Kære Vinvenner,

Min gode ven Uffe, lige god som målmand som fodbolddommer, samler på borge. Forstået på den måde, at hver gang han rejser og kommer i nærheden af en borg, skal han besøge det. Eller bedre: han rejser efter borge og tag resten af rejsemålet som et oven i købet. Ve til den italiener - mig for eksempel - der ikke kan skilne mellem "castello" og "rocca" dvs slot og borg. Nu vil jeg vædde en halv flaske Lambrusco, at hvis I spørger tilfældige italiener på gaden, er en castello en castello, uanset om det er et slot eller en borg. "Rocca", den korrekte definition for "borg", findes men den er næppe brugt i hverdagssprog med mindre det er en del af et stednavn. Dem er der mange af, fordi i de barske tider gjaldt det om at trække sig op i højden ("arroccarsi") for at forsvare sig så langt væk som mulig fra fjendtligt indstillet besøgende. Jeg har opfordret Uffe om at udgive sine mange og fine rejsenotater og borghistorie: "På borghop i Europa" ? ville det ikke være en fin titel ? I ny og næ skriver Uffe sine rejseminder på facebook og jeg kan garanterer jer for at det er spændende og fornøjelig læsning.

Nu ved jeg ikke om Uffe har besøgt Castello di Potentino. Fra ovenstående etiketter at bedømme kunne slottet måske accepteres som borg. Den er i hvert fald godt "arroccato" midt i skovene højt på Monte Amiatas gamle vulkanske jord. Vi er i det sydlige Toscana og regionen bekræfter sin rolle som en af Italiens rigeste i kvalitet og gode vinoverraskelser. Dét, uanset prisniveauet, som vi vil snart se, når vi senere i mailen kommer til at snakke om Gualandrino.

THE WINEMAKER

Jeg vædder stadigvæk en halv flaske Lambrusco, at jeg gætter rigtigt, at størstedelen af jer tænker på en mand, når I læser ordet "winemaker". I dette tilfælde er det en kvinde, Charlotte Horton: hun har lavet vin i Toscana de sidste tyve år og har tidligere ejet Brunello godset Montepo', som hun solgte da hun faldt pladask for Castello di Potentino og dets uspolerede dal.

Jeg gør det sjældent men denne gang vil jeg opfordre jer til at studere producentens webside, der fortæller hvorfor disse vine er noget for os, der altid venter og håber på den store vinåbenbaring bag næste nye flaske. I kan også bestille her på "blind faith" til jeres vinhandler:

SAMME INDSTILLING, EN ANDEN VERDEN

I forhold til det vilde, nærmest råe landskab ved Castello di Potentino svarer Guido Gualandis gods mere til den idylliske idé vi har af Toscana: velplejede vinmarker mellem snoede landveje, cypresser, små grupper af huse: vi er i Poppiano, godt tredive kilometer sydøst for Firenze. I har regeret prompte og godt til forudbestilligerne af Guidos vine og nu er de på lager, klar til at blive hentet og nydt.

Vor "belønning" er en portion af den unge vin Guido plejede at sælge lokalt til restauranter og private forbrugere under navnet "C'era una volta....." dvs "Der var engang...": navnet henviser til både de lokale trattoria, med deres rustikke traditionelle retter og til den slags vin man drak engang: ung, ukompliceret og i rigelige portioner.

Jeg smagte den og "så ein ding.....": den glider ned på en farlig måde, er økologisk, ung, læskende og på alle måder tiltalende . Serveret kølig på 16-18 grader vil den være i stand til at ledsage alt godt fra.... jeres køkken.

Jeg sagde til Guido, at hvis prisen var lige så god som smagen ville jeg købe 600 flasker. "Ja men du skal første smage årgang 2019: den du har smagt - 2018 er både udsolgt og jeg har ikke flere etiketter - det vil tage lidt tid..."

Gode ting er værd at vente på fordi årgang 2019 smagte endda bedre end 2018. Etiketterne skulle tegnes og fremstilles. Jeg sagde til Guido "Hvorfor ikke kalde vinen Gualandrino: du har Gualandus og Gualanderesco i forvejen... keep it simple." Det var bare et drillende forslag fordi navnet kan henlede tanken til "Malandrino", en bølle. Men Guido skrev både Gualandrino og..Keep it simple på etiketten. Nu er vinen her med sine friske 12,5% en sikker ledsager til alle jeres måltider.

SCHIAVENZAS FORUDBESTILLINGER

Både familien Schiavenza og jeg er sikkert mere kede af det, end I er, men de vine der meldes udsolgt i webshoppen er også udsolgt hos Schiavenza. "Abbiamo raschiato il fondo" dvs "Vi har skrabet bunden af tønden". Det gælder især Serralunga 2014 og Barbera 2017. Jeg skriver hvis der skulle dukke noget op men det er højst usandsynligt.

Desto mere grund til at lade være med at vente til sidste dag ( søndag den 19. juli) for at bestille de gode sæt med enkeltmarkerne Broglio og Ceretta:

Ciao, Carlo

https://potentino.com/