Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

03.06.2020 Konsumvin

Kære Vinvenner,

Der er ikke mange af jer, der interesserer sig for denne type, men engang imellem får jeg stillet spørgsmålet, om jeg har en "billig vin". Standardsvaret er "Alle mine vine er billige" hvilket har to effekter: enten et smil og videre i vinsamtalen med kunden eller tænker kunden sit, gør omkring og farvel for evigt til Carlo Merolli Vinhandler.

Men der er mening i galskaben: "Klassifikationen af 2020"(*) nævner ikke billige vine. For at finde noget der ligner den idé, som mange har om billig vin, skal vi kigge i kategorien "Konsumvin". Det er ikke noget jeg excellerer i, men jeg modtager engang imellem nogle fristende tilbud. Denne gang lod jeg mig friste både af prisen og af at begge vine er økologiske: altså så dårlige kan de ikke være, selvom økologien som sådan ikke garanterer for kvaliteten.

Jeg lod mig også friste af, at begge vine er ret populære. Forlangte vareprøver, smagte dem og beskrivelsen finder I i webshoppen. Nu afventer jeg bare jeres dom:

TÌNTERO DEKLASSERET ?

En af Pietro Majnonis mest populære rødvine gennem tiden er "Gadekrydset". Navnet - Tíntero på toskansk dialekt - stammer fra dengang Pietro modtog et parti stiklinger fra planteskolen. Det skulle have været sangiovese, men det viste sig, at det var...dolcetto. Druen er ikke blandt de typer, som er tilladt i Toscana og i mange år blev den blandet sammen med malvasia nera og andre druer til den åbne vin, som Pietro serverede som husets vin i hans "trattoria", der lå ved siden af gårdens hovedbygning. Senere lukkede spisestedet, men vinen forblev som flaskevin på 1 liters flasker. En yndet og hyppig gæst på vinvennernes borde. Tíntero fremstilles idag af et sandt "gadekryds" af druer med skiftende sammensætning hvert år: for den aktuellle 2019 melder Pietro om 45% malvasia nera, 45% dolcetto og 10% foglia tonda.

I fjor var Tintero på hele 14,5% og jeg mente, at det var for meget for en bordvin, der med sin sammensætning og sin en liters flaske signalerer hverdagsvin. I år er 2019 kun på 13% og vinen har igen de karakteristika, der gør den både anvendelig og tiltalende som hverdagsvin. Faktisk rigtig dejlig, når den serveres ved 16-18 grader.

I forhold til ovenstående Montepulciano er vi i en bedre klasse, om ikke andet så for den sporbare identitet af Tíntero, så selvom "Gadekrydset" blev født som "Hæderlig hverdagsvin" tvivler jeg ikke på at "deklassere" den til "Frikadelleskubber"-klassen, fordi sådan har meningen altid været hos producenten:

CELLE 2010: SØNDAG DEN 7. JUNI SIDSTE FRIST

Ciao, Carlo

(*) CARLOS KLASSIFIKATION AF 2020

Fra de dårligste til de bedste:

Rævepis (aka "slavevin": forhåbentlig sjældent taget i brug)

Konsumvin (lidt misvisende: alle vine skal jo konsumeres)

Frikadelleskubber (aka spaghetti-, pølse- og anden god mad 'skubber')

Hæderlig hverdagsvin (lidt mere personlig end skubberen)

Bedre hverdagsvin (bedre end hæderlig)

Weekendvin (aka "rigtig god vin" når man har tid til at kæle lidt for det hele, også.... i løbet af ugen)

Festvin (når I skal fejre...jer selv og/eller nogle I holder meget af)

"SCOOP" kan principielt tillægges alle ovenstående klasser, men jeg vil gerne se, hvordan jeg kan vride mig ud af at sælge som scoop en vin fra den laveste klasse.

"NORWEGIAN BLUE" er en klasse for sig, hinsides al rangering og...tilgivelse.

Lageret holder åbent som sædvanlig (se venligst åbningstiderne i bunden af mailen) og vi passer på hinanden:

A) på lagergulvet er det tegnet runde "hinkefelter", som er placeret med 2 meters afstand til hinanden. Stil jer på et felt og afvent venligst betjening.

B) jeg kommer gerne ud til bilen med kasserne men I kan køre helt til lagerets dør.

C) hvis I fortæller mig, hvilken dag I kommer og nummeret på jeres bestilling, så vil jeg sørge for, at vinen er stillet forrest på lageret klar til at blive afhentet. Det behøver I ikke, men det afkorter ventetiden. Alternativ: "Ventetiden er gratis".

D) der er handsker og desinficeringsmiddel tilgængelig ved indgangsdøren og ved dankortapparatet. Der kan også betales med mobile pay.

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager både før og efter nedenstående åbningstider. Ring 4585 1978 eller send mig en mail for at tjekke.

onsdag den 3. juni: ÅBENT 13:00 til 17:00
torsdag den 4. juni: ÅBENT 13:00 til 17:00
fredag den 5. juni: ÅBENT 13:00 til 17:00 Tillykke Danmark!!!
lørdag den 6. juni: LUKKET
søndag den 7. juni: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOP!

WEBSHOP