Kære Vinvenner,

Det kom som et chock for mig, at der var nogen, der ikke kendte til begrebet "Norwegian Blue". Jeg sætter ikke linket her, ellers klikker I på det med det samme, bukker jer af grin og vender aldrig tilbage til denne mail. Googl jer til "Norwegian Blue", så er I med. Ikke nu! sagde jeg.

Hvorfor sådan en "afdeling" i den ellers forståelige klassifikation? Fordi, som min gamle lærermester sagde "Vogt dig for vinhandlere, der ikke har en skod afdeling i deres sortiment." På det tidspunkt lød det som noget vrøvl og en smule mystisk, præcis lige som det min far sagde til mig, dengang jeg sagde farvel til familien for to års værnepligt i Marinen. Mor græd, som en mor skal, min far gav mig en mandekrammer og det eneste han sagde var "Vogt dig for folk med hentehår ". Bevingede ord, som jeg siden har vendt i mit hoved for at finde en dybere mening i.

Det ville være dristigt at spå klassifikationen af 2020 en Parkeragtig udbredelse eller en Vivinos anvendelse i vinens verden. På den anden side skal jeg kun bruge den farverige liste for at kommunikere vinens karakter med jer. I kan.... blindt stole på den eller trække fra og lægge til: husk mundheldet "Ogni scarrafone é bello a mamma suoia" i hu. Det er napolitansk dialekt for "Selv en kakkelak mor synes hendes barn er smukt". Hvilket på dansk bliver til "Hver so bedst om sin gris". Nu ved jeg ikke, om jeg er en so eller en kakkerlak, men I har forstået ånden af listen. Jeg kan kun love at fortsætte med at være skånseløst og hudløst ærlig med mine vurderinger. Sådan da.

Hvis vi nu vælger at tage ovenstående klassifikation alvorlig, ville det være rart at se den i aktion med nogle praktiske eksempler:

Hvis nu vi tager en typisk sixpack, har vi, fra venstre af, et must for pinot noir elskere: 2016 Piropo, en af Charlotte Hortons mesterværker fra Castello di Potentino i det sydlige Toscana. Weekendvin af de fineste.

Billedet viser en vareprøve på årgang 2017, men den årgang der er på lager er 2016: Lenós af 50% sangiovese og 50% vernaccia nera. En af Marche regionens skjulte klenodier. Afgjort en bedre hverdagsvin.

I samme kategori ville jeg placere den sicilianske Nero d'Avola 2015 fra Tenuta dell'Abate, mens Mandrarossa af samme drue, nero d'Avola, ikke ønsker andet end at være en god frikadelleskubber.

Charlotte Horton har stor erfaring med sangiovese og når hun siger, at den vulkanske jord på Monte Amiata, hvor Castello di Potentino ligger, intet har at misunde nabodistriktet Montalcino, har hun noget at have det i: ikke blot hendes 20 års erfaring med produktion af Brunello, Montepo', som hun senere solgte til Biondi Santi, men med denne ret imponerende "The winemaker's release" fra 2010. Festvin og - hvis I ikke kan vente: weekendvin.

Blev Pietro Majnoni først forelsket i Christiane eller i hendes vine fra familiegodset Le Masse? Gårdens årgang 2017 er lige til at blive forelsket i: en klassisk Classico, der byder på alt det gode, I ønsker og forventer fra en af de bedste af slagsen. 100% sangiovese "to die for" og en varmt anbefalet weekendvin.

Det forventer jeg ikke, at I skulle være enig med mig i, men bestil de 6 vine her. Og hvis ikke, skriv!

TO WEEKENDVINE

2018 CABERNET FRANC Podere 7 Bolgheri.

Speditøren har lovet denne deciderede weekendvin på lager i morgen onsdag den 22. "Ualmindelig drikkenemhed og ret høj nydelsesgrad". Der er nok af den, prisen er rimelig, vinen mere eller mindre ukendt: alle elementer er på plads for et SCOOP:

2016 RISERVA "ETICHETTA STORICA"

Sidste uge før deadline for denne Riserva fra guldåret 2016. Det er en weekendvin med ambition til festvin: forudbestillingsprisen gør, at for mange vil den blive en hverdagsvin: 129,- kr. for denne harmoniske hyldest til drikkeglæde og mesterligt vinhåndværk:

Ciao, Carlo