![]() |
Idag ville jeg have fortalt jer om en meget vellykket pastaret, der smagte særlig godt: ”Suset fra Middelhavet”, men der er så meget, der presser sig på og Mortens And er lige om hjørnet. Opskriften gemmer vi til næste uge, når ”penne rigate” formodentlig vil være på lager og vil kunne bruges til den pastaret, der som man plejer at sige ”tager en mand ud af fængsel”. Det er den ordrette oversættelse af mundheldet ”leva un uomo di galera” dvs at retten smager så godt, at man ikke ville kunne mærke, at man er i fængsel, når man spiser den. Ikke så lidt hvad? Men lige nu vil jeg give et offentligt og kontant svar på et spørgsmål, som virkelig mange af jer har stillet, både via mail og ifm. afhentning på lageret: Barolo 2015 eller Barolo 2016 ?
Af mystiske årsager er rødhårede aldrig nævnt som mulighed, men ok: brunetter eller blondiner, Carlsberg eller Tuborg, FCK eller Brøndby. Lidt plat, men jeg kan ikke andet end koge beskrivelsen af de to topårgange ned til andet end personlige præferencer. Det vil sige, til et spørgsmål om hvad I mest sætter pris på. Alderen, jeres, vores, spiller også en vis rolle. Jeg taler naturligvis om Barolo’s to topårgange: 2015 og 2016. Personlige præferencer: det er nok det bedste svar jeg kan give jer. Skal I nyde nu eller vil I gemme? Er det drikkevin eller en investering?
Den perfekte 2015 blev udråbt for det, den var: en kanonårgang, vinbønderne takkede vejrguderne for masser af fuldmodne nebbiolo, der meget hurtigt lod både producenterne og vinskribenterne gætte på runde, kraftige Barolo, hvor alle elementer smeltede sammen i en meget forbrugervenlig drikbarhed. Efter det solfattige 2014, hvor kun de dygtigste havde produceret gode vine (*), var 2015 en velsignelse. Kanon årgang som sagt: Barolo der vil både være hurtigt drikkeklare og samtidig holdbare i det antal år, som en topBarolo skal holde: 2015 til 2030 no problems.
Nebbiolo er den sidste drue, man høster, og druerne risikerer at blive ødelagt af oktobers første kulde og regnvejr. 2016 havde i forvejen været noget køligere end 2015, selvom man i alle kommuner i distriktet kunne registrere et regulært forløb, dvs uden yderpunkter af temperatur og med lidt regn på de rigtige tidspunkter. Derfor valgte de fleste producenter at give druerne lidt mere tid og satse på det det gode vejr i hele oktober. Det gav pote. Megapote. De høstede nebbiolo kunne spås til at give en Barolo, der ville åbne sig på en knap så ”curvy” måde som 2015’eren, men kunne tilbyde en fuldstændig klassisk balance af alle elementer. En Barolo der vil kræve en smule mere tålmodighed fra forbrugeren: forvent en lidt mere bly åbning nu, men regn også med et langt liv med en kontinuerlig positiv udvikling af alle af vinens komponenter: 2016 til 2040 ville være normen for de bedste Barolo og er det, der har fået vinskribenterne, især de anglesaksiske, til hurtigt at udråbe 2016 som den oplagte investeringsvin.
Efterhånden ved I godt, hvordan jeg har det med investering i vin, men ”who am I to disagree”: ønsker I at lægge Barolo til side, så er tiden inde nu. For mig selv og alle de af jer, der ikke ønsker at vente på vinene, har jeg købt nogle lækre 2015, der vil følge jer fra Mortens And 2020 til Jul…. 2030. Undertiden er livet ikke et spørgsmål om enten/eller men om både/og:
![]() |
”Hvorfor har du aldrig foreslået den før ?” Det var det jeg spurgte Luigi Romano da jeg så en af jeres favoritter, den populære "Giv-far-ro" på magnum flaske ”Åh, det er bare noget vi aftapper få flasker af til vor lokale publikum. Vil du ha noget af den ?”
Rigtigt nok var der få flasker: kun atten og dem nappede jeg med det sammen. Det er Giffarró fra 2014: et skoleeksempel på vellykkede vin, et mix af solbekyssede cabernet sauvignon og syrah, drikkeklar nu og med flere gode år foran sig. Mange vinvenner har smagt og sagt godt for Giffarró i 2014 (en rigtgtig god årgang på Sicilien!) og nu er chancen her for at stille en magnumflaske på bordet: den vil passe perfekt til for eksempel Mortens and og mange andre kødretter.
Og da ”tiden nærmer sig” har jeg også lavet et tilbud på alle 18 Magnum:
Kan I li' I dessertvine ? Jeg spørger fordi har på fornemmelse at det er de færreste af jer, der sætter pris på en sød eller mindre sød glas: i ny og næ, som afslutning af en måltid, med eller uden kager, er dessertvine det ypperligste udtryk for kunsten om at fremstille vin. Det talte vi om sammen med Luigi Romano og jeg måtte med beklagelse fortælle ham, at dessertvine er lidt på retur, hos mine vinvenner i hvertfald. Dog, sjovt nok, hver gang jeg skænker en flaske ud i anledning af vore smagninger bliver der købt med det samme. Derfor har jeg tænkt på at give en klækkelig rabat – 20% ! - ved køb af nogle af mine dessertvine. Rabatten gælder ved køb af seks flasker gerne blandet og max. én flaske af hver type fra webshoppens dedikerede side. Rabatten kan I IKKE se på siden men bliver trukket herfra når jeres dankort beløb godkendes.
I åbningsbilledet, kan I se den søde Malvasia fra øens Salina og her kan I se alle de dessertvine I kan vælge:
Kvartpallen vakte interessen hos en halv snes vinvenner, tak. Det betyder også at nogle af vinene blev udsolgt og derfor erstattes af andre i samme "Beder hverdagsvine"-klasse:
< Forrige | Næste > |
---|