![]() |
Naturligvis er omsætning uhyre vigtig men påskønnelse er også en væsentlig del af belønningen. Det gælder alle former for arbejde. Jeg bliver meget glad, når en god vinven skriver: "Hej Carlo, Sangiovesen i den prunkløse flaske med kapsel og mig, er som Bogart og den Franske præfekt i slutscenen af ”Casablanca”: Dette er begyndelsen på et smukt venskab".
Jeg kunne kun svare "Play it again, Sam". Har nu haft denne unge sangiovese "under observation" i tre døgn. Et par glas af den lørdag aften. Prop på og ind i køleskabet. Det samme søndag aften og de sidste to glas mandag aften. Vinen "perfomer", er læskende dejlig, de 14,5% er perfekt integreret, vinen har en balance, som er langt dyrere vine værdig. Vælg selv om I vil nyde den køleskabskold eller til de klassiske 17-18 grader: I vil straks synes om vinmageren Charlotte Hortons mesterlige håndværk i den drik-mig-nu 1 liters flaske:
![]() |
Vejret er til Gudedrikken men fristen for forudbestillingen nærmer sig og jeg ved, at der er mange af jer, der kan li' at blive påmindet for så at bestille lige i sidste øjeblik. Her er linket:
Amarone Classico fra den gyldne årgang 2010 burde ikke behøve nogen form for salgssnak: vinen fremstilles af Marco og Paolo Galli på godset Le Ragose. Huset er et af de mest sælgende i Danmark og har en kvalitetshistorie som få andre. 2010 byder på alt det I ønsker af en Amarone parret med alt det I ønsker af en vin, der både kan nydes solo og drikkes til maden: balance balance balance og en holdbarhed, der alene ville retfærdiggøre en højere pris.
Tenuta Cucco's TRIS af Barolo 2014 2015 og 2016 viser et skoleeksempel på, hvor god Barolo er. Forudbestillingsprisen: (159,- kr. flasken) burde overbevise også de mest Barolo-skeptiske blandt vinvennerne.
Om Tiracollo ville jeg ikke skrive mere: for mig er det "en åbenbaring" af en rødvin og vinnysgerrige vinvenner burde ikke tøve med at bestille: hvem havde hørt om rebo, groppello og marzemino som blå druer til en vin?
![]() |
Ingen ville spørge en vinhandler "Hvorfor fører du så mange Bordeaux i dit sortiment?" men der var to nye vinvenner i sidste uge, der spurgte, hvorfor jeg solgte så mange forskellige Lambrusco. Svaret er nemt men ikke oplagt. De fleste har kun hørt om Lambrusco's dubiøse ry som lyserød folkeplage i 1980'erne. I realiteten er det kun en svindende procent af Lambrusco, der fremstilles som rosé (ca 1,5%) og det lyserøde Lambrusco eventyr i Danmark var et unikum, i hele verden. Kært barn har mange navne, men kær, Lambrusco har kun ét navn: hvilket er synd fordi Lambrusco er mange ting. Det prøver jeg at gå lidt i dybden med med en lille tekst, der sendes til de vinvenner, der bestiller den "pædagogiske" MACHO M/K lasse med 12 forskellige Lambrusco. Prisen er også "pædagogisk" og kassen sendes fragtfrit:
< Forrige | Næste > |
---|