Kære Vinvenner,

Når denne mail ikke bliver særlig lang, skyldes det delvis, at I holder os til ilden (tak) med gavepakning og ekspedition, og delvis at i aften kommer børnebørn på besøg og de ønsker sig ”nonnos lasagna”. Nej, ikke ”lynlasagna”, hvis opskrift I kan finde på min nu udsolgte bog (tak igen!) ”Opkog”, men den ”seriøse” udgave: den hvor man starter med at hakke sugoens treenighed sammen: bladselleri, løg, gulerod og lader det svitse i olien (Majnonis olie er nu på lager) sammen med kød, før man kommer tomater i og lade det simre til den passende konsistens. Man skal ikke glemme et halvt glas rødvin (denne gang blev Rosso Piceno ”Cervidoni” fra det gode Hus Tavignano). Starten af enterprisen skulle gerne se sådan ud, som på billedet ovenfor. Mens det hele pibler på medium/lavt blus, kan jeg så prøve at skrive denne mail.

SPEDITØREN HAR LOVET

Alle forudbestillinger er på lager nu, undtagen de to sendinger der kommer i morgen onsdag den 16.: Le Ragoses tris af 2009 Amarone og Franco Mondos pletskud af en Nizza Barbera d’Asti 2016. Også på Magnum: en fest for øjnene og ganen!

I morgen og på fredag påbegynder vi forsendelse til Distant Friends, mens lageret holder åbent på de tidspunkter I kan se i bunden af denne mail.

PINOT GRIGIO, ROSSO DI MONTALCINO OG DEN TØRRE HVIDE MOSCATO

I morgen kommer der også en portion af: Pinot Grigio 2019 fra San Michele, Rosso di Montalcino 2018 fra Quercecchio og noget Moscato Giallo også fra San Michele.

Det er pudsigt med denne vin, Moscato Giallo: ingen bestiller den, nok fordi de fleste tror, at det er en sød vin, men engang de har smagt den, bliver den bestilt igen og igen. Kombinationen af tørheden og aromatikken ser ud til at ”hitte”: så meget at jeg har købt forsigtige 60 flasker af Andrea Rinaldis ”Apicula”, en tør hvidvin på netop moscato. Piemonte er nok den første region man tænker på, når man taler om Moscato og I synes også at sætte pris på de halve flasker sød Moscato d’Asti fra samme Andrea Rinaldi.

Mange af jer bruger Moscato d’Asti, den søde, som aperitif: ikke helt by the book, da de fleste ”vineksperter” vil fortælle jer, at Moscato d’Asti er en dessertvin, men gør som I vil: frugtsyren, de små bobler og den lave alkoholstyrke kan godt flytte vinen fra slutningen af måltidet til starten.

Alle de vine jeg har nævnt i denne korte mail finder I her (og så også lidt Parmigiano Reggiano, der ikke skal mange i en lasagna):

Ciao, Carlo