![]() |
Meget af vinhandlerens arbejde består i at tale med producenterne. Om vinene naturligvis men også om den generelle situation: politik, økonomi, kostume, de seneste vitser, hvad vi fik at spise af god mad, sport og meget andet. Man skulle ikke tro det, men alle aspekter af livet har indflydelse på vinproduktionen, vineksporten og vinkøb…
I går ringede både Andrea Rinaldi og Paolo Gotti. De er begge to færdige med at høste og begge steder hhv. Monferrato, Piemonte og Montescudaio, Toscana, med gode resultater. Andrea Rinaldi er kendt af de gamle vinvenner for bl.a. hans fremragende La Bricca Barbera d’Asti. Paolo Gotti er arvtager af Sorbaiano, efter sin navnkundige mormor Grazia.
Ingen small talk i går. Andrea gik direkte til sagen: ”Jeg har La Bricca i årgangen 2013, 2014, 2015, 2016: det er en Barbera som dine kunder altid har været glade for. Var det noget vi kunne lancere et forsalg på?” Samme tone havde Paolo Gottis stemme: ”Du har før solgt godt af Rosso delle Miniere: nu har jeg de sidste cirka par hundrede flasker af 2012: hvorfor laver vi ikke et tilbud med 20012, 2015 og 2016?”
”God idé: send mig et ”velovervejet” tilbud og jeg regner lidt på det”. Det var mit svar til både Andrea og Paolo. ”Men jeg skal først sælge det jeg har på lager, det er ikke meget: ”Ku’ det tænkes en rabat med tilbagevirkende kraft?” - dristede jeg mig til at spørge – ”de næste par uger er det efterårsferie i Danmark og mine kunder kan måske fristes til at købe lidt vin…”
Hverken Andrea eller Paolo svarede jublende til mit forslag. De svarede faktisk slet ikke. Deres tavshed, der varede godt femten-tyve sekunder var svar nok. ”Lad os snakkes ved igen, når du har solgt ud af din restbeholdning eller efter efterårsferien".
Apropos efterårsferie: begrebet er ikke kendt i Italien, men i de gamle dage fik de værnepligtige nogle dages orlov, hvis de skulle hjælpe med familiens vinhøst. I kan også hjælpe med at høste gode dråber fra Paolo Gottis og Andrea Rinaldis produktion. Især den sidstes Barbera fra vinmarken RIOGLIO er værd at sætte tænderne i:
![]() |
En vin der, ”har solgt sig selv” dvs uden for megen pushing fra min side, er Maria Elena Sinibaldis røde Cesanese med det sympatiske bydende navn BIVI!!! dvs DRIK!!! Den er blevet købt og værdsat af alle de vinvenner, der kan li’ en ”bondevin”, hvor den nænsomme fadlagring ikke ødelægger den genuine rusticitet. Nu er vi nede til de sidste flasker og jeg skal snart til at bestille de nye årgange. En rødvin, der vil behage flere vinelskere udover Cesanese-aficionados:
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|