans harem. Prinsesse eller ej, så var det ikke lige den udsigt pigen havde regnet med. Så da manden faldt i søvn efter det, der skulle vise sig at være hans sidste elskovsnat, skar pigen hovedet af på ham. Det var nok en drastisk måde at holde ham tilbage på, men den mest effektive. Pigen vendte tilbage til sit klausuragtige liv, stillede mandens hoved på sin balkon og brugte den som vase for kongeurten, basilikum. Da alle naboer så, hvor flot og frodig basilikum'en groede, fik de også lavet en vase i form af et araberhoved. Nok så makabert, men traditionen for "Testa di Moro" vaserne i brun brændt ler eller rigt udsmykket keramik lever i bedste velgående og har hovedproduktionsområde i byerne Caltanisetta og Santo Stefano di Camastra midt på Sicilien.

Hvis I skulle have sådan en vase hjemme som souvenir fra Sicilien, send mig gerne et billede og jeg vil vise dem her på en af de næste mails. Ovenstående pryder Ristorante La Vela i Vedbæk (4566 1843), der lige som mange andre restauranter glæder sig til den langsomme men forhåbentlig sikre genåbning.

Nu ville I forvente et tilbud på disse vaser. Ideen har strejfet mig, men de er ret kostbare og skomageren her skal blive ved sin læst. Det gør jeg med nogle lige så traditionelle og smukke håndværksprodukter fra samme område: vinmarkerne Giffarró, Abate og Lissandrello ved byen Caltanissetta "Kvindernes Borg". Det er ikke kun kvinder, der vil nyde følgende vine: det er gamle kendinge i nye årgange og knap så kostbare som vaserne:

KOM MAJ DU SØDE MILDE
DER SKAL VÆRE....LAMBRUSCOGILDE!!!

Hvorfor Lambrusco på halve flasker? Så hensynsfuld som jeg er, har jeg tænkt på alle af jer - ganske få efterhånden - der ikke kender Gudedrikken og ikke vil kaste sig ud i den. Tænker også på alle singles, konvalescenterne og nærafholdsfolk, som endnu ikke kan "klare" en hel flaske. En venlig tanke også til gourmeterne, der vil bruge Lambrusco som aperitif på en god middag og hvor en flaske ville være for meget. Den ene halve flaske er den økologiske Belverde tør og frugtglad grasparossa. Den anden er Gala den halvtørre/halvsøde i - naturligvis - nyt tøj ("Carlo, du er for gammeldags" sagde min ellers jævnaldrende Anselmo "kan du ikke se, at den er mere elegant den lille flaske?"). I kan selv bestemme: Gala er helflasken med grøn traditionel etiket. Smagen er dog ikke ændret og favoritterne er klar til at pynte på jeres majbord sammen med de mere seriøse Sorbara: den tørre Medaglie og den præmierede Il Fondatore. Vælt jer i Gudedrikken her:

TRATTORIA SCHIAVENZA

Det er ikke hver dag, at man kan få stillet til rådighed for salg restaurantens vinkælder, dvs. de vine, som Schiavenza havde reserveret til gæsterne og retterne af deres p.t. lukkede spisested: Trattoria Schiavenza. Garvede og kloge vinvenner har forstået kvaliteten i dette tilbud og for eksempel er Serralunga Barolo 2014 allerede udsolgt.

2014 er den ideelle årgang, hvis I kan li' at nyde Barolo mere end I kan li' at prale med den. Derfor var det den ideelle årgang på Trattoria'en: ægte, velsmagende og kampklar. Eneste minus? En kortere holdbarhed end for eksempel 2013, 2015 og 2016: vi taler i snit om 3-5 år kortere liv. Så selvom I ikke vil drikke jeres 2014 Cerretta, Prapo', Serralunga og Broglio lige med det samme, behøver I ikke bekymre jer før 2030-2032.

Hvad Nebbiolo og Barbera angår, så har mange vinvenner "nappet", og især Nebbiolo er lige så stille ved at være udsolgt:

BUSINESS AS USUAL