Kære Vinvenner,

En anden tradition, der skulle hjælpe med at holde det onde væk resten af året, var at samle sig en buket af krydderurter. Hvis ugifte piger lagde den under hovedpuden, kunne de drømme om deres kommende kærester. Jeg har tænkt på, at de kunne lige så godt bruges - igen! - til en pastaret. I vil næppe finde retten på internettet eller i samlinger om romerske opskrifter: jeg tvivler også på at resultatet kommer til at blive så velsmagende givet hypericums farlighed og lavendlens stærke smag, men hvis I tør, kan I rekvirere opskriften på "Carlos Sankt Hans Spagetti" eller "Spaghetti San Giovanni" - noget jeg har "kreeret" mens jeg sagde undskyld til Sankt Hans og alle dem af jer, der vil kaste sig ud i denne dubiøse nytradition. Til den saftige sauce vil jeg anbefale en vin, som I rigeligt har bevist at kunne li' og at den er alle pengene værd. Vi har taget hul på den sidste palle og som bedre hverdagsvin kan den ikke anbefales nok.

2016 LANGHE ROSSO DOC Tenuta Cucco

For de sarteste blandt vinvennerne vises vinen, nu i årgang 2016, ikke sammen med en saftig sneglesauce men med en lige så saftig dansk økokylling, der endte sine dage i ovnen ledsaget af kartofler, fennikel og selleri. I kan hjælpe Langhe Rosso med at ende sine dage på jeres bord ved at bestille den her:

INTEGRATION ELLER ASSIMILATION ?

Jeg talte i går med en af vore gode kunder, der er pinot noir-interesseret, men han havde ikke bestilt den fine 2016 Coldaia endnu. "Jeg har for mange vine i kælderen..." Det er et standard diplomatisk svar, der kan "oversættes" med a) jeg kan ikke li' den type vin b) jeg stoler ikke på, at den er så fremragende som du siger c) er fristet meeeen: en italiensk pinot nero?

Alle tre indsigelser bliver gjort til skamme af Coldaia 2016, som mange vinvenner har sagt god for, selv da den kostede 235,- kr. Der er få dage til at fristen udløber og om I er til pinot noir eller ej, er denne Coldaia et scoop, I ikke bør lade gå jeres gane forbi.

Lidt anderledes kan det forholde sig med den gode Cabernet Franc: jeg er personlig meget glad for vine på denne drue, næsten uanset hvor de kommer fra - Loire, Friuli, Ungarn. Hvis vinmageren formår at ramme den vanskelige balance mellem frugt, syre og lagringsmåden, så er det en af de mest dejlige vine i verden - for mig. Dét, der fascinerede mig ved denne "IL SETTE" (det er navnet på godset hvor vinene kommer fra), var netop den "højere enhed" af alle komponenter forenet med en ret rimelig pris.

Og "for the record": cabernet franc aka "uva francesca" er nævnt i italienske tekster fra Toscana allerede i årene omrkring 1385-1400. Pinot nero har i moderne tider en yngre og præcis "fødselsdato": stiklinger fra Corbieres blev bragt til Piemonte i 1853 af markisen Leopoldo Incisa della Rocchetta. Begge druer længe nok, ville jeg mene, for at vi kan tale om både integration og assimilation......

Det er to vine som vil holde sig i god form over de næste fire-fem år og lige den karat af vine, som vinvennerne vil mindes med en blanding af vemod og ærgrelse engang de er udsolgt "Åh, har du ikke flere....". Det har vi nu:

Ciao, Carlo