![]() |
Comfort food, soul food, et kærtegn for sjælen: nogle gange er maden ikke bare mad. Det er en rejse i sted og tid, det er ”et trip” der flyver én til dér, hvor man har det godt. Og det behøver ikke at være cordon bleu eller noget, der kræver det store gastronomiske skoleridt. Faktisk kan det også være noget, der sker ved et tilfælde.
Det var netop et tilfælde, at jeg havde lagt olien fra tunfisk på dåse til side. Hvis det er en god olie, nænner jeg ikke at smide den væk og gemmer den bare i et glas i køleskabet eller ved siden af komfuret, som denne gang. Samme anvendelse kunne olien fra gode sardindåser have, hvem ved. Kom olien på panden, hak en håndfuld saltede kapers og hæld dem i. Hæld en dåse flåede tomater i den nu varme olie og begynd at mase dem med en gaffel. Hvis der er megen væske i dåsen, så dræn den og læg væsken til side. Kom en ansjos eller to i og lad dem smelte i saucen, mens det hele simrer. Når tomaterne begynder ”at lave de små øjne”, er saucen klar. Hvis I synes den er for tør, så brug væsken fra tomatdåsen, lidt ad gangen.
Såvidt intet nyt eller ”revolutionerende”. Piftet, der løftede retten til de mindeværdige, var – en god sult, ja – det er den bedste ingrediens – og den kendsgerning at jeg ikke havde noget persille i huset. Kiggede i køleskabet og så at der var noget stangselleri. Hvad med at bruge topbladene? Perfekt! Hak hak hak og drys generøst på saucen. Bladene bidrager med en frisk næsten citrusagtig smag, der er med til at flyve jer til en strand ved Middelhavet, et sted hvor vi ville helst være lige nu.
Til retten brugte jeg de rillede ”penne” fremstillet med mel af antikke toskanske kornsorter. Det jeg vil foreslå nu er, at I prøver retten med de økologiske rillede penne, som jeg har importeret fra pastamøllen Ferrara ved Caltanissetta, hvor de bruger mel fra den lige så antikke sicilianske kornsort ”tumilia”. I kan bestille dem her, enten for sig, eller sammen med den økologiske conserva di pomodoro (tomatpuré) eller også som en del af den sicilianske kasse, Siciliens Sol:
Dolcetto 2018 fra Tenuta Cucco, Etna Rosso 2017, Etna Bianco 2015, Etna Rosso 2005? Så er de lovet på lager i morgen onsdag den 4. november. Tjek på 4585 1978 for tidspunktet hvor chaufføren har været forbi.
"Libertineren" Libenter, Barbera d’Asti La Bricca, Rosso delle Miniere, Julebasten eller Majnonis Olivenolie fra høsten 2020?
Og hvad med de drikkeBarolo og gemmeBarolo, der ikke fås bedre til prisen?
Så har du stadigvæk et par dage til at gøre det her:
![]() |
Der er ikke nogen der ved, om Mester Jakob er identisk med den unge og dovne Martin fra Tour, den senere vrangvillige biskop som hverken er populær hos ænder og gæs eller hos vegetarer og veganere. Det er ham vi skylder fejringen af Morten Bisp. Morten er Martino på italiensk og på italiensk går kanon'en ”Fra Martino campanaro /dormi tu, dormi tu?” Det ku’ være. På den anden side har kær munk mange navne og de, der bruger Hassan, Arbër, Santiago, Liang Zhi, Bouki, Janie, Jaako, Piitaq, Janos, Kia, John (wikipedia styrer), vil givetvis kunne genkende melodien. Man fejrer ikke dagen i Italien og derfor bliver jeg først opmærksom på, at jeg skal finde en vin til and, når jeg ser annoncer på de fjerkræ, som disse dage er dobbelt så kede af det: først på grund af deres farvel til verden, dernæst fordi de gør det som vikar for gæs. Uanset hvad I vælger at spise om aftenen den 10. november, har jeg en virkelig fin vin, der vil passe til det hele, på den rigtige gode måde:
Ciao, Carlo
< Forrige | Næste > |
---|