Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

20.05.2020 Bente, Dicte, Ditte , Benedetta og Benedikte

Kære Vinvenner,

Man skulle næsten tro, at det er skæbnens ironi, men sjældent har jeg haft så mange gode vine, på samme tid som nu. Til dels skyldes det tre, hvis ikke fire, gode årgange i træk i Italien: 2015, 2016, 2017 og 2018. Til dels et uplanlagt sammentræf af leveringstid.

Jeg forestiller mig, at I nemt kan blive forvirret, når det er lige før, at jeg selv går i forvirringspanik: hvilken vin skal man vælge? Lad os slå kold...vin i blodet og starte med den vin, jeg har "kurtiseret" og krædset om i næsten to år, før jeg fik den til den pris vi kan li'.

"DEDICATO A BENEDETTA": ET SCOOP

Det er en 100% sangiovese, som faderen tilegnede sin datter, Benedetta, i anledning af hendes bryllup. En veritabel festvin og weekendvin, som nu kommer på forudbestilling til en "bedre hverdagsvins" pris.

"Tilegnet Benedetta" på dansk Benedikte, Bente, Dicte eller Ditte. Kært barn....: så hvis I kender nogen, der hedder sådan, er denne vin oplagt som gave. Hvis I ikke kender nogen med det navn, så glæd jer til, at I kan holde dette SCOOP af en vin for jer selv.

Festvin og weekendvin til "bedre hverdagsvins" pris: I vil falde pladask for den. Jeg har prøvet at være så sober som mulig med min præsentation men SCOOP er det. Slip bremserne og bestil nu:

PUCK: ÅRETS NYHED

"Hvordan smager denne vin?" Navnet siger alt. Som Puck så vinen. Musik til hele sommeren og det efterår, der også venter på os. Da jeg spurgte producenten Lucio Salamini, hvorfor havde han lavet denne unge og "farlige" rødvin, der er så forskellig fra alle hans andre "store" røde, var hans svar: "Fordi I skulle ikke bare tro, at jeg ikke er i stand til det". Sjovt nok fik jeg det samme svar fra Giuntini fra Selvapiana for mange år siden. Efter at have bedyret, at barrique ikke var kompatibel med hans Rúfina vine, sendte han på markedet en Rúfina med skriften "Barrique" på etiketten. "Så vores naboer ikke skulle tro, at vi ikke er dygtige nok til det."

Der er ikke en skygge af trælagring i den økologiske Puck: 80% cabernet sauvignon, 20% barbera og rustifri stål. Læskedrik for livsnydere:

UNDICI NODI: ELLEVE KNOB

Mens de to forrige vine er på forudbestilling, er denne røde fra bakkerne omkring den gamle etruskiske landsby Luni i Ligurien allerede på lager. Alene sjældenheden af denne vin burde være motivation nok til at vinvennerne skulle sikre sig et par flasker: de indfødte druer masseretta, pollera og vermentino nero; antallet af de producerede flasker: 6.500 på den kun to hektar store vinmark; fremstillingsmetoden med gæring på egne drueskind for to måneder og lagring på beton og rustfri stål. Ingen klarering, ingen filtrering. Navnet: "Undici nodi", dvs elleve knob, er den største hastighed, som producentens sejlbåd har klaret.

Men det er smagen I skal opleve: rund og samtidig frisk, charmerende duft, tør og tiltalende blød smag under hvilken der titter kirsebær, blommer og krydderurter frem. Serveret kølig 17-18 grader til ovnstegt lammebov: ideel! Nu kan det godt være, at vinhandleren var i godt humør, at lammekødet var perfekt stegt og alt det I vil, men indtrykket er uudsletteligt og denne ukendte røde kommer til jer med mine varmeste anbefalinger. Godt ser flasken også ud: se den på åbningsbilledet:

SICILIEN

Sammen med en frisk forsyning af den til "far ro givende" Giffarró 2014 er der kommet en del andre vine fra Sicilien. Efter denne mail går priserne tilbage til de almindelige. Stadigvæk rimelige men hvorfor betale mere, hvis I kender den gode røde Nero d'Avola 2015 og den sprøde tørre Aromatico, hvor viognier, sauvignon bianco og traminer indbyder til dans?

CARLOS..... KLASSIFIKATION AF 2020

Den vil næppe få den samme succes og universel anvendelse som Parkers skala med de inflationerede 100 points, men jeg er meget fristet til at klassificere mine vine efter denne rangliste: fra de dårligste til de bedste:

rævepis (aka "slavevin": forhåbentlig sjældent taget i brug)

konsumvin (lidt misvisende: alle vine skal jo konsumeres)

frikadelleskubber (aka spaghetti-, pølse- og anden god mad 'skubber')

hæderlig hverdagsvin (lidt mere personlig end skubberen)

bedre hverdagsvin (bedre end hæderlig)

weekendvin (aka "rigtig god vin" når man har tid til at kæle lidt for det hele, også.... i løbet af ugen)

festvin (når I skal fejre...jer selv og/eller nogle I holder meget af)

"SCOOP" kan principielt tillægges alle ovenstående klasser, men jeg vil gerne se, hvordan jeg kan vride mig ud af at sælge som scoop en vin fra den laveste klasse.

"NORWEGIAN BLUE" er en klasse for sig, hinsides al rangering og...tilgivelse.

I kan starte med at teste anvendeligheden af klassifikationen med vinene her:

Ciao, Carlo

PS: Har I ventet på Stopai og Prosecco fra Tirelli, er de på lager fra i morgen onsdag den 20. maj:

LAGERET

Lageret holder åbent som sædvanlig (se venligst åbningstiderne i bunden af mailen) og vi passer på hinanden:

A) på lagergulvet er det tegnet runde "hinkefelter", som er placeret med 2 meters afstand til hinanden. Stil jer på et felt og afvent venligst betjening.

B) jeg kommer gerne ud til bilen med kasserne men I kan køre helt til lagerets dør.

C) hvis I fortæller mig, hvilken dag I kommer og nummeret på jeres bestilling, så vil jeg sørge for, at vinen er stillet forrest på lageret klar til at blive afhentet. Det behøver I ikke, men det afkorter ventetiden. Alternativ: "Ventetiden er gratis".

D) der er handsker og desinficeringsmiddel tilgængelig ved indgangsdøren og ved dankortapparatet. Der kan også betales med mobile pay.

E) håndtering af vinkarton'erne og al ekspedition foretages med engangshandsker på.

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager både før og efter nedenstående åbningstider. Ring 4585 1978 eller send mig en mail for at tjekke.

onsdag den 20. maj: ÅBENT 13:00 til 17:00
Kr. Himmelfart torsdag den 21. maj: ÅBENT 13:00 til 17:00
fredag den 22. maj: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 23. maj: LUKKET
søndag den 24. maj: ÅBENT 13:00 til 17:00

WEBSHOP!

WEBSHOP