Kære Vinvenner,

Mens jeg skriver denne mail, tikker det ind med bestillinger på Podere Fortunas ”Fjortenfemogtres”. I kan genkende et godt tilbud når I ser det! Tak! Blandt mails er der også et spørgsmål om flaskestørrelser. En god vinven fra Hjørring takker for gratis fragt til de karanteneramte nordjyder og spørger om hvorfor er der ikke flere vinproducenter, der aftapper vin i etliters flasker, som fx den gode økologiske Tintero fra Pietro Majnoni. (*)

Nu er vinbranchen noget af det mest konservative, der findes, og den baseres på traditionsbunden skik og brug. Jeg ville ikke have noget imod en Barolo på en liters flaske og gerne med ølkapsel. Helligbrøde? Nej, ikke hvis I tænker på, at ølkapslen holder Champagne på plads i flere år, før den får prop på. I 2008 har jeg selv smagt nogle nebbiolo fra 1949 i perfekt stand og med sin flotte røde lukkeanordning: en ølkapsel. I øvrigt, hvis der er nogen, der har gemt den røde shiraz fra Natale Simonetta, den vi solgte med den røde ølkapsel på, vil I sande at ølkapsel er udmærket.

I hvert fald for vine, der skal nydes inden 5 år fra høstens år, betyder ølkapslen også en væsentlig besparelse af penge og af naturressourcer i forhold til korkproppen. Men traditionerne er nu ret sejlivede inklusive den om den almindelige flaskestørrelse på trekvart liter. For den store del af befolkningen, der er single og bor alene, ville en flaske på 33 cl. eller en halv liter måske være perfekt, men medmindre man lader sig nøje med en bag-in box, er man ”tvunget” ud i 0,75 cl. Ingen stor skade, fordi langt de fleste vine holder sig i form over et par dage men hvorfor netop 0,75 cl.?

Franskmændene og englænderne

Det er noget med vinens historie. I lang tid var Frankrig den største leverandør af vin til England. Englændere er meget ømme om deres mål og kørselsretning i øvrigt. Hvis man ville sælge til dem, skulle det foregå i i størrelser de kunne forstå, som fx gallon (4,54609 liter). Fra Bordeaux, som var og er den store afskibningshavn for vin til England, fandt man hurtigt ud af, at en barrique på 225 liter var den mest praktiske størrelse for eksporten: nem at håndtere og med et indhold på 225 liter, der svarede til 50 gallon svarende igen til 300 flasker à75 cl. På den måde svarede en gallon til 6 flasker og det er også derfor, at vine i dag bliver solgt i karton af 6 eller 12 flasker.

Ikke nødvendigvis hos mig. Jo, jeg er meget glad, når I bestiller 6, 12 flasker eller gerne….multipla deraf, lige som kvartpallen på 144 flasker (**), men som forbruger og vinelsker foretrækker jeg at smage så mange forskellige vine som muligt. Derfor er der tit tilbud på testkasser hos mig, hvorved man kan lære et distrikt eller en producent at kende. Den seneste er kassen med 2 flasker af hver af Podere Fortunas ”Fjortenfemogtres”.

"FJORTENFEMOGTRES" : lidt om dagens tilbud

Netop af ovenstående grunde har jeg valgt at sige ja tak til alle de tre årgange, der er på markedet nu: 2010, 2011 og 2012. Vinen er en ”Selezione”, dvs de bedste druer fra godset og vinen bliver ikke fremstillet, hvis druernes kvalitet ikke er til stede. Selvom 2010 i sin tid blev præmieret med de maksimale tre glas i Gambero Rosso vinguiden, er det ikke sådan at 2011 og 2012 er ”ringere”. Tværtimod: de er på det samme niveau og alt andet lige lidt mere holdbare end 2010. Mit bud på holdbarheden kan I læse på webshoppens relevante side (***). I kan vælge og vrage og klart de fleste har indtil nu valgt årgang 2010: det er den årgang, vi har haft længst til salg og charmen ved at servere en 10 år gammel vin er forståeligt med i spillet.

Lidt om fragten: testkassen på 2 x 2010, 2011, 2012 leveres fragtfrit. Ligeledes jeres køb for mindst 1.500,- kr.

Til spørgsmålet om hvilken ret disse pinot nero bedst ville passe til, kender I mit svar: den mad I bedst kan li’. Hvis I tænker på traditionel dansk julemad er alle tre årgange blåstemplet til gås og flæskesteg. Alle tre vine er imødekommende og udvikler sig i glasset, de byder på en blid og varm åbning og dét, uanset om I vælger at servere dem til den klassiske 17-18 graders temperatur eller til et par grader mere. Som I kan se fra åbningsbilledet, blev testflasken af 2010 serveret til en tøm-køleskabet-lasagna og jer er….. stadigvæk her. Tag dog ikke fejl: praleværdien af disse tre pinot nero er ret høj, lige så høj som deres nydelsesniveau, og hvis I vil tage dem med til en ren pinot noir smagning, vil de gode kommentarer ingen ende have.

Ciao, Carlo