Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

13.01.2020 Barrique Vs Store Fade

Kære Vinvenner,

Modernister vs traditionalister, barrique vs store fade, indfødte druer mod internationale druer: kontrasterne hører det sidste århundrede til. Basta. I dag står ”kampen” mellem producenter med høj landbrugsprofil vs agroindustrien, hvis største last er at kunne producere millionvis af korrekte fejlfrie flasker med lynhurtig omstilling til den smag, der følger salgsmantraet: ”det forlanger forbrugerne”.

Sådan har det altid været, formoder jeg, og de vinbønder, der var stædige nok til at følge traditionen og deres egne overbevisninger, blev tit forbigået i tavshed og undertiden ”mishandlet” af vinmedia, der var bedøvet af svulstige parkerpoints og farve- og alkoholoppumpede vine.

REAKTIONEN

En reaktion var forventelig og heldigvis er det de harmoniske, komplette, identitetstærke og elegante vine, der bliver præmieret i dag. Det er den skæbne, som er tilfaldet Le Ragose: herhjemme har de altid været den førende kvalitetsValpolicella Ripasso og Amarone producent, men det er ikke altid at de italienske vinguider har belønnet vinenes integritet og beundringsværdig harmoni med høje karakter. Det sker først nu og jeg henviser til Husets opdaterede webside for nærmere læsning.

Det, der er interessant for os, er bekræftelsen af, at ”krigen” for længst er overstået: det beviser de to vine, jeg har valgt for at ”skære det ud i glas”: Le Sassine 2017 en traditionel fremstillet Ripasso fra Le Ragoses ældste vinmark og Marta Galli 2016 også en Ripasso, men fremstillet på den moderne måde dvs vha. af små procentdele af "internationale" druer og barrique lagring.

Le Sassine er en af jeres darlings og behøver næsten ingen introduktion: årgang 2017 lever op til Le Ragoses høje kvalitetsstandard og vil give drikkeglæde de næste 4-5 år fra nu. Marta Galli 2016 er blevet tildelt høje pointtal fra pålidelige vinguider (Veronelli, Winesurf og Touring Club, som giver vinen max. antal stjerner – fire – og prædikatet ”ugåglipbar”).

Men: alt dette vidste I godt, I der elsker Le Ragose. For jer og for de nye vinvenner er der en tiltalende forudbestillingspris og som altid intet tvangsminimum – så at alle kan nå blot at smage - og et link ved køb af mindst seks flasker, hvor fragten er inkluderet. Ellers fri fragt ved køb af mindst 12 gerne blandet.

Venligst bliv opmærksom på den korte frist: Marco og Paolo Galli er i skrivende stund i gang med at klargøre sendingen og hvis alle arter sig, ventes vinene på lager uge 4. Derfor den korte frist og den løbende trækning af jeres dankortbetalinger:

DEPOTERNE, PINOT NERO OG CHIANTI RISERVA 2016

Lidt længere frist er der for både de pinot nero fra Podere Fortuna - som et par af jer har placeret i "verdensklasse" - og for dysten mellem Majnonis Chianti Riserva 2016 (på lager) og Etichetta Storica, en sand perle fra I Veroni. De 600 flasker Riserva 2016 fra I Veroni er ved at blive udsolgt og formodentlig kan vi trække vinen hjem hurtigere end planlagt. (Billedet ovenfor viser den almindelige pris 159,- kr. Forudbestillingspris er 129,- for den ene som for den anden vin)

Har I ikke tid til at vente, er der stadigvæk en snes sæt med 30 forskellige flasker fix und færdig leveret til jeres dør med gratis fragt:

Ciao, Carlo

LAGERET er beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte
Undertiden er jeg på lageret både før og efter nedenstående åbningstider. Ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.

onsdag den 13., torsdag den 14. og fredag den 15. januar: ÅBENT: 14:00 til 17:00
lørdag den 16. januar: LUKKET
søndag den 17. januar: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOP!

WEBSHOP