![]() |
Dengang var det ikke almindeligt og jeg tror, at jeg var den første, der annoncerede vintilbud i det noget puritanske dagblad ”Information”. Jeg kan ikke huske min rigtige formulering, men i en annonce bemærkede jeg en tendens jeg oplevede, nemlig at mange salgsteder helst ville have det ”kontaktløse salg”: kunden skulle ikke være til gene, stille spørgsmål, spørge så meget: han/hun skulle bare lægge penge, få sine varer og gå. Takket være denne hersens Covid19 er den spirende tendens nu blevet til næsten en realitet. Ideelt ikke?
Men nej. Handlen og især handel med fødevarer (som vin også er) er en aktivitet, der kun vokser og bliver bedre af kontakten med kunden. Selv de mest plagsomme, krakilske, emsige, pernittengrynede og prisbevidste kunder har noget at give og er en gevinst for købmanden. Selv de kunder, der bruger skostørrelse 40 når 42 ville passe dem bedre, forærer den handlende en erfaringsberigelse, der kun kan komme den næste kunde til gode. Selv de kunder, der spørger numsen i laser for to timer for så ingenting at købe, er værdifulde. Vinhandleren er som en taxi chauffør: engang passageren er onboard, skal turen afsluttes på en ordentlig måde.
Derfor når I spørger ”Hvordan går det?” er mit første svar, at jeg savner kontakten med kunderne. Det er dér, både salget og inspiration til salget kommer fra: vores årlige blitz til Esbjerg, Aarhus, andre byer i Kongeriet, deltagelsen i vinfestivalerne, besøg fra leverandører og de smagninger, vi selv arrangerer, LambruscoLove© over alle!, søndgagsmagningerne på lageret, vinforedrag hos forskellige firmaer, alt det, der er sjælen i vinhandlen: se og høre hvad kunderne mener.
Jeg håber, lige som alle andre, at vi snart kan gå tilbage til ”the good old days” og imedens retter jeg fokus på vinsalget, som nok er ”kontaktløst” men byder på priser og kvaliteter, som er værd at komme i….kontakt med.
Der er p.t. 47 vine på forudbestilling: fra Ciró Classico som I har valgt som favorit (og dét ikke kun pga prisen: 69,- kr.) til de 1.800,- kr. for 10 forskellige årgange af Frortuni Pinot Nero. Netop for vine fra Podere Fortuna's, Villa Fiorita's og I Veroni's vedkommende udløber fristen for forudbestilling nu på søndag den 7. februar:
Lovet på lager: onsdag den 3. februar. Den røde Ciró Classico, både som almindelig årgang og Riserva, er lige på trapperne. Næppe en nyhed men til prisen hamstringsværdig.
To af favoritterne er ved at blive udsolgt: 2016 Coldaia (33 flasker tilbage) og 2011 Fortuni (49 flasker tilbage). For resten af vinene ville jeg sige, at lige meget hvilke I vælger, vælger I godt. Især magnum til halv pris burde være kødannende.
Til prisen: 85,- kr. er det de bedste vine, jeg har i mit sortiment. Garanteret bedste valuta for pengene, og det samme gælder Villa Fiorita's andre vine. Til de nye vinvenner vil jeg gerne anbefale testkassen.
Her er det genkendelsens glæde, der lader sig gælde, hvad 2016 Riserva Etichetta Storica angår: af de 600 flasker er der kun 129 tilbage. Huset vil også sende nogle flasker af Quona Riserva og I Domi. Skriv til mig hvis I skulle være interesseret i disse to vine.
Her er fristen længere, fordi vinene først vil blive frigivet ultimo marts. Barolo-glade vinvenner, der er interesseret i de gode røde fra fru Maura, Luciano og Walter, burde ikke vente meget længere med at bestille: her kan det ikke betale sig at vente til de sidste dage, fordi produktionen er lille og der er flere udenlandske vinimportører, der er med på dette ”en primeur” salg.
I finder alle forudbestillingsvinene her:
![]() |
Der er gode nyheder også for de vinvenner, der hverken har lyst eller tid til at vente på, at forudbestillingsvinene kommer hjem (ugerne 13, 14 og 15):
Man kan næsten ikke åbne et fagblad eller en internet side om vin, uden at der omtales det nye Eldorado: vinene fra Etna. DOC-zonen, der som en østvendt halvmåne omkrandser vulkanen, har i de seneste år været mål for store investeringer fra både sicilianske vinfirma (få) og norditalienske vinproducenter (mange). Den mediatiske succes er dog ikke blevet efterfulgt af en ubetinget kommerciel succes.
Det kan forklares med, at de nye, dyre investeringer har skubbet priserne op, til et niveau, der er højere end hvad vinelskerne er parate til at betale. For at finde høj kvalitet og fornuftige priser skal vi søge efter de ”indfødte” producenter: de få vinproducenter, tit af små dimensioner, der har fremstillet Etna vine i generationer og som har en mere sober tilgang til prissætning.
En af disse er Rocco Trefiletti, der fra sit hjem - med sin families hjælp - plejer få hektarer vinmarker og fremstiller en rødvin, der har lyse, næsten burgundiske toner kombineret med en elegance og en drikbarhed som få. Dejlige weekendvine, der vil kunne ledsage både rustikke egnsretter som mere raffinerede tilberedelser. Rødvine med overraskende staying power som bevist af husets 2005: en rød af nerello mascalese og nerello cappuccio som går nu ind i sit sekstende år med perfekt smag og funklende stil:
Aitalas vine finder I også i den tiltalende kasse SICILIENS SOL:
85,- kr. for leveringer i Storkøbenhavn. Leveringer mandag, onsdag og fredag fra 17:30 til 20:30
Stadigvæk GRATIS FRAGT ved køb fra 1.500,-
Af indlysende grunde (den meget lave avance) er der ingen gratis fragt for forudbestillingerne.
Afhentning på lageret er stadigvæk en mulighed, men I tvivl? ring 4585 1978 eller skriv til mig.
Ciao, Carlo
PS.: Ciró Classico Rosso DOC kommer også i 1 liters flasker med skruelåg. Priser er ikke færdigberegnet, men mon ikke vi har en succes på trapperne, mens vi venter på den nye årgang af 1 liters Sacromontino?
< Forrige |
---|