Kære Vinvenner,

Salgstallenes impact på handel med vin i Danmark bliver sikkert ubetydelige men baggrunden er, synes jeg, både sjov og tankevækkende. Det drejer sig om, at i tidernes løb, har en halv snes vinvenner spurgt efter bastflasken på en liter og endda 75 cl. størrelse.

”Nej: bastflasken står for glæden, den samler familien og vennerne omkring sig, det en generøs beholder, der skal være nok til alle. Oprindelig var den på to liter og sådan skulle det gerne blive ved. Allerede Majnonis halvandenliter er en slags kompromis. Bastflasken på 0,75 er en selvmodsigelse, et spild af materiale og noget for turister!”

Det var standardsvaret indtil i sidste uge, hvor en vinven skrev – kort resumeret:

”Jeg har købt og været glad for dine Chianti på bast: gode overraskelser og samtaleemne, når vennerne og børnene kom på besøg, og vi har serveret din julebast til juleaften de sidste tre år. Men selv om vinen holder sig godt over et par dage, er det lidt for meget og en smule trist med den halvfyldte store flaske på spisebordet, når vi er kun to, min kone og jeg. Det ville være rart med en mindre størrelse, og hvis du kan finde en i samme kvalitet, køber jeg gerne en pæn portion.”

Sådan et hjerteskrig kunne jeg ikke sidde overhørig og begyndte derfor at ringe rundt til de faste leverandører. Hverken Majnoni eller Sticciano havde noget. Luca Innocenti fra I Veroni drillede mig lidt med, om jeg nu var kommet i souvenir branchen til turisterne men tilføjede, at han havde et lille parti tilbage fra en større aftapning til firmaets schweiziske importører. Jeg kunne ikke regne med at få flere, medmindre jeg bestilte en stor portion, men de bastflasker, han havde, kunne jeg få til en god pris. Jeg takkede ja.

Der var 259 bastflasker à 0,75 liter og I kan se en af dem i åbningsbilledet. Det er Rosso Toscana IgT fra den gode årgang 2018 og Luca indestår for kvaliteten af denne sangiovese-merlot 80-20 blanding. Den skulle gerne være hjemme på lager uge 8/9 – sammen med Riserva Etichetta Storica. Find den lille bastflaske og I Veronis øvrige vine her:

TO AF JERES FAVORITTER I SCOOP HUMØR

Kan I huske ”den store frygt”? At ved ejer- og navneskiftet fra Cascina Cucco til Tenuta Cucco ville priserne stige? Det er ikke sket. Ikke nok med det er kvaliteten, der var høj i forvejen, blevet mere konstant: priserne for basisvinene Langhe Rosso, Barbera, Barbera Superiore og Dolcetto er faktisk blevet billigere. Det skyldes både en forbedring af vingårdens drift og jeres forkærlighed for forudbestilling. Lige i går forhandlede jeg mig til en kanonpris for forudbestilling af to vine, som hver især i deres prisklasse ikke kan være andet end et SCOOP. Vi har haft dem før, I har sagt godt for dem: nu kan de forudbestilles igen i den nye årgang 2018:

GEA 2018: ULVEN I FÅREKLÆDER

Det var også min mening og det var også min medarbejder Renzos mening, men en smule ”kollegial tilbagenholdenhed” forhindrede mig i at udbasunere den kendsgerning, at Rosso di Montalcino 2018 GEA smagte bedre end mange Brunello i 200 kroners prisklassen, som jeg har smagt. Det var først, da en kunde jeg kun havde set en enkelt gang tidligere, kom forbi lageret for at købe 24 flasker af GEA.

”Den smager sgu’ godt: lækker vin. Har lige givet næsten 300,- kr. for en Brunello og den smager ikke lige så godt som denne her Rosso”.

Sød musik for vinhandleren her: jeg ringede til producenten for at høre lidt om eventuelle rabatmuligheder og efter en lang hyggelig samtale fik jeg tilbudt en lille promotion på mit….næste køb. Producenten er Frassina, ham med Mozart's musik i vinmarkerne. Så tosset som det kan lyde, men han har dokumentation fra to forskellige universiteter, at druerne har gavn af vellyden fra de hundrede højttalere af luksusmærket Bose, der er plantet midt i vinrankerne. Jeg er mere til ZZ-Tops men ”druerne reagerede ikke godt til forsøget med rock musik i stedet for Mozart” siger ejeren Federico Ricci. Denne GEA Rosso di Montalcino er en af de vine, der ikke burde mangle i jeres panel af gode, rigtig gode, vinoplevelser.

Ciao Carlo