Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.10.2020 Kallun og sækkepibe

Kære Vinvenner,

Hvad har sækkepiben og kallun (trippa) til fælles? At de er to ”ting” vi finder i hele Europa. Navnene - og tilberedelserne - skifter, men de er begge en del af vor fællesarv. Jeg ved ikke hvor mange der vil give sig i lag med at lære at spille sækkepibe, men fra Irland til Spanien, til hele Italien, til Balkanlandene og Grækenland, vil man altid finde dette musikinstrument, som kan spore sine aner helt tilbage til Antikkens agrarsamfund.

Trippa – kallun - er i al sin ydmydighed en universal spise. Frankrig, Afrika, Latinamerika, Asien: der findes næsten ikke en verdensdel, hvor I ikke vil finde tilberedelser med denne billige, proteinrige, let fordøjelige og kaloriefattige fødevare. Den I ser på ovenstående billede er ”trippa alla romana”. I Italien kan man købe forarbejdet (dvs renset og kogeklar) trippa både hos slagteren og i slagterafdelingen i supermarkeder. I Roma var/er det den traditionelle lørdags ret: ”Giovedi gnocchi, Sabato trippa” (om torsdagen gnocchi, kartoffelboller, om lørdagen trippa”). I Firenze er det velsmagende ”street food” både som tilbehør til brød, à la burger, og som bouillon.

Herhjemme er kallun mest kendt som hundefoder, men i Italien finder I ikke en region, der ikke har sin egen opskrift på kallun. Jeg forestiller mig ikke en kødannelse, men hvis ”I vil vide mere” send mig en mail med teksten ”trippa” i Emne/Subject og jeg vil svare prompte med lidt info.

Som kontrast til det universelle, er der en vin, som I ikke finder allevegne: TIRACOLLO er nu på lager. De vinvenner, der har forudbestilt, kan afhente eller få den sendt. Som altid har jeg købt hjem nogle flere flasker af denne røde ”åbenbaring” (mit citat!) og af den hvide Lugana, som er brødrene Stefano og Marco Abates (*) hovedvin. I kan bestille vinene her og jeg lover, at I ikke vil blive skuffet:

(*) Abate: ikke at forveksle med Luigi Romanos Tenuta dell'Abate på Sicilien

HVORFOR EN "ÅBENBARING"?

For nogle uger siden bestilte jeg en kasse vin fra en netvinhandler. Det, der tiltalte mig var, at kassen indeholdt seks forskellige vine fra seks forskellige lande: Italien, Frankrig, Spanien, Portugal, Sydafrika og Californien. Promotionsprisen var også tiltalende og kassen kom efter et par dage.

Mit indtryk? For mig smagte alle vine ens. Det kan nu være min fejl: for megen Lambrusco og for megen Barolo kan gøre smagsløgene noget ensporet, men selv med min bedste vilje kunne jeg ikke finde andet end tyk, næsten sort farve, høj alkoholstyrke, masser af restsukker: alle vine lignende hinanden til forveksling.

Dagen efter kom jeg til at smage vareprøven på Tiracollo. En vin, der er sin egen. Harmonisk, elegant i sin 13,5% alkoholstyrke, smidig og adræt men samtidig med alle ”muskler” i orden. Enkeltmarksvin fra et distrikt – vest for Gardasøen – som er mere kendt for hvide og rosé end for rødvine. Kontrasten med de vine fra dagen før var enorm: vareprøven gled alt for hurtigt ned og jeg måtte til de hellige bøger for at genopriske mine info om de tre druer: groppello, marzemino og rebo. De er ikke verdens mest kendte druer, nærmest "local heroes" men kombination var særdeles vellykket.

Var det kontrasten med de vine jeg havde smagt dagen før eller er Tiracollo en virkelig åbenbaring i sig selv? Jeg hører gerne jeres mening men længe leve "biodiversiteten"! Og ”forandring fryder” kommer vi ikke udenom.

PARMIGIANO REGGIANO

Pamigiano Reggiano er nu på lager igen. Flere spørger om den kan fryses. Ja, det kan den, men det ville være synd. Hvis I regner med at spise kilen i løbet af tre fire uger, så er det bedst at holde Parmigiano i køleskabet. Det værste, der kan ske er, at overfladen vil krakelere lidt, men der går intet af smagen.

FORUDBESTILLINGER

Vi må snart ændre navnet på webshopsiden og omdøbe den til: "Guldgruben"......:

"LILLE SØD" eller "DRUEN FRA DE LAVE BAKKER" ?

Uanset hvor navnet stammer fra, er Dolcetto IKKE en favoritvin. Hverken blandt jer vinvenner eller ude i det store land. Vi må gøre noget ved det. Denne frugtdrevne vin er den ideelle til de fleste hverdagsretter og uundværlig til retter med tomater. Jeg har fået et tilbud fra Tenuta Cucco og har bestilt den første forsigtige portion. Lad os se om den lave forudbestillingspris vil vække nogen af jer til dåd for at lære denne hyperitaliener at kende:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 Holte
Undertiden er jeg på lager både før og efter nedenstående tidspunkter: Skriv eller ring 4585 1978 for evt. nærmere aftale.

onsdag den 14. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 15. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 16. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 17. oktober: LUKKET
søndag den 18. oktober: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOP!

WEBSHOP